onsdag den 15. april 2020

rearranging minds and thoughts

Her går det godt. Højdepunkter fra den sidste tid: 

- Jeg kan for en gangs skyld vise et glimt fra min arbejdsplads. En af de forskergrupper, som mine kollegaer og jeg passer dyr for, er nemlig ved at forsøge at udvikle en coronavaccine, og det har DR lavet en spændende feature om. Det gør mig endnu mere stolt af at gå på arbejde i øjeblikket. 

- Jeg har opdaget Far Cry New Dawn, der udkom allerede sidste år. Efter over ti år med fingeren på pulsen hvad angår musik, film, tv-serier og spil, er jeg nu håbløst bagud med det meste, og så kan et spil i en af mine favoritserier altså nemt ryge under radaren. Jeg har hygget mig umådeligt med at rende rundt i et virkelig smukt, postapokalyptisk Hope County med mit vildsvin Horatio som følgesvend og bodyguard, og denne nyeste installation i Far Cry-serien skuffede bestemt ikke. 

- Jeg har genlæst Philip Pullmans His Dark Materials-trilogi som forberedelse til anden bog i The Book of Dust-trilogien, The Secret Commonwealth, som jeg nu endelig kan gå i gang med. Det var en særdeles god beslutning at starte fra begyndelsen, for jeg har haft en af de der helt særlige læseoplevelser, hvor jeg ikke har kunnet løsrive mig fra historien, men har læst i timer i træk - det minder mig om at være barn igen, hvor jeg ikke vidste noget bedre end at lade mig opsluge af en god bog. His Dark Materials er fremragende fantasy og har lige så stor plads i mit hjerte som Harry Potter-serien og Lord of the Rings, og det er ikke nogen lille bedrift. Især den tredje installation, The Amber Spyglass, er helt forrygende medrivende, rørende og uforudsigelig, og jeg kan ikke anbefale dem nok. 

- Jeg er ikke længere deprimeret. Efter en hård vinter følte jeg egentlig allerede i slut-februar at jeg var ved at komme op til overfladen igen, men så har jeg været lidt afventende den sidste tid, fordi jeg nok forventede, at disse vanvittige omstændigheder ville påvirke mig meget - og jeg var noget bekymret for min OCD. Paradoksalt nok har det næsten været stik modsat - jeg har talt med min læge om det absurde i, at en del af mig nærmest føler en lettelse over ikke at føle mig alene med bekymringer og usikkerhed, men hun hører det samme fra flere af sine patienter. Min OCD er baseret på overtænkning og katastrofetanker, men af en eller anden grund er der faktisk ro i mit hoved for tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar