torsdag den 12. september 2019

memories I will never find

Der er helt og aldeles lukket og slukket på øverste etage hos mig lige nu. Jeg synes lige jeg havde opnået den famøse balance mellem arbejde og fritid, men denne uge har blæst mig totalt omkuld, og jeg er så glad for udsigten til en fridag i morgen, for i weekenden snupper jeg endnu en af de lovpriste vagter. Lidt arbejdsrelateret bliver det dog også i morgen, da jeg skal en tur ud på min gamle skole og fejre den sidste dyrepasser i min klasse, der skal til sin afsluttende eksamen i morgen. 

I lørdags forsvandt min instagram forresten. Den eksisterer simpelthen bare ikke mere; jeg er tilsyneladende ikke blevet hacket, for kontoen er helt væk (men sig lige til, hvis I fulgte mig, og der pludselig er mærkelig aktivitet, ikke?). Jeg kan ikke helt overskue at tænke på konsekvenserne - selvom det ikke er dér, jeg har været mest aktiv, har jeg alligevel delt noget hver anden-tredje uge i syv år, og selvom jeg stadig har billederne andre steder, er jeg ked af at have mistet alle kommentarerne. Jeg opretter ikke en ny konto lige med det samme, for lige nu behøver jeg ikke flere distraktioner (og kan ikke overskue at blive mindet om alt det, der er væk nu), men når jeg virkelig mangler mine daglige tegneseriestriber og hyggelige stories fra mine venner, vender jeg nok tilbage igen. 

2 kommentarer:

  1. What? Det vidste jeg ikke! Hvor mærkeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg har helt glemt at fortælle dig det, men det er simpelthen så irriterende. :( Noget af det værste er ikke at kunne følge dig, så du må lige blive ved med at sende mig snaps. :) <3

      Slet