lørdag den 26. september 2020

this time around I'll never get bit

I mandags var jeg i Aalborg Zoo for første gang i flere år, og det var et dejligt gensyn. Der er flere anlæg, der godt kunne trænge til en udvidelse og opdatering, men helt generelt var der rigtig hyggeligt, og det var sjovt at se haven med nye dyrepasser-øjne. En lille del af mig drømmer stadig om at feje blade sammen hos kænguruerne eller kaste døde kyllinger ind til de ekstremt nuttede dværgmanguster, men hovedparten af mig ville ikke kunne overskue interaktionen med alle gæsterne, så jeg bliver hos mine mus. 
Jeg blev også barnligt begejstret for dinosaur-udstillingen Extinction, der måske ikke er lige så imponerende som Knuthenborgs (som jeg ikke har set endnu), men som stadig indeholder så livagtige modeller, at min niece fandt dem lidt uhyggelige (og min søster og jeg fik et kæmpe chok, da T-Rexen pludselig brølede af os). Det var god timing for mig efter mit nylige besøg hos Tristan Otto, og jeg er glad for at jeg nåede at hilse på denne flok, for de bliver vist pillet ned d. 20. oktober. 
De sidste gange jeg har været i Jylland, har jeg overnattet hos min søster i Nordjylland, men denne gang kunne jeg endelig overnatte på mit gamle værelse hos min far - med min søster, svoger og niece på værelset ved siden af. Min far havde som altid stillet blomster frem til os, hvilket vi kvitterede for med vores gode selskab og et kvarters hjælp i haven. Vi var selvfølgelig også forbi kirkegården, hvor min søster kunne aflevere den fine krans, hun havde lavet til vores mor. Savnet til min mor er blusset op igen, som det næsten altid gør på denne tid på året, og derfor var det ekstra rart at være sammen med min familie. Jeg må snart en tur hjem igen. 

2 kommentarer:

  1. Jeg husker det som markant længere tid end et kvarter!!

    SvarSlet
    Svar
    1. En halv time, måske. Jeg synes nu det var meget hyggeligt. :)

      Slet