onsdag den 18. marts 2020

go face the worries of the day



Jeg har jo ikke noget klogt at sige om den situation, vi alle befinder os i, så jeg vil undlade at gå alt for meget i detaljer om min irritation over både hamstring og smittespredning. Opskriften på min hverdag lige nu er simpel - jeg cykler på arbejde om morgenen, hænger ud med mine to kollegaer på behørig afstand, cykler lidt tidligt hjem og så spiller jeg Far Cry resten af dagen. Selvom jeg er introvert plejer jeg nu alligevel at have en del aftaler i kalenderen, men selvom jeg selvfølgelig gerne vil se mine venner, er det ikke noget problem for mig ikke at gøre det i en periode. Vi kommunikerer ivrigt på sociale medier, og herhjemme hænger jeg ud med min mand og min kat, og hvis der da ikke hang en altoverskyggende bekymring over alles hoveder, ville det egentlig være en ganske tålelig situation. Jeg prøver også at komme over den dårlige samvittighed over at "spilde min tid" på at spille Xbox, men det er nu engang dét, der allerbedst får tankerne væk, og om en uge eller to får den en lang pause igen, så lige nu nyder jeg mine eventyr på elefantryg. 

I morges mødte jeg to egern og en ræv på vej på arbejde - det er ellers længe siden. Forureningen er også lettet over storbyerne, og det er da lidt paradoksalt, at der åbenbart skal så direkte trusler til, før vi kollektivt ændrer adfærd. Jeg er selvfølgelig bekendt med situationens kompleksitet, og forsøger ikke at hævde, at klimakrisen er løst, men det er måske et lille lyspunkt i mørket. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar