fredag den 10. april 2020

it's causin' confusion

I dag er det langfredag, og min familie spiser lammekølle og flødekartofler lige nu, imens min påskefrokost består af en solo-sandwich med æggesalat og - bevares - franske kartofler og en kold cola. Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til at se min familie igen, og som jeg har sagt et par gange, er det klart det hårdeste i alt det her. Jeg kan bare virkelig ikke se det smarte i, at jeg rejser med offentlig transport fra smittens danske højborg fem timer gennem landet lige nu. Jeg ved ikke, hvordan det ser ud andre steder i landet, men i København er folk rystende dårlige til at overholde regler, råd og anbefalinger, og ude på cykelstierne, fortovene og i supermarkederne er de fleste bedøvende ligeglade og kigger mærkeligt på mig, når jeg går udenom dem. Mine cykelture til og fra Nørrebro er nødvendige, men jeg har langt fra fornemmelsen af at cykle igennem et forladt og lukket København - i hvert fald ikke, når der er godt vejr! 
Det lyder virkelig frelst, det ved jeg godt. Og jeg færdes jo også selv udenfor (men som billederne viser, lufter jeg min mand ved det ikke særligt idylliske Prøvestenen frem for overrendte Amager Strandpark, hvilket er den bedste løsning for alle parter). I virkeligheden er jeg nok bare ved at være lidt træt. Det har været mentalt hårdt at være så meget på arbejde, men fra næste uge bliver dén del af mit liv normaliseret en lille smule, da resten af mine kollegaer kommer tilbage på arbejde. Vi skal arbejde i hold og med afstand og tusind forholdsregler, men jeg glæder mig bare til at se dem - og til at give min trætte krop en lille pause.

Weekenden skal derfor gå med at spille Far Cry New Dawn til alt, ALT for sent om natten, 
sove helt ufatteligt længe, udbygge vores kunstværk af coladåser og få tæv i Risk, som jeg forærede min mand i fødselsdagsgave. Og selvfølgelig støtte endnu et par lokale restauranter - jeg fornemmer, at det i denne weekend særligt er det indiske og det tyrkiske køkken, der har brug for ekstra opmærksomhed. 

2 kommentarer:

  1. Åh, det lyder øretæveindbydende. I Aaller’n møder jeg 98% af tiden meget artige nordjyder der holder afstand og benytter handsker/sprit ved kassen, i køen i Netto, på gåtur på gaderne gerne cirkulere ud på de tomme kørebaner, og de gange jeg er gået i parken(parkerne, med andre ord) for at drikke kaffe i solen, har folk siddet med mindst 10-20 meters afstand, og oftest mere. Legepladserne er konstant tomme og børn har ofte egne legesager/løbecykler med.
    Men kunne faktisk også læse at ud af Politiets over 1000 bøder, er kun tre givet i regionen, og vi har også langt færre indlagt heroppe - aner ikke om der er en sammenhæng, men det er betryggende for en overtænker som jeg, at se, folk gøre sig umage😄.
    Så måske vi bare er lidt mere hysteriske/autoritetstro/fornuftige, alt efter, hvad ord man bruger ;-)
    Håber snart at du kan komme lidt “hjem” hvertfald - det må være rædsomt, når afstanden ikke er til en gåtur, med sin familie. Jeg savner at se min så ofte som jeg vil - og på den rigtige måde, altså indendørs, med knus, fællesmad, hvor der ikke er vind i håret,
    2 meter mellem os og håndsprit involveret - og det er stadig ingenting mod slet ikke at se dem😅. Godt, du har “Jimmy og mand”-dreamteamet at være på hold med indtil da💗👏🏻.



    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, Anne, jeg kunne snakke om det her i tuuuusind år, men jeg kan fornemme både på din kommentar og jeres indlæg i øvrigt i disse tider, at vi er ret enige ifht. at følge myndighedernes anvisninger for at passe på os alle sammen, men især vores modtagelige medborgere. Jeg har også bemærket, at Nordjylland ligger ganske pænt i statistikken, hvilket der selvfølgelig kan være tusind grunde til, men jeg er i hvert fald glad for at høre, at du oplever, at folk tager det seriøst.
      Jeg overdriver selvfølgelig også en smule, for jeg møder heldigvis også en lang række mennesker, der opfører sig præcis som du har beskrevet. Det er bare som om de dårlige oplevelser sætter sig lidt dybere - jeg er flere gange (!) blevet forsøgt sprunget over i køen, fordi "vi troede ikke, at du stod i kø", og forleden var der en vred far, der råbte til mig at jeg skulle slappe af, fordi jeg gik udenom hans søn, der fyldte hele gangstien. Oh well. Der er også bare lidt flere mennesker samlet på lidt mindre plads, men det ER jo altså tilladt at tænke selv og finde alternative løsninger - min mand og jeg har lige gået en aftentur ved vandet, og vi mødte tre andre mennesker.
      Jeg benytter mig også ivrigt af videoopkald med familien, men det er selvfølgelig slet ikke det samme som at se dem. Og så er det nok det der med ikke at vide, hvornår jeg får dem at se igen - og vide, at det et eller andet sted også er op til mig selv at tage den beslutning. Det er ikke nemt, men det bliver i hvert fald ikke lige nu.
      Tak for din søde besked. <3

      Slet