søndag den 3. november 2019

when your spirit's on the ground

Jeg har det faktisk ikke ret godt i øjeblikket. Når det bliver efterår og mørkt og koldt, vakler mit fundament, og der skal desværre ikke ret meget til at vælte mig. Jeg er helt overbevist om at jeg igen har fået en depression - trods en ellers ihærdig indsats for at forhindre det -  og jeg er træt af det, og jeg synes det er pinligt, at jeg ikke har kunnet styre udenom - men ellers er jeg mest af alt ramt af en sær blanding af heftigt tankemylder, der vækker mig alt for tidligt om natten, og en overvældende følelse af ligegyldighed og resignation. 
Det føles som et nederlag at dele det - især når jeg de senere år har smidt så meget af anonymiteten herinde - og det føles også lidt absurd at vise billeder af bedårende katte fra Athen samtidig med jeg fortæller om det. Men jeg vil gerne snakke om både mine egne og psykiske udfordringer generelt, jeg vil gerne efterleve mine egne  budskaber om at der ikke er noget at skamme sig over, og jeg prøver virkelig at øve mig i ikke kun at snakke om det, når jeg er kommet ud på den anden side igen, for det er nemt nok at fortælle om spontane tudeture under bruseren, når det er længe siden de sidst dukkede op. Og selvom det lyder som om, jeg har givet op, har jeg nok i hvert fald nået den erkendelse, at jeg formodentlig altid vil gå igennem perioder i mit liv, der er lidt sværere end de burde være - og det er netop i dé perioder, at jeg skal holde fast i de ting, der gør mig glad, og som kan bryde mit afsindigt påtrængende tankemylder. 
Det er egentlig også en af mine pointer med dagens lidt rodede tekst - ja, det er noget rigtigt lort, at mit hoved driller i øjeblikket. Det er dog ikke en uvant situation for mig, og der er forskel på depressioner. Jeg prøver ikke at negligere min øjeblikkelige situation, men jeg kan desværre godt huske, hvordan en svær depression føles, og det er jeg slet ikke i nærheden af. Jeg føler, at der er en hårfin balance mellem ikke at gøre mine nærmeste kede af det, og samtidig ikke underspille mine følelser, og det er lidt det samme herinde - jeg har ikke lyst til at underdrive mine ubeskrivelige lortedage, men jeg vil samtidig stadig gerne holde fast i anmeldelser af chips og Stephen King-anbefalinger, for jeg har det jo altså ikke kun forfærdeligt - der er bare totalt lukket og slukket for overskud og optimisme i en periode. Jeg ville gerne beskrive det meget bedre, og synes egentlig, at jeg normalt kan lidt mere med mine ord - men det bliver ikke til mere i dag, og nu vil jeg forsvinde ind i Castle Rock. 

8 kommentarer:

  1. Du skal bare vide, at det på ingen måde er et nederlag at dele eller have det sådan. Du er pissemodig, er du! God bedring - forhåbentlig er du snart ude på den anden side igen ❤️

    SvarSlet
  2. Hvor er det altså flot, at du er så åben omkring det. Selvom jeg også kan forstå, at det må være ambivalent, at være foregangsdame.

    Én af mine nærmeste har også tilbagevendende depressioner, og hun oplever ofte stigmatisering. Men hun har ikke psykisk kræfter til at "kæmpe imod" eller at være foregangsdame - så det gør mig bare så glad, så glad, at du gør så meget for at afstigmatisere depression (og sorg, btw). I det lange løb, er jeg helt overbevist om, at det komme alle andre depressionramte til gode. Så tak! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind, tusind tak for din enormt søde kommentar - det var lige det, jeg havde brug for at høre. <3 Da jeg havde det værst, kunne jeg heller ikke overskue noget som helst, men nu kan jeg trods alt stadig gå på arbejde og fungere nogenlunde normalt, og så kan det måske hjælpe mig lidt at dele.

      Slet
  3. Mange mange knus, til dig søde Tine - depression kan snige sig ind på selv den bedste, om så man er bevæbnet til tænderne 💓 Krydser fingre for, du finder din vej tilbage igen, snarest - alt i verden er en process, og selv om det er en kliché, hjælper det nogle gange mig, at huske på, at det er en fase.
    Godt, du har gode folk omkring dig hvertfald 😘

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange knus tilbage, og tusind tak for din søde kommentar! Du har helt ret, og det hjælper også at tænke på, for det er trods alt ikke første gang, det er gået lidt skævt - men så kommer der som regel en lang og god periode igen bagefter. Den må godt komme snart. Men ja, jeg er meget heldig med mine nærmeste - både min mand, min familie og mine venner er en kæmpe hjælp. Tak igen. <3

      Slet
  4. Jeg elsker dig og dine dumme tanker og dine depressioner. Det hele er dig og du er som du skal være.
    Du kan klare dig igennem de mørke perioder og se tilbage på dem når de er ovre, med fornyet styrke og gåpåmod ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er sød, og jeg elsker bestemt også dig. Jeg er så glad for at have jer ved min side - det er en kæmpe hjælp, at I forstår mig som jeg er. <3

      Slet