fredag den 10. juli 2020

again I lost my strength completely



Første uge af min ferie er allerede gået, men udover et par gode venindebesøg, er den mest bare forsvundet i bekymringer og tandlægebesøg - ikke at de to ting ellers var relaterede, heldigvis. Men nu sker der noget - jeg skulle egentlig have været en tur i Tyskland allerede i april, men brugte feriedagene på at arbejde i nødberedskab i stedet for, så jeg er glad for, at den årlige sommertur med min familie stadig kunne blive til noget. I år har det hele endda flasket sig sådan, at min mand også kan komme med for første gang, så i nat kører vi mod den tyske grænse og holder en uges ferie i Odenwald, og det trænger jeg virkelig til. 
Jeg har brugt to hele dage på at bekymre mig, græde, stresse og researche underlige emner, og det hele skyldes min stakkels kat, der er totalt uvidende om hvor besværlig han pludselig er blevet. Men Jimmy er en indekat og et vanedyr af dimensioner - siden han flyttede ind for otte år siden, har han kun været ude af lejligheden én eneste gang, og med mindre han bliver syg eller får aldersrelaterede skavanker, der kræver dyrlæge, ser jeg ikke nogen grund til at ændre på dét. Det kræver en anelse mere planlægning når vi begge rejser fra lejligheden, men det har jeg intet imod - jeg har jo selv valgt at det skal være sådan. 
Det plejer også at gå helt uden problemer - jeg har heldigvis stadig villige kattepassere i min vennekreds, og de bor tilmed begge under hundrede meter fra mig, så jeg har heller ikke for dårlig samvittighed over at spørge dem (jeg overkompenserer nok også en anelse med snacks og betaling). Men på tirsdag skal vi åbenbart have udskiftet vores køkkenvinduer, for man kan tilsyneladende godt bare lige rykke sådan noget en uge frem i kalenderen uden at varsle - og det satte kaos i gang i mit hoved. Under INGEN omstændigheder vil jeg lade Jimmy være alene i lejligheden - heller ikke lukket inde i stuen - når vores hoveddør står åben og håndværkere går frem og tilbage. Det kommer bare ikke til at ske.



Jeg har været omkring utroligt mange løsninger, og jeg har været omkring dem MANGE gange, selvom det altid hjælper lidt på tankemylderet at skrive det ned. Jeg har overvejet selv at blive hjemme fra ferie; at lade min mand blive hjemme fra ferie (strengt, men det er trods alt min familie), at købe flybilletter fra Frankfurt, så en af os kunne komme hjem på dagen (men hvad så med den ekstra chauffør i min fars bil?!?), at betale min veninde for fuld løn, så hun kunne tage fri fra arbejde og være hos ham, eller at betale en fremmed på PawShake (som jeg vist skal have kigget lidt nærmere på, så det ikke altid er mine stakkels veninder, der skal fodre min kat) for at komme og holde håndværkerne ude af stuen. Det er i øvrigt de samme håndværkere, der skiftede de andre vinduer i sidste uge, og de er utroligt søde og rare - men jeg kommer ikke til at nyde min ferie, hvis jeg ikke har 100% tjek på hvad der foregår med Jimmy. 

Der er styr på det nu, og det er den bedste løsning på en rigtig dårlig situation, tror jeg. Formanden i vores andelsforening er også en af vores gode bekendte - og tidligere kollega - og han har tilbudt at fikse det med håndværkerne, så de får vores vindue overstået fra morgenstunden - og så kan han selv underholde Jimmy imens og tage på arbejde bagefter. Jeg græd af lettelse, da han tilbød det - hvilket var både pinligt og måske lidt ekstremt, men jeg kunne ikke lade være, og han kender mig jo heldigvis også godt nok til bare at give mig et knus og ikke blive helt akavet omkring mig. Jeg prøver at være lidt mere bevidst om, hvad der påvirker mig og får mig til at reagere - og det er helt tydeligt, at jeg har været lidt presset af lejlighedsprojektet de sidste par måneder, for selvom jeg godt normalt kan græde over Jimmy, plejer det mest at være når han er for nuttet, og det her har fyldt for meget de sidste dage. 
Men NU skal jeg på ferie, og nu er toget lige kørt igennem Langå, så vi bliver snart hentet på stationen. Jeg glæder mig, og tænker kun lidt på Jimmy lige nu. Ahem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar