torsdag den 28. maj 2020

and the sun pours down like honey


Det går ret godt her hos mig. På tirsdag vender mit arbejde tilbage til normalen, hvilket jeg glæder mig til - men det har nu heller ikke været helt dumt at arbejde lidt ekstra i alle ulige uger, når det betød, at jeg har været hjemme på stand-by i de lige. Jeg har virkelig fået det bedste ud af friheden og det gode vejr, og min ellers trofaste følgesvend - den dårlige samvittighed - har også vurderet, at jeg har fordelt tiden retfærdigt mellem praktiske opgaver, gåture med venner og voldsomt store mængder Skyrim.
Jeg synes egentlig, at jeg har set en del mennesker under nedlukningen, men det har været de samme 3-4 veninder, der enten bor meget tæt på mig eller er mine kollegaer. Den sidste uges tid er derfor blevet brugt på dem, jeg ikke har set lææænge, og det har været så skønt, tiltrængt og hyggeligt. Jeg har en veninde, der kun har boet i Danmark i et par år, og da hun lige er flyttet til Sluseholmen, synes jeg hun skulle introduceres for Sydhavnstippen lige ved siden af. Det blev en lang og dejlig gåtur, hvor jeg fik årets første (og eneste, satser jeg på) solskoldning, og selvom vi ikke mødte alpakaerne, blev min veninde også overbevist om områdets kvaliteter. Jeg blev til gengæld noget imponeret over Sluseholmen, som jeg i min bevidsthed har puttet i samme kategori som det fuldstændigt ligegyldige og sjæleløse nybyggeri i Ørestaden, men der er en helt anden, hyggelig stemning ved de små kanaler i Sluseholmen, selvom der stadig bliver bygget derude. 
Jeg har også været en tur i Gentofte og besøge min veninde, der bor midlertidigt i et utroligt hyggeligt og idyllisk lille hus med stråtag kun et stenkast fra søen. De venter på at kunne flytte ind i deres nye kollektiv, men det fine røde hus er en virkeligt lækker nødløsning, som jeg håber jeg kan nå at aflægge endnu et besøg inden de rykker videre. Vi købte en fejrings-indflytningsjuice hos Joe & The Juice, og jeg kunne hverken finde ud af, hvor jeg skulle betale eller afhente min bestilling, og jeg følte mig udskammet af de meget unge og smarte drenge bag disken. Juicen var god, dog. 
I går kom en af mine veninder hele vejen ud til mig på Amager, og vi satte os udenfor på Whammy Bar og drak et par øl. Jeg siger det helt casual, men det sker efterhånden ret sjældent, at jeg drikker mere end en enkelt øl, og gårsdagens beruselse var den første i år og en velkommen én. Da det begyndte at blæse op, inviterede jeg op i lejligheden i stedet for, og promillerne i vores begges blod gjorde, at vi synes det var en fantastisk idé med tomandsfest, selvom der ikke har været nogen inde i min lejlighed siden nedlukningen. Vi åbnede en flaske vin og havde den hyggeligste aften, og jeg fortryder ingenting.  
Det skrider også fremad med altanprojektet, men til min store ærgelse begyndte de med hele venstre side først (hvilket giver god mening), så vores kommer først op i næste uge. I det mindste er det virkelig god underholdning for Jimmy, der ivrigt følger med i udviklingen og hilser på håndværkerne, når de er tæt på vores vinduer. Og ja, det har da været lidt irriterende, at de har banket og larmet i hele min fri-uge, men eftersom slutresultatet bliver en kæmpestor altan, faldet det vist i kategorien af klare first world problems. 

2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare dejligt! De solskinsdage hvor den ene idé tager den anden, selskabet er godt, snakken går og en øl bliver til vin, er bare den slags spontan hverdags fryns, jeg lever for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Jeg er virkelig også begyndt at holde af hverdagen, hvilket også klart har noget med årstiden at gøre, for jeg har meget mere overskud når solen skinner. Jeg har virkelig fået et boost af at se mine veninder igen, selvom jeg egentlig synes vi har haft meget god online-kontakt.

      Slet