fredag den 25. oktober 2019

'cause it's used all its better days

Der er mange flere imponerende bygningsværker i Athen end Akropolis' templer og teatre, og det kan næsten blive lidt overvældende, hvis man skal tage det hele ind på én gang, så vi delte vores besøg ud over alle fire dage, hvilket vi nemt kunne gøre med en kombineret ugebillet til de vigtigste seværdigheder. Billetten til Panathinaiko Stadion var dog ikke inkluderet og måske lidt pricy (som det eneste sted) med en pris på fem euro, men det var nu det hele værd at se stadionet indefra og fra oven. 
Hadrianbuen og Zeustemplet ligger nedenfor Akropolis med et godt udsyn til Parthenon, og selvom der ikke er meget tilbage af det imponerende Zeustempel, kan man sagtens fornemme dets enorme størrelse. Det er helt ufatteligt at forestille sig, hvordan man fik bygget så kæmpestore strukturer for længe siden, og det er også lidt pudsigt at tænke på, hvor anderledes vi levede herhjemme på det tidspunkt. Ligesom alle andre steder i Athen levede der katte og skildpadder på området, og de blev beundret mindst lige så meget som de gamle ruiner. 

6 kommentarer:

  1. haha! billedet af simon fortjener en indramning og en æresplads i nogens hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Du kan have ham hængende og skue ud over fjeldene?

      Slet
  2. Mit indre er et inferno af misundelse når jeg ser dine feriebilleder, så jeg besidder ikke formatet til at rose dem. Altså bortset fra at det er vidunderligt at se Captain Trips på rejse. Har ofte funderet over om apokalypsen kun foregik i USA eller om den blev spredt ud over hele verden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så sjovt, at du siger det! Lige siden jeg læste 'Slutspil' første gang som ganske ung (det hed min danske udgave altså), har jeg tænkt SÅ meget på, hvordan resten af verden mon så ud efter Captain Trips. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med det postapokalyptiske, som jeg ikke har sluppet siden. Da jeg fik tilsendt t-shirten fik jeg faktisk også en besked med om, at det var sjovt at se Captain Trips brede sig helt til Danmark - så nu må jeg hellere fortælle designeren, at CT også er kommet til Grækenland. :)

      Jeg kan godt forstå misundelsen. Det var virkelig også en dejlig tur. Jeg kan bestemt anbefale Athen som rejsedestination - både til par og familier. :)

      Slet
  3. Julegavemodtageren16. november 2019 kl. 22.24

    Jeg er også vild med billedet af Simon. Jeg ønsker mig det i julegave ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det var et beskedent julegaveønske! :D

      Slet