lørdag den 12. december 2020

one eye filled with night

Jeg har weekend! Hele sidste uge har jeg arbejdet minimum en time over hver dag, og jeg har haft tre aftaler (med gode venner fra min boble), der heldigvis alle var både overskuelige og hyggelige - men det har betydet et søvnunderskud af dimensioner, og i nat sov jeg i næsten elleve timer. Jeg var ikke så bekymret for at gå glip af dagslyset, for der har jo slet ikke været noget dagslys i ugevis nu; jeg blev ikke engang overrasket da jeg læste, at vi kun har fået 72 minutters solskin de sidste 13 dage - og de 72 minutter har helt klart været imens jeg har været på arbejde. Det begynder at tære på mig, men jeg kan mærke en vis opløftethed ved tanken om min snarlige juleferie, der dog af flere årsager også bekymrer mig noget. 

Allerførst har min far nemlig fået sin operationsdato, og han skal måske fejre jul på sygehuset. Det i sig selv er meget irriterende, men jeg er samtidig lettet over, at de rent faktisk når operationen inden jul, for hvem ved hvor mange operationer der må aflyses og udskydes i det nye år? De stigende smittetal bekymrer mig selvfølgelig også, og jeg kan slet ikke finde ud af, hvordan jeg skal navigere i anbefalinger og overvejelser - for burde jeg overhovedet rejse hjem til jul? Som det ser ud lige nu, er det slet ikke en mulighed for mig ikke at gøre det, men jeg ved jo også godt, at alle andre også har deres egne gode undskyldninger for at rejse tværs over landet midt i en pandemi. Jeg har heller ikke haft held med at bestille en test, selvom jeg har opdateret og klikket mig frem og tilbage i evigheder. Uvisheden skræmmer mig, men jeg prøver at tage en dag af gangen - og i morgen vil jeg prøve at nyde min sidste fridag inden min slutspurt på arbejdet, der ender med en weekendvagt. Det er nok meget godt, at jeg lige skal et smut forbi min læge på mandag. 

2 kommentarer:

  1. Godt at høre, at din far skal opereres i det her år. Også selvom det da bliver en lidt kedelig juleaften, hvis han ikke kan komme hjem inden 😕 Jeg ANER ikke hvad man bør gøre til jul, og jeg synes det er alt for meget op til os som enkeltpersoner og vores samvittighed. Hvis der blev sagt direkte, at der blev lukket for kommunegrænserne, så ville jeg have meget lettere ved at acceptere, at jeg ikke kan komme hjem til jul. Men jeg kan IKKE ringe til min familie og sige at jeg ikke kommer. Om en måned skal jeg ud at sejle i op til et halvt år, og jeg kan ikke bære, at jeg ikke skal nå at se dem alle inden. Medmindre jeg fik en direkte ordre. Så ja, jeg føler også frustration som dig, og aner ikke hvordan jeg skal forholde mig til vejledningerne og anbefalingerne. Håber at vi alle får mere klarhed de næste par uger. Derudover håber jeg at din læge kan hjælpe dig - jeg kan sgu godt forstå, hvis du synes denne vinter er ekstrem hård.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er simpelthen så enig. Alene i en forholdsvis lille kreds som mine nærmeste kollegaer, er der utroligt forskellige fortolkninger af anbefalingerne, og meget, MEGET forskellige syn på hvordan det er mest hensigtsmæssigt at opføre sig. Det var nemmere at forholde sig til, da Nordjylland lukkede ned - der forstod jeg tydeligt budskabet om ikke at tage på besøg hos min søster eller til koncert i Aalborg, men det her er meget mere diffust. Og jeg synes altså, at vi begge to har særdeles gode grunde til at tage hjem til jul, og jeg skal altså også have en direkte ordre, før jeg bliver i København. I hvert fald en helt klar udmelding.

      Slet