lørdag den 7. december 2019

the words are coming out all weird

Lidt efter midnat for syv år siden trak min mor vejret for sidste gang. Jeg har haft en rædselsfuld måned, så jeg har helgarderet mig og er rejst hjem til min søster for at tilbringe årsdagen i trygge rammer. Det var en god idé, for vi har begravet os under dyner i sofaen, bagt mors yndlingscookies og grædt lidt over savnet og uretfærdigheden. Jeg synes vi er gode til generelt at mindes alt det gode, men jeg har også behov for at gå ind i sorgen af og til, og selvom det er hårdt, har det også været rart at snakke om min mors sidste tid med min søster. Vi kan huske nogle forskellige ting, og jeg havde f.eks. helt glemt, at vi sammen med det søde personale på den palliative afdeling sang for min mor om morgenen, da hun var død. 

Jeg har haft denne kladde åben i timevis, hvilket min søster også har påpeget flere gange, men jeg kan tydeligvis ikke tage mig sammen til at skrive mere lige nu. Jeg vil i stedet nyde den sidste aften i Nordjylland inden jeg drager østpå igen. (Vi har sendt min far på julemarked i Tyskland med gode venner, så han bliver også passet lidt ekstra på i dag.)

6 kommentarer:

  1. Det lyder helt bestemt, som det eneste rigtige sted at være 🥰. Verden er virkelig et uretfærdigt sted ind i mellem, men hvor er det dejligt, I to har hinanden - og Jeres far selvfølgelig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig det helt rigtige sted at være. Familie er guld værd, men det ved du jo. :)

      Slet
  2. Hvor gør der ondt at læse!

    Jeg ved ikke hvad jeg kan sige, men jeg sender en masse kærlige tanker i din retning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Carina! Der er heller ikke så meget at sige, men tankerne er jeg glade for. <3

      Slet
  3. Kæmpe krammer! Du ligner Vibe ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. <3 Og ja, Vibe kan ikke løbe fra at have vores gener. :)

      Slet