søndag den 30. august 2020

and I heard from the hills a band was made

For et par måneder siden fik jeg endelig givet en lille introduktion til The Gunslinger; den første roman i Stephen Kings The Dark Tower-saga, og i dag skal det handle om bog nummer to - The Drawing of The Three. The Gunslinger er svær at elske, og jeg vil gerne medgive at to'eren også til tider kan være et anstrengende bekendtskab, men jeg er vild med den! Især i 2020 kan flere elementer i historien opfattes som direkte krænkende, men mit fokus vil ikke ligge på Kings til tider problematiske beskrivelse af en sort kvinde, for det er meningen, at hun skal være karikeret, hvilket virker lidt overvældende her 33 år efter udgivelsen. 

Hvor The Gunslinger nærmest fungerede som en slags prolog, begynder historien for alvor at tage fart med The Drawing of The Three, der på én gang er hæsblæsende action og grundig karakteropbygning, for nu møder Roland endelig resten af sin ka-tet (næsten). En ka-tet er en gruppe af mennesker (og billy bumblers), der er knyttet sammen af skæbnen, og som står sammen i tykt og tyndt - gerne for at opnå et fælles mål. Frivillighedsgraden er varierende, og Rolands udvælgelse af sit squad er både foruroligende og meget underholdende - via tre magiske, fritstående døre på den forladte fantasy-strand kan Roland træde ind i andre menneskers bevidsthed og se verden med deres øjne, hvilket bringer ham til vores New York i firserne og et alternativt New York i tresserne. Phil Hales illustrationer i bøgerne er ret specielle, men de medførte, at jeg allerede fra jeg var barn, drømte om alternative universer man kunne tilgå via magiske, fritstående døre i landskabet. 
Det allerførste møde med en af mine yndlingskarakterer Eddie Dean er næsten for spændende; da Roland træder ind i hans bevidsthed sidder han storsvedende i et fly med flere kilo heroin spændt fast på kroppen, og Roland må tage over og bringe Eddie forbi skeptiske stewardesser og gennem paskontrollen - men før man kan ånde lettet op, befinder de sig midt i et gigantisk shoot-out med New Yorks største narkobaron og hans mænd. Det lyder overhovedet ikke om noget, jeg normalt ville finde interessant, men Rolands første møde med nutidens (altså firsernes...) New York er eminent godt beskrevet og siger meget om hans karakter - han danner sig hurtigt et overblik og formår at udnytte uventede situationer til hans egen fordel. Det fungerer overraskende godt, at Roland ser med Eddies øjne - det bliver sammenlignet med at se verden med det lidt dovne blik, man bruger til at se 3D-billeder med. 

Han trækker Eddie med tilbage på stranden i Mid-World, og herefter følger rammende beskrivelser af to mænd, der har det virkelig dårligt. Eddie er på en brutal kold tyrker fra stofferne, imens Roland er ved at dø af en infektion han fik, da en lobstrosity tidligere klippede et par af hans fingre af. The lobstrisities er nogle af mine yndlingsmonstre - gigantiske hummerlignende væsener, hvis klikken med kløerne lyder som insisterende spørgsmål. Det er i øvrigt helt genialt, at Roland aldrig har været tættere på at dø end nu - han har været gunslinger siden han var helt ung, og har jaget The Man in Black i årevis, men det var alligevel en oversize hummer, der skulle bringe ham næsten ud over grænsen. Og de klipper flere af hans fingre af - som gunslinger er det hans levebrød at være hurtig på aftrækkeren, og da det sker på bogens første sider, er der altså stadig ret lang vej til tårnet uden fingre. 
Det holder hårdt for de to mænd, og det bliver ikke nemmere for dem, da de bliver introduceret for Odetta og Detta. Hun er en sort kvinde med en psykisk sygdom, der dog bliver manifesteret noget mere ekstremt end normalt, for hun har to personligheder, der ikke kender til hinandens eksistens. Odetta kommer fra en velhavende familie, hun er dannet, rolig og er medfølende, og så sidder hun i kørestol efter hun blev skubbet ud foran et tog som ung. Detta er hendes diametrale modsætning, og det er hér, at fremstillingen kan blive lidt problematisk, for hun er en karikatur på en rasende, bandende og svovlende, vulgær sort kvinde, der hader hvide mænd som Roland. Men det fungerer altså også. Alene i skrivestilen skaber King en tydelig distinktion mellem de to kvinder; Odettas tanker og handlinger beskrives i nydelige, stringente sætninger, mens første introduktion til Detta foregår gennem tre siders non-stop, vanvittig stream of consciousness. Og det er sjovt at læse om de to mænds strabadser med at skubbe kørestolen med en modvillig Detta langs stranden. 

Bogen er inddelt i tre sektioner, så da de tre aparte rejsende møder en sidste fritstående dør på stranden, ved man som læser godt, hvad der skal ske. Denne gang går Roland ind i bevidstheden på Jack Mort, der er en enormt ubehagelig fyr, der bliver refereret til som "The Pusher". Det var ham, der tilbage i tresserne tilfældigt skubbede Odetta ud foran et tog, og nu har han intentioner om at skubbe Jake ud foran en bil (den handling der førte til hans optræden i The Gunslinger, hvilket heller ikke endte godt for ham.) Nu må Roland vælge, om han vil lade Jake dø endnu engang, og samtidig tvinger han Odetta og Detta til at anerkende hinanden - det hele foregår på en ganske spektakulær måde, som jeg ville have svært ved at redegøre for, selvom jeg forsøgte - men der er jo heller ingen grund til at spoile hele historien her. Odetta/Detta-paradokset bliver løst, og den lille gruppe rejser videre mod tårnet i tredje bog, "The Waste Lands", der nok er min favorit. 

The Drawing of The Three var meget bedre end jeg huskede den. Jeg bryder mig som sagt sjældent om deciderede actionsekvenser, men historien var spækket med dem, og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Samtidig bliver de første spadestik taget til den dybe og meningsfulde relation mellem medlemmerne i Rolands ka-tet, og Stephen Kings fremragende karakterbeskrivelser skaber (i hvert fald hos mig) en spirende kærlighed til især Eddie Dean, som jeg for evigt og altid vil se som en ung Aaron Paul. Det er en blid overgang til det fantasyunivers, der for alvor folder sig ud på siderne af de næste bøger i serien, for det meste af handlingen udspiller sig på enten en forladt strand i Mid-World eller i en af de mange forskellige versioner af New York, der dog alle ligner "vores" New York meget. King tackler igen svære emner som psykisk sygdom og stofmisbrug - og sidstnævnte havde han selv researchet i lidt for voldsom grad på dette tidspunkt, så han vidste godt, hvor ringe Eddie havde det under sin kolde tyrker. 
(SPOILERS! For HELE The Dark Tower! SPOILERS!)
Det er også helt særligt at genlæse The Drawing of The Three, når man kender karakterernes skæbne. Stephen King får lynhurtigt skabt en parallel mellem Eddie og Cuthbert, der var medlem af Rolands første ka-tet, og som vi hører meget mere til i seriens fjerde bog - og ligeledes fungerer Roland som en erstatning for den storebror, som Eddie mister hurtigt efter vi møder ham første gang. Allermest påfaldende er selvfølgeligt mødet med Odetta/Detta, for når man når længere hen i serien er det i følgeskab med Susannah, som er resultatet af de to personligheders forsøg på at udligne hinanden, og som bliver et helstøbt medlem af Rolands ka-tet. Det lyder forvirrende, men King er heldigvis noget bedre til at forklare og fortælle end jeg er. 

Susannah og Eddie bliver næsten for hurtigt forelskede i hinanden, men ligesom Roland og Jake også følte sig unaturligt knyttede til hinanden helt fra starten, giver det mening, når man tænker på, at de har mødt hinanden for første gang mange, mange gange før. Jeg er også vild med, at det skal være så forfærdelig og usympatisk en karakter som Jack Mort, der skal bringe medlemmerne fra vores ka-tet sammen - han har haft en stor negativ indflydelse på Odettas liv, og slår tyve år senere Jake ihjel, så han er et ualmindeligt dumt svin, der fortjener sin straf. Det er meget symbolsk, at han ender sine dage under selvsamme tog, som han ville have skubbet Odetta ud foran - og King formår at gøre springene i tid ganske plausible. 
Og ja, jeg elsker virkelig the lobstrosities. Jeg købte min egen lille lobstrosity i Boston, og der flashede jeg også min lobstrosities-t-shirt på en meget varm dag - ligesom jeg naturligvis havde den på, da vi spiste hummer. 

14 kommentarer:

  1. Jeg er SÅ klar til bog nummer 2 og til at møde lobstrositi'erne :-D Jeg venter bare på at modtage bogen fra biblioteket, og så er jeg klar og parat til at elske Stephen King (nåh nej, det er først fra bog nummer 3, haha).

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaa, Carina, det lyder godt! Fortæl mig endelig, hvad du synes om den - også selvom det ikke nødvendigvis er positivt. :D Jeg synes det er virkelig spændende at høre, hvad ikke-constant readers synes om The Dark Tower. Og jeg anbefaler dig meget gerne nogle andre King-romaner senere, for du er virkelig startet et hardcore sted. :D

      Slet
    2. Det her virker fuldstændig ligegyldigt set i lyset af dit sidste indlæg. I går blev jeg færdig med The Drawing of the Three, og jeg styrtede ind på din blog asap, for at give en update. Og så så jeg jo, at du havde skrevet et nyt og alvorligt indlæg, og tænkte at det nok ikke liiiiige var tiden med en ligegyldig update. Men nu har jeg altså ombestemt mig, og tænker at det måske netop er nu, at sådan en besked er velkommen? For.... jeg ELSKEDE bogen! Som i 5 hjerter og tænker på Roland og Eddie og Odetta/Detta/Susannah hele tiden. Og dig (på en ikke-creepy måde, haha). Og de der alt for absurde og fantastiske lobstrosities. Gud hvor har jeg undret mig over den der hummer-t-shirt, og hvad i alverden hummere havde med noget somt helst at gøre, haha. Nu giver det hele bare så god mening! Jeg ved ikke præcis hvorfor jeg synes den her bog er SÅ meget bedre. Måske fordi jeg ikke var forvirret over verdenen. Eller også skriver hr. King lidt bedre. Eller også er det bare det helt rigtige tidspunkt jeg læser den. Jeg er i hvert fald bare faldet for karakterne og alle de fantastiske samfundskommentarer. De eneste to ting jeg var irriteret over var 1) Dettas dialekt. Den passede jo til karakteren, og jeg læste den heller ikke som racistisk, fordi hun jo netop er karikeret. Men jeg havde afsindigt svært ved at læse den, og det ødelage til tider læseoplevelsen når hun var på. 2) King er ret fatfobisk... Men bogen får fem fede hjerter fra mig. Den er såååå spændende. Jeg kunne næsten ikke holde det ud til sidst, og det selvom jeg naturligvis allerede har læst alle dine spoilers, haha. Jeg er allerede godt i gang med at købe alle bøger. Jeg går all in! I februar skal jeg ud at sejle i 6 måneder (ny uddannelse), og der tager jeg King med under armen, og regner med at komme igennem hele baduljen. TAK Tine, for at have åbnet mine øjne, haha!

      Slet
    3. Carina, det er verdens bedste timing for din kommentar - jeg blev SÅ glad, da jeg læste den. Det betyder virkelig meget for mig at du tager dig tid til at dele dine tanker - det er så sjældent jeg kan diskutere The Dark Tower med nogen, og det er da det bedste til at få tankerne væk fra alt det andet. Og så med så fyldestgørende og sød en kommentar! <3 Jeg er så lettet over, at du var vild med DOTT, og det tegner KUN godt for resten af din tur mod tårnet, for jeg synes som sagt kun de bliver bedre nu (indtil nummer seks, altså...) - nummer tre, fire og fem ligger meget lige hos mig.

      Jeg er jo helt enig med dig i dine kritikpunkter, og jeg må desværre sige, at Kings fatfobi er en ret gennemgående ting gennem hele hans forfatterskab. Jeg ved virkelig ikke, hvad han har imod tykke mennesker. Og ja, Dettas dialekt er ærligt talt bare enerverende - og selvom det selvfølgelig er meningen, synes jeg også det kammer over.

      Det er for vildt, at du har læst spoilers! Det kan jeg slet ikke komme over, haha! :D Og hvor lyder det dog spændende med ny uddannelse! Hvad mon du skal i gang med, og hvor skal du sejle hen? Jeg tror Roland og resten af hans ka-tet er de perfekte følgesvende når man er på udebane - jeg læste bog tre og fire da jeg var alene på sprogskole i Dresden for snart ti år siden, og det gav lige læseoplevelsen lidt ekstra. Rigtig god fornøjelse, og bliv endelig ved med at melde ind! Jeg bakser en anbefaling af nummer tre sammen lige så snart jeg har udgivet mit indlæg om Christine. :)

      Slet
    4. Haha, hvor gør det mig glad, at du bliver glad af min kommentar :-D Da jeg læste bogen, tænkte jeg flere gange på dig, og hvor creepy det egentlig er, at jeg nu læser Stephen King og elsker det - jeg merger snart og bliver en Tine nr. 2! På et eller andet tidspunkt må universet inplodere. MEN det er jeg ikke bange for længere, for der er en ting, vi aldrig nogensinde vil blive enige om: jeg læser ALTID spoilers og slutningen på en bog :-D Haha! Jeg går heller ikke i gang med 3'eren før du har skrevet din anbefaling - og det siger jeg altså ikke for at presse dig til at skrive den asap, haha. Og du må endelig skrive spoilers som du plejer :-D Egentlig hååååber jeg, at jeg kan holde fingrene fra den, så jeg netop kan have resten af serien, at fordybe mig i imens jeg er afsted i mange måneder (jeg er startet som skibsførerkadet - da corona brød ud, indså jeg med klar tydelighed at jeg aldrig nogensinde skal være sygeplejerske! Det føles som den bedste beslutning i 34 år, haha), ligesom du gjorde i Dresden. Men må indrømme, at jeg har SÅDAN en lyst til at læse videre og komme tættere på tårnet, aaargh!

      I stedet tror jeg, at jeg går i gang med et broderi af en hummer :-D

      Slet
    5. Haha, jeg synes kun det er sjovt, at vi har så meget til fælles - det er altid godt at blive bekræftet i sin gode smag. :D Jeg havde faktisk tænkt mig at spørge mere ind til din spoilerpolitik sidst, men kunne næsten ikke bære det, da jeg godt kunne fornemme hvad svaret ville blive. Det er så vildt at læse spoilers!!! Jeg kan sagtens nyde en historie flere gange, selvom jeg jo selvfølgelig kender slutningen anden gang, men jeg kunne aldrig drømme om at få spoilet historien første gang. :D

      Ej, gå da endelig i gang! Jeg har selv overvejet at genlæse den inden min anbefaling - det er som sagt en af mine favoritter, så den får jeg hurtigt læst. Men alligevel - jeg kan godt forstå, hvis du ikke kan vente. :) Det lyder så spændende med din nye uddannelse! Yay! Jeg er kæmpe fan af at gøre de ting, man har lyst til! <3

      Jeg kunne virkelig også godt tænke mig at komme igang med at brodere, men jeg synes ikke helt, at der er timer nok i døgnet. Et lobstrosity-broderi lyder dog episk!

      Slet
    6. Jeg synes det er utrolig sjovt, at læse med hos dig, når vi har SÅ mange ens interesser og holdninger og værdier. Det er nemlig altid rart at blive bekræftet i sin gode smag, haha! :-D Jeg ved godt, at det er no go for langt de fleste at læse spoilers, og det føles også helt blasfemisk at fortælle... Men jeg KAN ikke lade være. Det er en blanding af nysgerrighed, utålmodighed og ikke mindst som en forsvarsmekanisme. Jeg kan være fuldstændig knust over en historie i flere dage, hvis jeg ikke på forhånd er klar til at en karakter dør eller der sker et eller andet forfærdelig tragisk. Og sådan er det nok hos de fleste, det er jeg bare ikke særlig god til at håndtere, haha. Så jeg føler at bøgerne bliver bedre af at læse spoilers, så jeg ikke skal være helt stresset over hvem der dør og hvad der ellers sker. Så send flere spoilers, tak :-D

      Jeg er heller ikke kommet videre med mit broderi (fordi det tager jo for evigt, når man først er gået i gang!). Men jeg har fundet to mulige kandidater, som jeg lige linker til. Ingen af dem er perfekte, men tror de kan gøres pæne med en lille smule modificering :-) Af en eller anden grund, findes der ikke et decideret lobstrosity mønster, haha.

      https://www.etsy.com/dk-en/listing/520315455/bogo-sale-cross-stitch-pattern-lobster?ref=user_profile

      https://www.etsy.com/dk-en/listing/871953105/youre-my-lobster-friends-cross-stitch?ref=user_profile&pro=1

      Undskyld jeg skriver så mega lange beskeder, men jeg har ikke evnerne til at formulere mig kort og præcist...

      Slet
    7. Du må altså aldrig undskylde over de lange beskeder! Jeg ved godt, at rygklapperiet bare fortsætter, men jeg ELSKER dine lange beskeder! Og det er kun sundt at være uenige en gang imellem - også selv hvis det kun handler om spoilers, haha! Det er fedt at høre dine tanker omkring det, og jeg kan også godt følge dig lidt, men ville ALDRIG selv kunne gøre det. Jeg hader spoilers, og det var SÅ nederen, når kunderne i FONA spoilede det nyeste afsnit af Game of Thrones om mandagen, når vi ikke havde haft mulighed for at se det endnu. :D

      Begge designs er vildt fede! :D Og ja, det er da underligt, at der ikke er et lobstrosity-mønster... Jeg må lige høre mere om det broderi engang - jeg er ret fristet af at gå i gang, for hækling kommer jeg vist ikke videre med.

      Slet
    8. FEDT, at du ikke har noget imod at jeg spammer dit kommentarfelt med kilometerlange beskeder :-D

      Haha ja, spoilers er vel egentlig vores største uenighed til dato :-D Og måske egentlig ikke så meget en uenighed, for sådan helt objektivt set, så vil jeg da godt tilstå, at det da ikke giver mening, at gøre som mig.... men jeg kan alligevel ikke lade være! Jeg ELSKER spoilers :-D Og jeg bliver helt nervøs for, om jeg måske endda har været en af de ulidelige kunder i FONA... undskyld!

      Mit råd: dump hækling og kom over på broderiholdet, haha. Broderi er både ulideligt langsomt og ret ubrugeligt, og derfor mere fantastisk :-D Tak fordi du har godkendt mønstrene - turde ikke gå i gang, før du havde sagt god for minimum én af dem!

      Slet
    9. Ej, det var mest de kunder der spoilede, efter vi havde bedt dem lade være. Det tror jeg ikke du har gjort - håber jeg! :D

      Fedt, jeg vil tjekke det der broderi lidt ud. Ulideligt langsomt og ubrugeligt er lige hvad jeg har brug for lige nu.

      Slet
  2. Jeg så ca. 4 min. af noget S.K på Netflix i går, (noget med en masse bestik og et barn), inden jeg måtte slukke.
    Var så oppe i nat, og i det sekund jeg gik ned ad trappen, begyndte den at spille inde i hjernen. Kunne se en kvinde med mærkelige øjne, en bange lille dreng og noget mand i et badekar. Tog mig selv nakken, og gik op ad trappen, i stedet for at skræk-spurte, og kastede mig under dynen PIVVÅGEN.
    Her lå jeg så og trak på smilebåndet af mig selv, og tænkte på at du elsker det, og at selvom vi aldrig har mødt hinanden, så stod du der i en S.K t-shirt i min bevidsthed, og hvor er vi mennesker forskellige, og hvor er det fedt!
    Jeg ville i øvrigt ønske at jeg kunne se uhyggelige film, elsker det tanken om det, men bliver så bange, i såååååå lang tid bagefter:)

    God weekend
    HemmeLine

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ej, det er altså lidt pudsigt. Ud fra din beskrivelse tror jeg, at du har fået set lidt af Doctor Sleep, og det er nok meget godt, at du ikke fik set meget videre, for den bliver lidt voldsom. :D Men jeg synes simpelthen også, at det er SÅ fedt at mennesker er så forskellige - og jeg føler mig også helt beæret over at dukke op i din bevidsthed i en SK-t-shirt, hihi! Jeg har kun en enkelt gang oplevet at være decideret bange efter at have set en gyserfilm - da jeg cyklede hjem fra min veninde som 14-årig, efter vi havde set The Blair Witch Project, og jeg har sjældent cyklet så stærkt! Nu synes jeg det er noget af det fedeste, hvis jeg kan blive skræmt fra vid og sans, men det varer aldrig ved når filmen/bogen er slut. Jeg kan dog mærke, at tingene påvirker mig lidt mere, jo ældre jeg bliver - og jeg er meget mere til uhygge end decideret slasher/torture porn.
      God weekend til dig også!

      Slet
    2. Ja, det var Doctor Sleep.. shit manner. B.W.P. forsøgte jeg mig også med. Uden lyd, og 95% bag en pude, og alligevel har den hjemsøgt mig siden, så jeg forstår din spurt på cykel!
      Næedu, stik mig en kvali doku fra DR, så er jeg lykkelig:)

      -jeg sad i øvrigt også altid klistret til "det elektriske barometer", og græd som pisket da Tine Bryld døde (for nylig havde jeg skrevet, men tjekkede lige op, og det var i ´11.....hvad i alverden sker der med min tidsopfattelse?!?).

      Slet
    3. Haha! Jeg er nu også glad for en god dokumentar. :D

      Åh ja, Tine Bryld. <3 Jeg turde ikke ringe til hende, så jeg skrev e-mails, som hun var virkelig sød at svare på. Hun var godt nok noget helt særligt. Det er vildt, at det allerede er så længe siden hun døde - jeg husker det heller ikke som værende så længe siden.

      Slet