onsdag den 5. februar 2020

it's a rope I've gotta climb


Jeg tænker meget på min mor i øjeblikket. Det skyldes ikke mindst podcasten "Jeg plejede at tro på for evigt", som jeg har lyttet trofast til siden allerførste afsnit, og som er en overraskende stor hjælp i min sorgproces. Min sorg over min mors død er dog efterhånden blevet mest til savn og længsel, og det er en bittersød erkendelse at folk har ret, når de siger, at det bliver lidt lettere med tiden. Podcastværterne Pernille Øster og Julie Schelhart har begge mistet en af deres nærmeste, og taler i hver episode med en gæst, der også har mistet, og det er nogle enormt rørende, voldsomme, ærlige og skønne historier, der kommer ud af deres samtaler. Der er plads til at fortælle om detaljerne om de mennesker, der engang var - men podcasten går også helt tæt på og taler om de øjeblikke, hvor gæsterne oplevede deres nærmeste dø; hvordan begravelsen forløb, og hvordan den efterfølgende tid var og stadig er. De snakker om sorgen, om de grimme tanker og svære billeder på nethinden, og det føles lidt som at gå i sorggruppe igen. (Det gjorde jeg i sommeren 2013 hos Børn, Unge og Sorg, og det er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv - jeg fik i øvrigt også en rigtig god veninde ud af det).

Noget af det, der har ramt mig mest, har været de unge kvinders snak om at savne det, man aldrig får lov til at opleve. Jeg savner min mor for alt, hvad hun var og hvad vi har oplevet sammen - men jeg sørger især over, at jeg ikke har hende i mit liv nu; at hun ikke kan se, hvor godt det har været for mig at blive dyrepasser; at hun ikke får lov til at blive ældre sammen med min far - eller at være mormor til min niece. Det virker bare enormt uretfærdigt, og det er frustrerende, at det er så meningsløst. Men det hjælper altså at lytte til andre mennesker, der har prøvet noget af det samme - og jeg kan bestemt også anbefale podcasten til dem, der ikke har mistet nogen helt tæt på endnu, for den fortæller også, hvordan man bedst møder og forstår mennesker i sorg. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar