onsdag den 29. juli 2020

what if there's no hidden track

Mine sidste Tysklandsbilleder i denne omgang er fra kirkegården i Bensheim, hvor min søster og jeg havde en sjælden stund alene blandt de utroligt flotte gravsteder. Jeg håber ikke, at min interesse i kirkegårde bliver opfattet forkert, for jeg er bestemt ikke ude på at støde nogen - jeg finder det bare fascinerende og rørende at opleve, hvordan forskellige kulturer og lande begraver og ærer deres døde. En tur på kirkegården inviterer også ofte til en lidt anden slags samtale - og jeg synes bestemt ikke det er en dårlig ting at kunne tale åbent om døden. Vi snakkede selvfølgelig meget om vores mor, for vi kan begge tydeligt mærke hende, når vi er på ferie, og især i Tyskland er der mange ting, som vi "plejede at gøre da vi var små". Den eftermiddag var det helt ufatteligt for os, at vi snart har levet uden vores mor i otte år, for hun føltes så tæt på - meget tættere, end hun gør til hverdag herhjemme i København. 

Vi spurgte også ind til hinandens forestillinger og helt lavpraktiske ønsker i forhold til hvad der skal ske, når vi selv dør - måske virker det morbidt, men jeg synes at det er virkelig vigtigt at få snakket om! Jeg fik endelig meldt mig ud af folkekirken for nogle år siden, så jeg tænker ikke, at jeg skal have en kirkelig begravelse, og nok heller ikke ligge på en kirkegård. Men udover det har jeg ikke så mange holdninger til det - jeg regner ikke med at have en bevidsthed, når jeg er død, så det betyder i teorien ikke så meget for mig. I praksis kan jeg dog godt lide tanken om en skovbegravelse - især fordi der snart åbner én på et sted, der har en helt særlig betydning for min familie. (Jeg er lige gået tilbage i mine indlæg og har opdaget, at jeg faktisk skrev noget af det samme sidste år, hvilket er lidt pudsigt.)

Efter min mor døde, har nye medlemmer af familien overtaget hendes plads på vores Tysklandsture, og den mindste i flokken er heldigvis noget gladere for at udforske forladte steder end min mor var. Min søster og jeg var dog ikke heeeelt sikre på, at dette hus reelt var ubeboet, så vi blev udenfor denne gang. Og apropos både Tyskland og forladte steder vil jeg slutte dette miskmask af et indlæg med en anbefaling af den nye sæson af Nul Stjerner, hvor Jan Elhøj og Morten Kirckhoff blandt andet besøger Sydtyskland, hvilket er enormt underholdende. 

10 kommentarer:

  1. Det er lidt pudsigt, jeg har netop talt med mine forældre om en ny skovbegravelsesplads ved Ledreborg hvor jeg er vokset op. Vi synes også det virker som en rigtig fin ide, hvis man ikke vil ligge på en kirkegård. Hvor vil du gerne ligge henne?

    Mvh. Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor fint! Jeg har kun været i området en enkelt gang, men det er virkelig smukt. Vores familie har lidt en tilknytning til Havnø, der ligger ved Hadsund, så jeg håber at pladsen bliver etableret. :)

      Slet
  2. Jeg er også glad for kirkegårde. Der er sådan en fin følelse af kærlighed og ro.
    -og så er jeg også ret lavpraktisk anlagt ift døden. Det er min kæreste ikke, og jeg har måttet skrue ned for min snak om døden. Ikke fordi jeg taler vildt meget om den, men jeg syntes bare den er så.., ja naturlig, at det er vigtigt at have sagt højt hvad man gerne vil, og hvad man IKKE vil.
    Når det er sagt, mistede jeg min elskede morfar for et par år siden, og hans død var ikke den "naturlige, rolige" død jeg troede døden var.., og min sjæl er forevigt rystet. Så nu er jeg blevet lidt bange for den, hvor jeg før var rolig ved den.
    Håber ikke jeg freaker dig også:(

    Kh HemmeLine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for en virkelig fin kommentar. <3
      Jeg har efterhånden været sammen med min mand i tretten år, så han er ved at vænne sig til mine betragtninger om døden - han var også med på sidelinjen, da min mor døde. Og nej, du freaker mig ikke. Det var bestemt heller ikke en rar oplevelse da min mor døde. Selve døden var ganske fredfyldt, men der havde hun heller ikke været ved bevidsthed i over en uge - og tiden op til var bestemt heller ikke naturlig eller rolig. Det rystede også mig - meget. Jeg er dog stadig relativt afklaret omkring min egen død, men der er INGEN omkring mig, der vover på at blive syge eller dø, for det kan jeg SLET ikke overskue.

      Jeg er ked af at høre, at du skulle have sådan en ubehagelig afsked med din morfar. Det sætter sig desværre i én, men jeg håber, at der også er plads til de gode minder i dine tanker.

      Slet
  3. :) det syntes jeg er en god plan, INGEN bliver syge og dør, det gør alt for naller<3. Den vil jeg gerne tegne abonnement på.
    Min morfar var verdens bedste, og de gode minder fylder 99%.

    Og et luftkram retur. At du, og din søster, skulle miste jeres mor er så ulykkeligt. Jeg ved ikke hvilket ord jeg kan bruge, andet end dét.

    Kh
    HemmeLine

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes, vi har hermed afskaffet døden. God plan. Og dejligt, at det er de gode minder der fylder. Sådan har jeg heldigvis også fået det med tiden, men jeg troede aldrig, at jeg skulle nå dertil. Tak for endnu en dejlig kommentar, virkelig.

      Slet
  4. Jeg synes overhovedet ikke at du er morbid. Det er så åndssvagt vigtigt at kunne tale om døden, er min ydmyge mening. Hvis vi alle var lidt bedre til at tale åbent om døden, tror jeg, at vi selv vil få en lettere og mindre stressende sidste tid - også for vores pårørende. OG jeg tror også, at det vil mindske den akavede stemning, der ofte opstår, når folk har mistet en nær. For der er jo nærmest ingen, der tør at spørge ind og snakke om sorg/død! Hvilket er sådan en skam.

    Hvis du ikke allerede kender hende, kan jeg anbefale Caitlin Doughty på Youtube (Ask A Mortician) og hendes bøger - hun er min yndlings bedemand (for hvem har ikke sådan én :-D). Hun er så god til at gøre døden til nogen almindeligt, men samtidig uden at negligere det.

    Du skriver bare så mange gode indlæg, altså! Jeg kan se mig selv i næsten alt det du skriver, det er simpelthen så sjovt :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Carina, jeg har sagt det før, men jeg er så sindssygt glad for dine kommentarer! <3 Og det ER da pudsigt, at vi har så mange fælles, lidt mærkelige "interesser", heh. :D

      Det er nemlig så vigtigt at kunne tale om døden. Jeg synes nu selv jeg har været ret heldig med dem, der var omkring mig da min mor døde - jeg fik total frihed fra arbejde og kunne tage et par timer hist og her, når jeg kunne overskue det, og folk har generelt været gode til at spørge ind til det. Eller, de har været gode til at spørge, hvordan jeg har det - måske jeg ikke altid fik snakket helt så meget om min mor og døden, som jeg gerne ville.

      Og nej, hende kender jeg ikke? Ask A Mortician siger mig et eller andet, men jeg har aldrig fået tjekket det ud - det vil jeg skrive mig bag øret, for det lyder meget interessant.

      Tak igen <3

      Slet
  5. Åh, er der kommet mere Nul Stjerner? Fedt. Er altid lidt lun på Jan Elhøj.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er kommet seks nye, fantastiske afsnit - jeg er især vild med det fra Japan - og Gedser. :D Jeg havde det meget svært med Jan Elhøj, da jeg var yngre (jeg gik på efterskole, da Banjos Likørstue peakede), men jeg er blevet overraskende glad for ham på mine gamle dage. Han er virkelig sympatisk og sjov, og samspillet med Morten Kirckhoff er helt genialt. :)

      Slet