søndag den 27. oktober 2019

all the trees are turning color now

Mit opsparede lager af solenergi har allerede været taget i brug i de par uger, jeg har været hjemme fra Athen, for i København har vejret mest af alt bare været gråt. Det har dog ikke afholdt mig fra at tage på udflugt; min far har været på besøg af et par omgange, da han har været på kursus i Wien og er fløjet fra Kastrup, og min kæreste og jeg har lånt bilen imens. I sidste weekend kunne jeg således blive hentet fra arbejde, hvorefter vi satte kursen mod Hillerød og Frederiksborg Slot - vi snakker ofte om, at vi kender alt for lidt til Sjælland, for vi bevæger os allerhøjst til Helsingør og Roskilde. Selve slottet sprang vi over; slotshaven og -parken var en dejlig oplevelse, selv i gråvejr, og bagefter kørte vi til Gilleleje og spiste en middelmådig frokost på en til gengæld virkelig hyggelig café. 
Min kæreste fik et sølvkort til Tivoli af sit arbejde, og han har været så sød at forære det til mig, fordi jeg vil bruge det meget mere end ham. Jeg har også allerede slæbt flere venner med på rundtur i den gamle have, men i onsdags var første gang i år, at jeg besøgte Tivoli pyntet op til Halloween. Det var min første fridag efter hjemkomsten fra Athen, og det blev fejret med et turpas - endda et turpas plus, da det bedst kunne betale sig, når vi også gerne ville besøge Hospitalet. Det betød, at vi kunne hente alle de mere eller mindre kiksede billeder, der blev taget af os i forlystelserne, og det alene var næsten alle pengene værd, men turen igennem det super flotte og uhyggelige 'hospital' var også en helt forrygende oplevelse. Sidste år var jeg ikke imponeret, men i år fik jeg helt bestemt pulsen op et par gange, og de udklædte skuespillere var oprigtigt skræmmende. Vi havde også gratis adgang til akvariet, der er en meget undervurderet oplevelse i Tivoli, og vi brugte næsten en time på at kigge på fisk. Dagens højdepunkt var dog tre runder i Minen, hvor jeg vandt en overlegen, samlet sejr med laserdetektoren. 
Det har været en turbulent uge for mit elskede AaB. I tirsdags blev Allan Gaarde fyret, og jeg er en af dem, der er ked af at se ham forlade klubben, for selvom han har trådt lige lovligt meget ved siden af, har han i mine øjne også gjort  så meget godt for sammenholdet og klubfølelsen, og jeg synes han virker både hårdtarbejdende og intelligent. Timingen er også lidt mærkelig - og jeg bliver sur, hvis han bliver præsenteret i OB. Senere på ugen kom nyheden om, at cheftræner Jacob Friis' treårige datter desværre er blevet ramt af leukæmi, hvorfor han selvfølgelig ikke vil være at finde på træningsbanen den næste tid, og det må virkelig være en underlig oplevelse at være spiller i Aalborg lige nu. Derfor er det endnu mere imponerende, at de lige har vundet en heroisk sejr på 3-1 i Sønderjyske, hvor alting ellers gik imod dem, og jeg bliver næsten helt rørt. Forza de røde! 

2 kommentarer: