mandag den 20. januar 2020

one day we'll lose you all

På mine nyligt udgivne lister over sidste års bedste tv-serier fik tredje sæson af Mr. Mercedes og anden sæson af Castle Rock nogle fine placeringer, hvilket jeg vil prøve at retfærdiggøre med dette indlæg. Lige nu er jeg dog allermest optaget af HBOs The Outsider, der indtil videre virker som en forrygende adaption af en af Kings nyere storværker, men i dag skal det altså handle om to af de mere velkendte. 

Velkendt er måske så meget sagt, når det kommer til Castle Rock, der i anden sæson bestemt trækker tråde til den første, men også introducerer et helt nyt cast og en helt anden - og mere direkte - måde at bruge Kings univers på. Hovedpersonen er i denne omgang selveste Annie Wilkes; den sindsforstyrrede sygeplejerske fra Misery, som Kathy Bates udødeliggjorde i filmen af samme navn fra 1990 (og som jeg virkelig skylder en bedre anmeldelse af), hvilket er et meget modigt valg - men serieskaberne Dustin Thomason og Sam Shaw ved hvad de gør, og Lizzie Caplan spiller helt forrygende og rørende godt som en yngre Annie. Jeg er blevet langt mere tilgivende overfor nyfortolkninger, reboots og mix-ups, og det har været virkelig interessant at se et bud på, hvordan en alternativ Annie Wilkes kunne være. Annie Wilkes er i øvrigt både Thomason og Shaws yndlings King-karakter, og det kan mærkes. 

Annies historie fungerer rigtig, rigtig godt, og femte afsnit, der fortæller historien om hendes fortid, nærmer sig sidste sæsons ikoniske syvende afsnit - det er sublim historiefortælling, og det er umuligt ikke at blive rørt og fatte sympati for unge Annie. Desværre er Misery ikke den eneste roman, der bliver fortolket på i sæson to, for resten af historien har Marsten House fra 'Salem's Lot som omdrejningspunkt - men med et langt mindre vellykket resultat. Som et ekstra absurd twist er flere af seriens karakterer i øvrigt med somalisk baggrund, og selvom det er meget velkomment at se The Kid fra første sæson have stor betydning for begivenhederne (det tegner rigtig godt for en sæson tre), sker der simpelthen alt for meget på skærmen, og Annies historie drukner lidt i unødvendige distraktioner. 

Castle Rock er som sædvanligt fyldt med easter eggs, hvilket er en fryd for enhver Constant Reader (eller Viewer?), men Tim Robbins' tilbagevenden til Shawshank-fængslet var over dem alle - det var forløsende, episk og stadig ganske tro mod historien. Han vil nok altid være Andy Dufresne i mine øjne. Hans rolle som Pop Merrill - der i øvrigt også er en ganske ikonisk King-karakter fra primært The Sun Dog, hvor han også har butikken Emporium Galorium - er egentlig ganske solid, men han skal altså spille overfor en række genopståede, zombielignende landsbyboere, og det trækker som sagt noget ned. (Og come on - han har jo ikke adopteret to børn fra Somalia, vel?)

Der er sans for detaljen i Castle Rock, og der bliver også gjort lidt ekstra ud af blod og gore. Uden at spoile byder første afsnit på et af de mest brutale mord, jeg længe har set, og stemningen får mig til at tænke på både Hannibal og Fargo, omend Annies historie giver mig en noget større klump i halsen end de nævnte. Castle Rock viser en Annie Wilkes, der kæmper med psykisk sygdom - det gør hun tydeligvis også i Kings original, men her bliver det addresseret eksplicit, og Lizzie Caplan gør et eminent job af at portrættere Annies desperation. Det er så sørgerligt og rørende, og kun i glimt for meget, og den storyline alene er nok til at sætte Castle Rock på min femteplads (man skal dog nok være mere end almindeligt King-interesseret for at kunne retfærdiggøre den placering.)

Det er reelt umuligt at fortælle om tredje sæson af Mr. Mercedes uden at spoile noget fra de to første sæsoner, da tv-serien har byttet om på kronologien og har taget livet af superskurken Brady Hartsfield - Mr. Mercedes - allerede i slutningen af sæson to. Det giver mening på tv - og Harry Treadaway, der spiller Hartsfield, var nok heller ikke super interesseret i at blive hængende i en hel sæson, hvor han bare skulle ligge i koma - men det tager desværre spændingen noget ud af serien med nye karakterer og historier. 

Brendan Gleeson overstråler stadig alle i sin rolle som privatdetektiven Bill Hodges, der sammen med sit squad - bestående af den unge Jerome og min favorit, den OCD-ramte Holly - bliver sat på en ny opgave, hvor en prominent forfatter (så kender vi King igen) bliver myrdet under et hjemmerøveri. Ligesom de første sæsoner følger vi både efterforskningen, men også gerningsmanden tæt - denne gang er det dog en noget karikeret og overspillende skurk, vi stifter bekendtskab med. Mere overbevisende er hans noget ældre elskerinde Alma, der spilles af Kate Mulgrew, som jeg næsten kun kan se som russiske Red i Orange is the New Black. Historien er taget fra bog to i trilogien, Finder's Keepers, og det er ikke tv-seriens skyld, at den ikke er helt på niveau med den hæsblæsende jagt på Mr. Mercedes. 

Det bedste ved tredje sæson er faktisk de storylines, der ikke eksisterer i bogen; deriblandt Bradys tidligere veninde Lou, der får hævn over ham under retssagen mod ham med en hjemmelavet, 3D-printet pistol. I tredje sæson skal hun selv for retten, men hun er voldsomt traumatiseret og plaget af at høre Bradys stemme i sit hoved, og hun er en interessant karakter at følge. Det er rørende at se Holly prøve at hjælpe hende, og selvom Holly bliver lige sassy nok i denne sæson, er hun stadig en af mine favoritkarakterer i nyere tid. Nu dukker hun snart op på skærmen i The Outsider (spoiler, sorry), men denne gang ikke spillet af eminente Justine Lupe, og det er jeg virkelig ærgerlig over. (Jeg er dog helt sikker på, at Cynthia Erivo også kommer til at gøre det godt - det finder jeg ud af lige om lidt, for nu er tredje afsnit endelig kommet.)

Mr. Mercedes er ganske undervurderet og overset, og det er virkelig en skam, for serien har givet mig et helt nyt perspektiv på bøgerne, der ellers har været laaaangt nede på min liste. Brendan Gleeson ER min Bill Hodges nu, hvilket også gør at jeg ville være okay med en fjerde sæson fra David E. Kelley, selvom der ikke er mere King-materiale at tage fra. Tredje sæsons slutning kan dog også sagtens være slutningen på hele serien, der i så fald ender noget mere positivt end bøgerne, hvor Bill ender med at dø af kræft. Ahem. 

2 kommentarer:

  1. Er det ikke lidt underligt at der stort set ikke bliver snakket om mr. mercedes herhjemme? Jeg har i hvert fald været godt underholdt. Castle Rock har jeg ikke fået set endnu, men nu må det vidst være tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria,
      Jo, jeg er helt enig. Jeg synes ikke, at der bliver snakket nok om Mr. Mercedes i det hele taget, men der er selvfølgelig også en overflod af serier i disse år. Herhjemme bliver den vist også kun vist på cmore, hvilket måske også kan forklare noget af dens manglende succes.

      Og ja, se endelig Castle Rock - især hvis du er King-fan, hvilket jeg fornemmer. :) Tak for din kommentar!

      Slet