fredag den 17. januar 2020

I'm so glad to grow older

Januar går egentlig nogenlunde, hvilket er en positiv overraskelse, og jeg har endda haft overskud til gode venneaftaler, der har givet anledning til refleksion og selvransagelse. I juleferien mødtes jeg som nævnt med min veninde, som jeg har kendt siden vi gik i børnehave sammen, i går spiste jeg brunch med to veninder fra gymnasiet, og i morgen får jeg besøg af min gode veninde, som jeg har kendt siden vi var pennevenner for tyve år siden. Det giver en helt særlig tryghed at have mennesker i sit liv, der kender ens historie på godt og ondt; som hepper på sidelinjen, som fejrer ens successer og som ved, hvornår man har brug for et ekstra kram. Men det er også meget berigende med nyere bekendtskaber, der kun kender den person, man er blevet som voksen - det er forfriskende at blive set med andre øjne. Jeg synes ofte man støder på præmissen om, at det her i Danmark kan være svært at finde nye venner, når man er fyldt tredive, men det har overhovedet ikke været tilfældet for mig. Jeg er så priviligeret, at jeg har en håndfuld tætte venner fra min barndom og ungdom, men trods min introverthed har jeg altså også fået mange meningsfulde relationer de sidste år, og de kender mig nogle gange på en lidt anden måde. 

På min afdeling på arbejdet er vi seks dyrepassere, og vi er et relativt nyt team, der stadig er ved at lære hinanden at kende. Til vores sidste møde sagde en af de andre, at jeg burde være vores ordstyrer til møder, da jeg har overblik, er god til at skære igennem og få samtalen tilbage på sporet - og snakker meget(!) - min første, umiddelbare reaktion var at føle mig lidt fornærmet, da jeg troede det var en spydig bemærkning, men det var udelukkende ment som en kompliment. Det var bare helt syret at opleve en anden have en så markant anderledes opfattelse af min personlighed, end den folk har haft tidligere, men hun har nok ret - når jeg er i et trygt miljø, kan jeg sagtens tage styringen, sige min mening og sætte nye projekter i gang (og ja, snakke meget), og det dræner mig ikke fuldstændig for energi. Det bekræfter bare, hvad jeg allerede vidste - jeg er virkelig glad for mit arbejde og især min afdeling, og jeg kan slet ikke overskue at tænke på, at mit vikariat udløber om under et halvt år. 

Blandt mine nyere venskaber er jeg stødt på ting, der ville have fået mit sortsynede og sarkastiske teenage-jeg til at rynke på næsen, men med alderen er jeg blevet meget, meget mere forstående over for folks forskellige interesser og valg i livet. Jeg er trods alt selv en voksen kvinde, der har et usundt forhold til Stephen King og chips, og hvorfor ikke? You do you, og alt det dér. Folks forskelligheder gør dem kun mere elskelige og interessante. Det er en accept og en ro, der også er kommet snigende de sidste par år, og det er enormt befriende. 

Det kan godt være, at det hele er lidt hårdt lige nu, men jeg har heldigvis (næsten uforskammet) mange gode venner, der møder mig med forståelse, cola, chips og solskinsgåture. 

2 kommentarer: