lørdag den 28. november 2020

hold your hands up to your eyes again



Nå, tiden går stadigvæk umenneskeligt langsomt, men nu har vi i det mindste fået en dato på min fars opfølgende samtale på sygehuset efter hans sidste undersøgelse. Det er i næste uge, og jeg satser stærkt på, at jeg skal være med - men lige nu afventer jeg svar på en coronatest, da en af forskerne på mit arbejde er testet positiv, og jeg har selvfølgelig været tæt på hende. Det er bare lige den ironiske krølle på halen jeg havde brug for på en uge, der i forvejen har været lidt op ad bakke. Jeg prøver dog at se positivt på det, og i dag havde jeg jo pludselig en ekstra fridag hjemme, hvor jeg har lavet absolut ingenting. Jeg købte Diagon Alley-LEGO-sættet i sidste weekend, og nu er det endelig kommet med posten, men jeg har højt og helligt lovet min veninde, at vi skal lave det sammen, så jeg har i stedet læst Stephen King og set Babylon Berlin. Min mand accepterer min LEGO-obsession, og er begyndt at lave mash-ups rundt om i lejligheden, og Jimmy sover som sædvanligt fra det hele. Jeg synes egentlig, at jeg har et hav af andre ting på hjerte, men min tankevirksomhed rækker simpelthen ikke til mere lige nu. God weekend!

7 kommentarer:

  1. Krydser fingre for beroligende nyheder, over hele linjen - dejlig adspredelse med Legofest ellers 😍.

    God weekend til dig og co.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg tror det virkede. Vi har i hvert fald fået relativt gode nyheder. :)

      Slet
  2. Luftkram og alle de bedste tanker og ønsker i jeres retning!.

    Kh
    HemmeLine

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for tanken! <3 Det gik heldigvis forholdsvis godt! :)

      Slet
    2. Årh, det er jeg glad for at høre!

      <3

      Slet
  3. Det undrer mig at han må blande dit lego!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså, han må jo heller ikke rigtigt blande det. Jeg kan lige leve med, at han sender nogle figurer på eventyr. :D

      Slet