fredag den 9. oktober 2020

this whole wide world isn't wide enough

En af de eneste positive afledte effekter af coronakrisen er al den overskydende tid, der pludselig er faldet ned i skødet på mig, og noget af den bliver brugt på en genlæsning af flere af mine favorittegneserier. Jeg har længe villet anbefale Saga-serien skrevet af Brian K. Vaughn og illustreret af Fiona Staples, men det har også virket som en uoverkommelig opgave, for hvordan skulle jeg nogensinde kunne beskrive, hvor fantastisk denne tegneserie er? Mit gensyn med denne episke fantasyfortælling fik mig dog overbevist om, at det vigtigste må være at sprede kendskabet til den, og så må jeg overlade de dybdegående analyser til andre. 


Brian K. Vaughn  er et kendt navn i min bog, da han er manden bag Y: The Last Man, der er en fremragende, postapokalyptisk fortælling om en verden, hvor (næsten) alle mænd er døde. Han har også arbejdet på tv-serierne Lost og (mindre heldigt) Stephen Kings Under The Dome, så han har været en stor kilde til min underholdning de sidste mange år. Med Saga har han slået sig sammen med tegneren Fiona Staples, der gør historien til noget helt særligt, og jeg er fuldstændig betaget af de smukke paneler og helsides-illustrationer. Den første udgivelse udkom i 2012, og serien er i øjeblikket på pause (den skal komme tilbage) - jeg har ventet lidt med at købe dem, så jeg kunne få de tre flotte hardback-udgivelser, der samler de 54 hæfter, der er kommet indtil nu. 

Saga bliver beskrevet som en episk space opera/fantasy-tegneserie, hvilket er meget passende, da der ikke er sparet på noget i historien om det umage par Alana og Marko, der har fundet hinanden på tværs af flere generationers stridigheder mellem deres folk. Alana kommer fra den industrielle planet Landfall, hvis befolkning er født med vinger, mens Marko kommer fra dens måne Wreath, hvor folket har horn og kan praktisere magi. Marko er krigsfange, men bliver befriet af Alana, og Saga starter med fødslen af deres datter Hazel, der også er fortæller af meget af historien. Nu er den lille familie på en vild flugt fra myndighederne på begge sider, og det fører dem til fjerne kroge af universet, hvilket Fiona Staples' tegninger formidler på smukkeste vis.

Deres rejser bringer dem i kontakt med både skræmmende og skønne væsener, og man hepper hurtigt på familien. Det hjælper også, at Marko er helt ualmindeligt lækker, selvom jeg altid føler mig lidt fjollet over at dåne ved synet af en tegnet figur - men SE ham lige! Brian K. Vaughn skriver dog så god en historie, at man faktisk også hepper en lille smule på dem, der er sendt ud for at finde familien; ikke på den måde, at man vil have deres mission skal lykkes - man vil bare gerne, at det skal gå dem godt. Jeg har især et blødt punkt for freelanceren The Will, der er en klassisk bad guy med et blødt hjerte - og hans ekskæreste, den insektlignende The Stalk, er også et virkelig interessant bekendtskab. Det giver historien en god dynamik, at de fleste karakterer ikke er entydigt gode eller onde, selvom der er rigeligt med ondskab omkring dem; især mødet med den kun seksårige Sophie på Sextillion - en 'pleasure planet', hvor hun blev holdt som slave - var noget af en mavepuster. 

Fiona Staples' illustrationer sparer bestemt heller ikke på detaljerne - der er nøgenhed, sex, vold og død galore, og det hele er så smukt. Der er også uventede venner og aparte, talende dyr, og Saga lander et eller andet sted mellem Star Wars og Lord of the Rings med sine overdådige landskabsbeskrivelser og avancerede teknologiske space-våben. Det er bestemt ikke noget dårligt sted at være i min bog, og jeg sender mine største anbefalinger efter Saga, der godt snart må udkomme igen efter to års pause.  

2 kommentarer:

  1. Du har så utrolig meget ret i det hele! Det er en fuldstændig fantastisk historie og tegningerne er så vilde. Og Marko er ualmindeligt lækker at kigge på 😁 Jeg skiftevis græd og grinte igennem historien, og jeg fatter ikke hvor mange gange jeg blev decideret chokeret over de ting der skete. Jeg anede ikke, at historien bare er på pause, og ikke definitivt sluttet 😱 Åh hvor giver det mig håb, for den afslutning ødelagde mit hjerte en lille smule! 😍

    Tine, du har den bedste læsesmag! 😀 Det kan simpelthen ikke passe at jeg ikke også kommet til at elske The Dark Tower - og jeg starter btw på bog nr. 2 her i ferien 😎

    (Nu prøver jeg lige at skrive en kommentar fra telefonen, jeg håber du kan se den!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor er jeg glad for, at du også elsker Saga - selvom det egentlig ikke kommer bag på mig; det er vist efterhånden blevet cementeret, at vi langt hen ad vejen deler samme smag. :D Jeg er helt enig, jeg har vitterligt fældet tårer over Saga, grinet af de mange absurditeter og - som du siger - været oprigtigt chokeret over flere af hændelserne. Saga, mand! <3

      Jaaa, mere The Dark Tower! Jeg håber sådan, at du bliver overbevist med Drawing of the Three, men ellers må du som før nævnt love mig at snuppe nummer tre med også, for her skifter historien for alvor karakter. (Og når du har læst dem, vil jeg ihærdigt forsøge at pushe nummer fire på dig - og så fremdeles - men det tager vi til den tid. :D )

      Slet