søndag den 2. august 2020

let's make things easy and let time pass

Igår var det International Childfree Day, hvilket jeg ville have fejret med en markering på facebook - men det er kun et par uger siden at det var World Population Day, og der delte jeg et small family selfie af min mand og jeg. Det er helt uhørt for mig at poste regelmæssigt på facebook, og så har jeg samtidig heller ikke lyst til kun at dele min holdning til én slags emner, for jeg er jo trods alt defineret af så meget mere end at være selvvalgt børnefri. Det er dog dét, det skal handle om i dag, og jeg er godt klar over, at det kan være et følsomt emne, så det er helt i orden at springe over. 
Det fylder nemlig stadig en del i mit liv, og andet ville også være underligt, min alder taget i betragtning - men jeg er heldigvis endelig sluppet af med følelsen af at jeg skyldte folk en forklaring. Jeg har ikke noget imod at tale om emnet med venner og bekendte, men når en perifær kollega spørger højt i en fyldt frokoststue, om jeg ikke er bange for at fortryde mit valg, kan jeg kun vende den om og spørge, om hun ikke er bange for at fortryde sit. Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg skulle være enig med Nikita Klæstrup om noget som helst, men hun har helt ret i, at børnespørgsmålet kan være ret grænseoverskridende og upassende at stille af mange årsager - der er jo f.eks. også stor forskel på at være barnløs og frivilligt børnefri, og det er nok endnu mindre sjovt for førstnævnte gruppe at blive spurgt i tide og utide. Og hey, de fleste spørger jo heldigvis helt uden bagtanke og accepterer med det samme mit svar - det er kun når svaret ikke godtages, at det kan blive anstrengt. Flere gange har jeg endda oplevet folk sige, at de håber, jeg alligevel bliver gravid - det er mange år siden, da jeg havde noget sværere ved at sige fra; skulle jeg få den bemærkning i dag, ville jeg uden at tøve gøre samtalen akavet og ubehagelig ved at fortælle, hvad der ville komme ud af dén situation. Og det er fair nok at kalde mig egoistisk - men det er mindst lige så egoistisk at få børn, hvilket nu ikke betyder, at der er noget galt med det. 


Hvis jeg alligevel skal begrunde det lidt, kan jeg helt enkelt sige, at det for mig handler om at børn burde være et tilvalg snarere end et fravalg, og jeg kan slet ikke forstå, at det ikke er den generelle holdning. Jeg har aldrig nogensinde haft lyst til at få børn, og så behøver jeg vel egentlig ikke flere grunde. Der er dog rigeligt at tage af, men de fleste er kommet til med tiden, og det er vigtigt for mig at understrege, at den primære årsag er manglende lyst. Den næststørste årsag handler om, at jeg er af den klare overbevisning at jorden er overbefolket. Det er også et følsomt emne, der af nogle kritikere endda kaldes en konspirationsteori, men jeg synes ikke der er så meget at tage fejl af, når man kigger på befolkningstælleren. Det hænger uløseligt sammen med klimaforandringerne, og jeg har svært ved at tage miljøaktivister som Greta Thunberg seriøst, når de ikke vil italesætte elefanten i rummet. 


Det betyder ikke, at jeg på nogen måde ønsker en indgriben i folks personlige frihed og ret til at vælge, hvor mange børn de gerne vil have. Det kunne jeg aldrig drømme om! Der findes mange succeshistorier og positive eksempler på, at fertilitetsraten er naturligt faldende i lande, der ellers har haft en kraftig befolkningstilvækst - Thailand er gået fra over syv børn pr. kvinde i 1970'erne til under to i dag, alene gennem øget oplysning, tilbud om familieplanlægning, prævention og sundhedstilbud. I mange tredjeverdenslande er en stor del af graviditeterne uønskede, og det er en ulykkelig situation for både kvinderne og børnene, men flere afrikanske lande, som f.eks.  Etiopien og Senegal, har fået støtte til at uddanne mere sundhedspersonale og øge adgangen til prævention, og den stejle kurve er knækket lidt. 
Folk med interesse for overbefolkning bliver af og til beskyldt for at være racister, - blandt andet er det sket for David Attenborough, hvilket er så langt ude, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal sige til det, men en af mine nye helte, Dave Gardner, sætter ret præcist ord på det her.  Og for lige at runde den af, så har vi naturligvis også et ansvar i vores del af verden - jeg ønsker jo netop en øget levestandard for alle, og så kan vi altså ikke blive ved med at forbruge som vi gør. I hvert fald ikke, når vi er mange mennesker, der gerne vil forbruge. 



Det kunne jeg skrive meget mere om, men det må blive en anden gang, for jeg må igen understrege, at mit fravalg af børn ikke er af ideologiske årsager. Jeg synes, at overbefolkning er et enormt vigtigt og overset emne, men det kan man altså også godt synes, selvom man har børn, så jeg gider ikke sidde på en piedestal og pudse glorien. Børn fylder og larmer og kan ikke leveres tilbage - så lad dem endelig blive født og vokse op som ønskebørn hos kærlige og nærværende forældre. Dem kender jeg heldigvis mange af, og lige netop deres børn er tilfældigvis alle sammen ret søde, heldigvis. Happy Childfree Day! 

6 kommentarer:

  1. <3 Tak for at sætte ord og fokus på selvvagt liv uden børn! Det er også noget tid siden, jeg turde kigge på befolkningstælleren, fordi... gisp.

    SvarSlet
    Svar
    1. <3 <3 <3. Og ja, jeg prøver også at holde mig fra den!

      Slet
  2. Jeg har 2:) som self definerer mit liv, men jeg spørger aldrig nye mennesker om evt børn. Syntes det er vildt grænseoverskridende og overhovedet ikke min buisness. Når og hvis relationen udvikler sig til et venskab, er det min erfaring at emnet bliver berørt, på det nye mennesker initiativ. Ofte bliver folk overraskede over at finde ud af at jeg er mor. Har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået at vide, at jeg ikke ligner sådan een.. og det er sgu lidt mærkeligt. Hvordan ser sådan en ud mon.
    Kh
    HL

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig definerer de dit liv! Det er jo også sådan, det skal være - det er vel derfor, man får dem. :) Og jeg synes du beskriver det rigtig fint, og det er heldigvis også oftest min oplevelse - at samtalen falder naturligt på emnet før eller siden. Der er bare så mange andre måder at spørge på; man kan spørge ind til folks interesser og hobbyer, og så kommer det jo oftest frem, hvis der er børn involveret - og ellers er det, som du siger, en snak man kan tage senere.

      Jeg ved heller ikke, hvordan en mor ser ud. Jeg kender en lang række helt fantastiske mødre, der ikke kunne være mere forskellige, så de fordomme kan også pakkes langt væk. :)

      Slet
  3. Du er bare den BEDSTE! <3 Jeg er 100% enig i alt ovenover. Især Pikachu-meme'et opsummerer min oplevelse med mine venner/veninder i øjeblikket, haha!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaa! Jeg er så glad for, at det kan vække genkendelse hos nogen. <3 Og ja, jeg kender det alt for godt. :D

      Slet