fredag den 6. november 2020

I like the autumn but this place is getting old

 

Lige nu skulle jeg have siddet på sofaen hos min søster sammen med min far. Vi ville have jublet over AaB-sejren i Randers og Lucas Andersens tryllerier, og jeg ville have fået grin og krammere af min niece, dårlige jokes fra min svoger og pelset kærlighed fra hunden. I morgen skulle min søster og jeg have været ude og spise sammen inden aftenen ville byde på en længe ventet Carpark North-koncert på Skråen i Aalborg, og søndag skulle vi alle have hygget os sammen, inden min far på mandag skal til endnu undersøgelse på sygehuset. Men min søster bor i Jammerbugt kommune i minkfarmenes højborg, og jeg kommer ikke til at se hende i hvert fald den næste måned - og det er jeg SÅ ked af. Det er kun et par uger siden jeg sidst var i det nordjyske, og normalt kan der godt gå tæt på to måneder imellem jeg tager turen, så nøgternt set burde det ikke være noget problem - men denne gang kan det virkelig mærkes. Både fordi jeg havde glædet mig enormt meget til noget søstertid og en god koncert, men også fordi min lille familie nok føler et ekstra behov for at rykke tættere sammen lige nu, hvor vi stadig holder vejret lidt og venter på nyt om min far. 

Det er rent ud sagt pissetræls, men der er ikke noget at gøre ved det. Min far hentede mig i lufthavnen i eftermiddags, men i stedet for at køre vestpå mod min søster, vendte vi jo så snuden mod syd og nåede mit barndomshjem lige omkring kampstart. Her bliver jeg forkælet til op over begge ører, selvom det egentlig burde være den anden vej rundt lige nu, og nu vil jeg få det bedste ud af weekenden, der bliver noget mere rolig end først planlagt. Jeg trænger også til at geare helt ned og sove længe, og det kan jeg normalt hverken få lov til hos min søster - hvor jeg heldigvis bliver vækket på allerhyggeligste vis af min niece - eller hjemme på Amager, hvor jeg knapt så heldigt og hyggeligt bliver vækket af børnene ovenpå, der begynder deres morgengymnastik omkring klokken fem. Jeg ser frem til en langsom morgen med avislæsning og lækkerier fra min fars køleskab, og så krydser jeg fingre for at solen kigger frem i weekenden.
Jeg prøver at opholde mig udendørs i sollys så meget som overhovedet muligt  (hvilket virkelig ikke har været mange timer den sidste uges tid). Søndag var en utroligt smuk og klar dag, der fik Christiania til at fremstå fra sin allerpæneste side, og så er det jo ingen sag med det efterår dér -  men resten af tiden har den stået på varierende nuancer af grå, og jeg kan næsten mærke, hvordan jeg visner sammen med bladene på træerne. Det er måske heller ikke så underligt, men snart vil jeg gerne have nogle gode nyheder om min far, så jeg kan gemme lidt opsparet sollys og god energi til senere - vi er trods alt først lige gået ind i november, og der er mange, mange mørke dage forude. 

4 kommentarer:

  1. Varme tanker herfra. Mine forældre bor også i Jammerbugt kommune, og nu håber jeg bare, at man kan få indrejsetilladelse til jul i det mindste..
    Prøv at tænke på at selvom det er november og mørke dage, så er der kun halvanden måned til vintersolhverv og lysere tider.
    Og P.S. jeg er indtil videre ret begejstret for AaBs nye træner og ham der "Ferrari" ;-) Det tegner lovende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din meget søde kommentar, Anne. Ja, vi satser alt på, at det er bedre til jul! Vi skal holde det her hos min far, men jo altså helst med min søster, svoger og niece også. :) Håber også for dig, at du snart kan besøge dine forældre igen. Og ja - snart går det den anden vej med lyset. Overgangen mellem oktober og november rammer mig altid lidt hårdt, af en eller anden grund.
      Jeg er meget enig i dit P.S.! Han virker både sympatisk, velovervejet og dygtig, så jeg ser ham gerne få chancen nogle kampe endnu - og måske også i fremtiden. Og Ferrarien er jo forrygende! :D Fodbolden er heldigvis svær at brokke sig over i øjeblikket, for hvor var det dog også en dejlig sejr over Brøndby i søndags. <3

      Slet
  2. Det er jeg virkelig ked af at høre, især i denne tid, hvor jeg kan forestille mig, at I har et endnu større behov for at være sammen som familie! Jeg håber håber håber, at din far får gode nyheder i morgen. Det virker som en helt absurd lang ventetid. Jeg synes det tog EVIGHEDER for Biden at vinde valget - og det var kun tre dage, og ikke noget der har nogen som helst direkte betydning for mig og min familie. Så jeg kan kun forestille mig hvor afsindigt hård den ventetid I oplever i øjeblikket må være. En masse tanker herfra! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Carina - desværre blev vi ikke rigtigt klogere i går, som du kan se. Og ja, det føles nemlig som helt UTROLIGT lang tid at vente! Nu venter vi lidt længere - og på at Trump erkender nederlaget. :)

      Slet