fredag den 8. november 2019

when you shoot the stars away

TRYING TO STAY POSITIVE - men det er lidt op ad bakke i øjeblikket:

- Da vi lånte min fars bil i forrige weekend, kørte vi i Plantorama og hamstrede grønne planter for femhundrede kroner. Lejligheden skulle have et frisk pust og vi skulle have noget rart at kigge på, og de ER flotte - dem, der ikke er visnet eller rådnet væk, altså. Hvad sker der for, at TO af planterne vælger at dø, under halvanden uge efter de flyttede ind? Igen må jeg understrege, at det nok var meget heldigt, at jeg blev dyrepasser og ikke gartner. 

- I mandags blev jeg influenza-vaccineret på mit arbejde, because why not. Efterfølgende blev min overarm rød og varm præcis som et farligt flåt-bid, hvilket jeg slet ikke kunne overskue. Jeg vidste godt, at jeg burde ringe til lægen, men jeg udsatte det til torsdag morgen, hvor det heldigvis var gået i sig selv. Det er en oplagt lejlighed til at give et indblik i min krøllede hjerne, der egentlig ikke er synderligt bekymret for at skulle miste en arm til koldbrand, men som ville skamme sig voldsomt over ikke at have reageret i tide - det ville være så pinligt. Det lyder helt åndssvagt, men jeg har faktisk nogle gange lidt svært ved at finde ud af, hvornår jeg skal gå til lægen - og derfor voksede cysten på min æggestok til gigantstørrelse, inden jeg fik den fjernet. 

- I onsdags havde jeg en kage med til min afdeling, fordi det er lidt synd for os alle sammen, og fordi jeg havde lyst til browniebund med hindbærmousse. Vi efterlod en afsindigt lækker kvart kage, som min kollega og jeg snakkede om hele formiddagen i dag, og jeg spiste mine makrelmadder med glæde, for jeg vidste, hvad der ventede. Bortset fra, at nogen havde spist næsten hele kagen og havde efterladt et symbolsk stykke, der mest bare var en stor krumme. Vores kage. Jeg er helt sikker på, at vi har set ret sjove ud i hovedet - men SERIOUSLY?!? Hvem stjæler KAGE?

4 kommentarer:

  1. Selvom jeg bliver urolig og trist når jeg hører om dit humør, så er jeg så dårlig til at udtrykke empati, at jeg i stedet vælger at kommentere på det noget nemmere emne: kage på arbejdspladser. For der er intet der som kage kan få det LAVESTE og VÆRSTE frem i menneskeheden. Jeg har set ellers civiliserede og sympatiske kolleger forvandle sig til bestialske djævle så snart der kom kage på banen. Din fortælling om brownien kommer derfor på ingen måde bag på mig. PS. Mange tanker herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Det må også føles lidt mærkeligt, hvis man som læser sidder med en fornemmelse af, at man BØR skrive et eller andet som kommentar til mit humør, men det gør man altså ikke! Så jeg er meget glad for dine tanker, virkelig.

      Og nej, vel? Jeg forstår det altså ikke. Bevares, jeg kan godt lide kage, men folk bliver jo helt utilregnelige i mødet med en kanelstang. Problemet bliver ikke mindre af, at vi er flere små afdelinger, der deler samme frokoststue, så de misundelige blikke er mange, når der kommer kage på bordet. (Der har jeg en fordel som tidligere elev, der stadig er på god fod med mange forskellige kagebagere). Så selvom jeg selvfølgelig begræder tabet af lækker kage (den VAR altså usandsynligt god), er jeg mere overrasket over, at man rent faktisk vil gå så langt som til at stjæle den. Må være den samme, som engang stjal min dåsecola med navn på.

      Slet
  2. Jeg har brownie cheesecake med hindbær med i næste weekend og du får resterne med hjem. (hvis der er nogen)

    SvarSlet
    Svar
    1. YES! Det var en fantastisk nyhed! Jeg tvivler dog på, at der er rester, men så må jeg bare sørge for at få spist et kæmpe stykke.

      Slet