søndag den 1. december 2019

morning comes in light

Selv min mand og min far har lagt mærke til det ekstraordinært grå og triste efterårsvejr i år, så det er måske ikke så underligt, at jeg har været i solunderskud i tre måneder nu - men med denne weekends overgang til vintermånederne er himlen endelig blevet blå igen. December plejede at være et varmt, hyggeligt julekram midt i mørket, men det fik min mors død desværre spoleret, selvom den flotte oppyntning og de mange lys i byen nu stadig gør det lidt mere rart at cykle på arbejde i december. (Jeg føler et øjeblikkeligt behov for at nævne bagsiden af medaljen, der er de mange julefrokoster med knuste flasker og fulde mennesker på cykelstien, men jeg prøver aktivt at tænke i mere positive baner). Julen betyder mindre og mindre for mig, men den medfølgende hygge vil jeg meget nødigt undvære. 
Jeg mødte tidligt på arbejde i går, hvilket gav mig hele eftermiddagen sammen med min gode veninde. Hun ville gerne luftes lidt midt i sin graviditet og samtidig få en lille kulturel infusion, inden der igen står amning og bleskift på programmet, så vi drog på udflugt til Ishøj og Arken, som ingen af os tidligere har besøgt. Jeg har været på troldejagt i nærheden og har set museet udefra, men jeg nåede desværre ikke forbi Patricia Piccinini tidligere på året, og måtte derfor "nøjes" med Picasso. Min hjerne er så underligt skruet sammen, at jeg ofte har en "alt-eller-intet"-holdning til forskellige emner, og jeg har tidligere bildt mig selv ind, at jeg ikke kan gå på kunstmuseum uden at have styr på de forskellige stilarter- og perioder. Det er vel en afart af den nogle gange altoverskyggende følelse af imposter syndrome der kan ramme mig på de mærkeligste tidspunkter, men jeg bliver bedre og bedre til at ignorere det, og jeg behøver ikke researche i flere timer, bare fordi jeg skal på Arken. Jeg skimmede wikipedia-siden om Picasso, hvilket var rigeligt til at få et godt udbytte af udstillingen, der havde fokus på kvinderne i hans liv, og selvom jeg stadig ikke er så vild med hans kunst, var det fedt at se værkerne helt tæt på. 
Jeg har egentlig været færdig med dagens tekst et stykke tid nu, men jeg kunne ikke udgive det, før AaB havde færdigspillet deres kamp mod Hobro. Thelander scorede selvmål efter fire minutter, men Van Weert udlignede efter otte, og så var jeg sikker på, at vi ville vinde. Men den endte 1-1, hvilket er næsten ubærligt! Det ville ellers have været den perfekte afslutning på en i så fald forrygende fodbolduge, hvor vi i søndags vandt 4-0 over Horsens og i onsdags slog HB Køge ud af pokalen. Min mand og jeg ville i øvrigt have været i Parken i dag, men da den billigste billet i går kostede 235 kroner, droppede vi hurtigt dén plan. Skuffende fodbolddag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar