søndag den 22. september 2019

they view it as such strange eccentricities

Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har snakket om chips, men jeg har ikke ligget på den lade side hen over sommeren, og i dag fortæller jeg om en række varianter, der for de flestes vedkommende er indtaget i solskin med en iskold cola, hvilket muligvis kan have haft en positiv effekt på karaktergivningen. 

For et par måneder siden besøgte jeg en af mine gode venner, der er flyttet til Brønshøj, og vi gik en tur ved mosen og spiste pizza, og så gik vi på eventyr i den lokale føtex. For snart mange år siden var vi roommates i en lejlighed på Frederiksberg Allé, hvor vi ofte frekventerede den lokale, kæmpestore føtex, hvilket gav denne tur en vis nostalgifaktor, der gjorde mig villig til at betale TRES kroner for to poser chips. Men de var også fra Herr's; det fremragende amerikanske mærke, der tidligere har fået et 10-tal af mig for deres variant med jalapeños, hvilket altså lokkede lidt ekstra. 

Første pose, 'Deep Dish Pizza', blev åbnet i selskab med min ven, og vi kunne konstatere, at de ikke duftede af ret meget, men lokkede med deres meget store og luftige format. Smagen var heldigvis ganske kraftig, og selvom de smagte mere af en Dolmio-sauce end af pizza, var de stadig ret lækre. Det var svært at holde fingrene fra dem, og jeg giver dem et stort otte-tal, mens min ven lidt nærigt kun giver syv. 

Jeg gemte dem med ost til sidst, da jeg var sikker på, at jeg ville elske dem - og så var smagen umiddelbart den mest normale og dermed mindst interessant for anmeldelsen. Jeg elskede dem dog slet ikke, for der var langt fra ostepulver nok på de ellers stadig lækre, store stænger, og det var en ubeskrivelig skuffelse. Jeg kan ikke give dem mere end et lille syv-tal, for de er selvfølgelig stadig frådeværdige, men langt fra de små bidder af himlen, som jeg havde forventet. 
Faste læsere vil vide hvor unaturligt glad jeg er for de lige så unaturlige Pringles, og varianten Cheesy Cheese fik mig hurtigt til at hamstre rør i Lidl, da jeg til min store glæde opdagede et lille parti i spotvarerne. Ved første øjekast ser de ikke ud af meget, og den allerførste chip var også undervældende, men efter at have frådet et par stykker, kom den lækre ostesmag til sin ret. De mindede mig om nogle af mine favoritter fra Lay's med hvid ost, som jeg desværre kun har fundet i Den Dominikanske Republik, men i længden kom jeg også til at savne variation i chipsenes udformning, for smagen er ikke helt speciel nok til at kunne bære et helt rør sammenpresset kartoffelmasse. Det har været en af de få gange, hvor Pringles-formatet har trukket den samlede oplevelse ned, men jeg vil stadig gerne give det knaldgule rør et pænt ni-tal.  
Gennem tiden har jeg haft mange gæsteanmeldere, men den klart mest entusiastiske (ud over de to hunde, selvfølgelig) har været min nevø, der har kastet sig over projektet med stor begejstring. Så selvom jeg egentlig prøver at holde mig til kartoffelsnacks (eller i hvert fald snacks fra de kendte mærker), kunne jeg ikke sige nej til at anmelde denne fine pose, som han selv har købt til mig. Han har altid gode observationer, og mente, at disse sprøde majssnacks duftede af ost og bacon - jeg synes ikke, at de duftede af noget særligt. Vi var alle enige om, at de smagte godt, men af alt for lidt - og i hvert fald ikke af ost. De er glutenfri og fedtfattige, og de kunne sagtens frådes i mangel af bedre, men de får kun et seks-tal af min kæreste og jeg, imens min nevø og svigerinde var endnu strengere og tildelte et lille fem-tal. 
KiMs er en trofast og pålidelig leverandør af nye varianter til mine anmeldelser, og denne gang har jeg kastet mig over deres 'Ostehuller', der lover en smag af krydret ost. Posedesignet er lidt halvpinligt og unødvendigt, men det er måske et forsøg på at fjerne fokus fra det noget intetsigende indhold. Konsistensen af majsringene er egentlig god nok, og inviterer ligesom mange andre af dagens chips til at blive frådet, men smagen er ikke lige mig. Ostesmagen fortrænges af det krydrede, der leder mine tanker hen på pikant smøreost, og det er ikke en smag jeg ønsker i mine snacks. De får et meget lille seks-tal fra mig, men de er endnu et godt eksempel på vildt divergerende holdninger i husstanden, da min kæreste med rolig hånd giver dem et ni-tal. 
Næste pose var også særligt udvalgt af min nevø, og jeg har utroligt nok ikke anmeldt den før nu, trods den ellers noget almindelige paprika-smag, men så vidt jeg kan se, har den ikke tidligere været i det faste sortiment i Danmark. Selve chipsene havde et godt crunch og var skåret af lækre kartofler - hvilket man altid kan regne med fra Lay's. Der var en fin mængde pulver på, men de smagte ikke af ret meget - for mit vedkommende gjorde det ikke så meget, da jeg ikke er stor fan af peber og paprika, men min nevø var ret skuffet. Vi sender begge et syv-tal efter den blå pose, mens min kæreste igen er mere gavmild med et otte-tal. 
Dagens sidste varianter er tre flotte poser fra engelske Tyrrell's, som jeg skrev lidt mere om i mit sidste indlæg. Disse tre smager helt overordnet af mad, hvilket bestemt er ment som et kompliment, for jeg er virkelig imponeret af Tyrrell's evne til at finde på interessante smagssammensætninger - også selvom de ikke alle falder i min smag. 

Den første pose var også umiddelbart den mest almindelige - med havsalt og sort peber. De smagte dog af utrolig meget; faktisk var de næsten lidt for stærke, men de gav mig en ustyrlig lyst til en bøf med bearnaisesauce. De får et syv-tal - og igen trækker posedesignet lidt op. 

De furede, tykke kartoffelchips med ost og syltede løg er en af de varianter, der gør det sjovt at lave anmeldelser af chips. De er på samme måde utroligt ulækre og sært dragende, men under alle omstændigheder ret interessante, og jeg er sjældent stødt på chips, der har smagt af så meget. Eddikesmagen er næsten altoverdøvende, men der er også en undertone af kraftig ost - og ikke på den gode måde. Jeg synes de smager lidt af brændt pickle, og jeg kan ikke med god samvittighed give dem mere end et lille fire-tal, hvilket er en chokerende lav karakter til noget, der indeholder ost. Min kæreste er helt i den anden grøft og ville først have givet dem ti; men efter at være blevet lidt hurtigt træt af dem, sænker han sin karakter til et stadig meget pænt otte-tal (hvilket er sindssygt.)
Dagens sidste pose er også en af de sødeste, og jeg giver uden at blinke et helt point til posen alene. Jeg er klar over absurditeten i at dåne over en nuttet gris, når man skal til at spise den, men den er altså ubeskriveligt cute. Selve chipsene smager klart mest af kraftigt røget skinke/BBQ, imens antydningen af tranebær måske også er at smage på hver femte chip. Smagen er lidt for kraftig og 'brændt' til mig, men den smager som den skal, og med det ekstra point for billedet af grisen, når den lyserøde pose op på syv Pringlesrør. Tyrrell's varianter har denne gang ikke fået topkarakter hos mig, men jeg føler endnu engang et behov for at rose dem for deres originalitet. 

4 kommentarer:

  1. Elsker også Tyrells embellager og sjove kombinationer, de ryger derfor tit med som værtsgave, hvis jeg blander lidt godt fra gourmethylden.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er da perfekte til en værtsgave - det har jeg slet ikke tænkt på, men nu vil jeg snuppe en pose under armen, når jeg skal i byen. :) Tak for tip!

      Slet
  2. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg er så glad for dem, men jeg elsker simpelthen dine chipsanmeldelser - bliver i godt humør, hver gang der er en ny :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, din kommentar gjorde mig simpelthen så glad! Tusind tak! Jeg er MEGET taknemmelig for, at der er nogen, der sætter pris på dem! :D

      Slet