lørdag den 4. januar 2020

making the same mistakes again

Det er igen blevet tid til min halvårlige opsamling over periodens sete tv-serier, og i den forbindelse må jeg lige nævne, at det er blevet lidt svært for mig at følge med - og jeg har derfor slækket lidt på kravene og tilladt lidt ældre serier på listen, hvilket især gør sig gældende i toppen. Eftersom det også er slutningen på et helt årti, burde jeg lave alverdens tilbageskuende, episke lister med avancerede pointsystemer, men lige nu holder jeg mig til det vanlige format for mit mentale helbreds skyld. Her er linket til tidligere lister, og her kommer første del:      

23. Fear The Walking Dead sæson 5
Det er efterhånden blevet en selvfølge at placere bastardserien Fear The Walking Dead nederst på min liste, og jeg har flere gange truet med at holde op med at se den, men af uransagelige årsager bliver jeg ved. Denne sæson blev hundrede gange bedre, da Dwight fra hovedserien pludselig dukkede op, men jeg er godt nok ved at være træt af de tilbageværende karakterer og deres evige problemer - og jeg har besluttet mig for kun at give den kommende sjette sæson et par afsnit til at overbevise mig om at se videre. 


22. The Handmaid's Tale sæson 3
Jeg må desværre placere tredje sæson af denne ellers herligt dystopiske HBO-serie langt nede på min liste, for efter anden sæsons svage slutning, kører historien desværre helt af sporet i sæson tre. Jeg kan ikke forstå karakterernes motivation, og så begynder begivenhederne desuden at være noget urealistiske, hvilket ikke var tilfældet i de første sæsoner. Elisabeth Moss overspiller totalt, og seriens eneste lyspunkt er at se Alexis Bledels Emily finde fodfæste i Canada. 

21. The Terror sæson 2
Første sæson af The Terror tog fuldstændig fusen på mig, og det var en meget underholdende og skræmmende fortolkning af Sir John Franklins ekspedition med skibet af samme navn i søgen efter nordvestpassagen. Anden sæson med undertitlen Infamy kan desværre ikke helt leve op til den første, og er -selvfølgeligt nok- noget helt andet. Her udspiller handlingen sig under anden verdenskrig på USAs vestkyst, hvor mange tusinde japansk-amerikanere blev tvunget fra deres hjem og ind i beskedne lejre - og i denne fortolkning flytter en bakemono - en art spøgelse - altså med dem. Det er en fin historie, men der findes så meget andet godt derude, at jeg ikke for alvor kan anbefale den.  

20. Orange is the New Black sæson 7
Jeg har egentlig længe været gået lidt kold på Orange is the New Black, men da jeg hørte, at denne syvende sæson også var den sidste, så jeg igen på serien med friske øjne og nød dette sidste gensyn med kvinderne i fængslet. Det var en af de allerførste Netflix-serier, skabt til at bingewatche, og denne sidste sæson føltes også som én lang, uafbrudt fortælling. Den introducerer en ny række karakterer med immigrant-baggrund, og selvom det bestemt er prisværdigt, er det måske også at tage munden lidt for fuld, for der sker rigeligt i fængslet i forvejen. Der er lidt for mange dødsfald i denne sidste sæson, hvilket er en ret ærgerlig måde at afrunde karakterers fortællinger på, men den lidt vemodige stemning klæder serien, der slutter ganske pænt af. 

19. Dark sæson 2
Jeg var rigtig glad for første sæson af denne interessante, tyske sci-fi serie, og jeg er også godt tilfreds med anden installation, selvom man godt nok skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med i de mange spring i tiden (hvilket vel ikke for alvor kan være en spoiler nu..?). Serien bliver vildere og vildere, og med kigget ind i fremtiden er historien kun blevet endnu mere spændende - og stadig overraskende realistisk. Selvom jeg egentlig synes jeg er både fornuftig og observant, har jeg dog været nødt til at google karakterernes tilhørsforhold og familiehistorier flere gange, og det trækker altså en lille smule ned. Jeg glæder mig til at se, hvad tredje og sidste sæson kan byde på - jeg skal bare lige have et ordentligt resumé af sæson et og to først. 

18. Big Little Lies sæson 2
Billedet siger nærmest det hele - med dét hold er det svært ikke at være bare lidt underholdt, og Big Little Lies kan mere end at underholde, for serien tør også blive rigtig grim og sørgelig. En plads som nummer atten synes måske ikke af meget, men det skyldes egentlig bare, at der har været så meget andet godt, for anden sæson af dette skarpe drama er virkelig god - og soundtracket trækker bestemt også op med både Sufjan Stevens og Sparklehorse i vigtige scener. Første sæson var måske lige en tand bedre, men denne fortsættelse kan bestemt også noget - Meryl Streep er en forrygende modbydelig svigermor, hvilket alene trækker flere pladser op, og så er det bare rart at se noget straight up drama ind imellem. 

17. South Park sæson 23
South Park bliver bare ved, men i modsætning til The Simpsons, som jeg faktisk slet ikke har set siden sidst, bliver jeg aldrig rigtig træt af det. Første del af sæson 23 handler primært om Randy Marsh og hans Tegridy Farm-projekt, hvor han har flyttet Stan og resten af familien på landet for at gro lovlig marihuana, hvilket både går rigtig godt og helt forfærdeligt. PC Babies gør også et comeback - South Park er ekstremt åndssvagt, ofte over stregen og virkelig sjovt, og helt bestemt stadig værd at se. 

16. Russian Doll sæson 1
Min absolutte favoritkarakter fra Orange is the New Black er Nicki, der spilles af Natasha Lyonne, der også har spillet med i hundrede andre ting. Hendes roller virker ofte som varianter af den samme karakter, og i Russian Doll, som hun selv har skrevet og instrueret (sammen med min heltinde Amy Poehler) føles den sarkastiske og afslappede Nadia mere end nogensinde som en udgave af Lyonne selv. Det er måske lidt ærgerligt, taget i betragtning at Nadia bruger hele sæsonen på at dø (det er ikke rigtigt en spoiler - efter et kvarter er hovedpersonen selv helt med på, at hun igen og igen vågner op på sin fødselsdag - og til en grusom død), men det føles også meget ægte. Det er en ret god, Groundhog Day-agtig historie, der utroligt nok ikke kommer til at føles gentagen eller kedelig, og jeg er spændt på at se, hvad anden sæson indeholder. 

15 . Creepshow sæson 1
Greg Nicotero (The Walking Dead) besluttede sig sidste år for at puste liv i George Romero og Stephen Kings Creepshow fra firserne, og det var en rigtig god idé, for de seks afsnit med i alt tolv historier er en hitparade af kendte horrorinstruktører og -skuespillere, flotte visuelle effekter og flere gange oprigtigt uhyggelige fortællinger. Stephen Kings 'Gray Matter' skyder ballet i gang, hvilket jeg går mere i dybden med i et senere indlæg, men ellers er 'The House of the Head' seriens klare højdepunkt. Creepshow er heldigvis også blevet fornyet, så jeg glæder mig til at se mere til The Creep og hans historier. 

14. Mr. Mercedes sæson 3
Tredje sæson af Mr. Mercedes med Brendan Gleeson i hovedrollen som betjenten Bill Hodges vender i allerhøjeste grad tilbage til Stephen Kings univers, og jeg har senere tænkt mig at skrive mere indgående om sæsonen, der ender på en pæn plads nummer 14.


13. Norsemen sæson 1 + 2 
Sjette og sidste sæson af Vikings løber over skærmen netop nu, og bliver derfor først anmeldt i næste omgang, men jeg kan allerede afsløre, at den vil ende langt lavere end denne spoofserie, hvilket egentlig er ret trist. Men den norske Netflix-komedieserie Norsemen/Vikingane (der i øvrigt også tager tykt pis på Game of Thrones) er helt forrygende sjovt, og udstiller på samme tid den noget højtidelige, pompøse tv-serie og historiens ægte, fjollede legender. Det virker, fordi vores temmeligt menneskelige vikinger naturligt nok stiller spørgsmålstegn ved absurde traditioner som f.eks. at kaste sig ud fra en klippeskrænt for at komme til Valhalla (no spoilers, men det ritual har jeg set grusomt udført i sidste års bedste film). Jeg har set flere anmeldelser nævne seriens klare Monty Python-inspiration - jeg er enig, og jeg har virkelig nydt en omgang fjollet, norsk humor.

12. After Life sæson 1 
Jeg har savnet Ricky Gervais. Det britiske The Office (2001 - 2003) og ikke mindst Extras (2005 - 2007) er stadig noget af det sjoveste fjernsyn, der nogensinde er produceret, og hans nyere solooptrædener er bestemt også skarpe, men nu er han for alvor tilbage med After Life, som han selv har skrevet, produceret og spiller hovedrollen i. Det er en meget, meget mørk komedieserie om Tony, der lige har mistet sin kone til brystkræft, og nu overvejer at følge efter hende. I mellemtiden lever han livet helt uden filter og hæmninger; fornærmer alt og alle omkring sig med sin brutale ærlighed og skaber generelt dårlig stemning, og det er hårdt arbejde for folkene omkring ham at ændre hans syn på livet. Serien er dybt rørende, og samtidig fyldt med sort humor, sarkasme og skarpe observationer, og selvom det ikke var strengt nødvendigt, kommer der heldigvis også en sæson to af After Life.
 

11. Sunday sæson 1 + 2
Noget uventet har der sneget sig en dansk komedieserie ind på min liste, men min søster fik mig overtalt til at give Sunday på XSee et skud, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Jeg så begge sæsoner (de er korte) sammen med min mand og min far i julen, og det er længe siden jeg har grinet så meget af dansk comedy. Hovedpersonen Sunday spilles helt forrygende naivt af Melvin Kakooza, der også har været med til at udvikle serien, og den rammer virkelig plet. Sunday bliver hentet til FC Fredericia af klubbens træner, der desperat prøver at finde det næste, afrikanske talent - problemet er bare, at Sunday aldrig rigtig har spillet fodbold før. Alle seriens karakterer er spot on; Lars Hjortshøj er naturligt irriterende som klubbens direktør, holdets anfører Jonas er det perfekte røvhul, og stakkels Sunday bliver udsat for lidt af hvert i Fredericia. Jeg kan virkelig anbefale denne lille perle, der runder dagens indlæg af. 

4 kommentarer:

  1. Hahah jeg er overrasket over at Sunday er så langt oppe :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var altså virkelig godt underholdt - især af første sæson! <3

      Slet
  2. Med dit forhold til Walking Dead franchisen, så må det her være en lykkelig nyhed: https://www.tor.com/2020/01/16/amcs-walking-dead-spinoff-world-beyond-will-premiere-in-april/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk lidt blandede følelser omkring den nyhed, for lige så glad jeg er for hovedserien, lige så træt er jeg af Fear the Walking Dead, så jeg skal lige se et par afsnit af World Beyond før jeg rækker armene i vejret. Egentlig ville jeg også ønske, at Walking Dead snart sluttede, så serien kan ende med et godt eftermæle, for ti sæsoner er rigeligt. Men World Beyond ser spændende ud, i det mindste. :)

      Slet