onsdag den 23. december 2020

well, I jumped in the water and started to drown

 (Allerførst - jeg er testet negativ og rejser hjem til jul i morgen!) Årets afslutning inviterer ofte til en form for opgørelse over både de forgangne og de kommende måneder, og selvom det ikke er så længe siden sidst, er det derfor oplagt med en status på Stephen King. Synes jeg. 


Jeg startede 2020 med at snakke om anden sæson af Castle Rock og tredje sæson af Mr. Mercedes; førstnævnte er siden blevet droppet, imens fremtiden stadig er usikker for Mr. Mercedes, der dog sagtens kan slutte med værdighed efter disse tre solide sæsoner. I februar tog jeg et sidespring og snakkede om Locke & Key, der nu stadig må siges at være yderst King-relevant, da historien er skrevet af hans søn Joe Hill. Anden sæson af tv-serien siges at være undervejs, men intet er sikkert i skrivende stund. I marts var det tid til at snakke om endnu en tv-serie, nemlig den solide The Outsider med Ben Mendelsohn og Jason Bateman i hovedrollerne, mens jeg i april igen var en tur forbi Joe Hill og hans samarbejde med King, der resulterede i novellen In The Tall Grass, der sidste år fik en lunken adaption på Netflix. Maj bød på årets King-højdepunkt, da novellesamlingen If It Bleeds ramte hylderne og gav os fire gode historier midt i en svær tid. 

I juni startede jeg endelig fra begyndelsen med The Dark Tower og hyldede seriens første udgivelse The Gunslinger. Det var virkelig på tide; for selvom jeg allerede har skrevet om bog fem, seks og syv i serien, er de fire første noget helt specielt. Jeg genlæste seriens anden bog, The Drawing of the Three i august, hvor jeg også snakkede lidt om kommende King-projekter, og i september viste jeg min pinligt store samling af ka-tet19-designs frem. Mit udgangspunkt var egentlig en kronologisk genlæsning af King, og den målsætning vendte jeg tilbage til i oktober med Christine, ligesom jeg indhentede noget af det forsømte i november med at snakke om Children of the Corn.

Utroligt nok er jeg på ingen måder færdig med at snakke om Stephen King, og jeg har en løs plan for de næste King-indlæg på bloggen: 

- Det er ENDELIG blevet tid til Josh Boones The Stand, og jeg var relativt tilfreds efter det første afsnit på HBO. Uden at spoile for meget må jeg nævne, at det er en kæmpe ændring at kronologien brydes, og jeg er spændt på at se, om det kommer til at have betydning for karakterudviklingen. På den anden side kender mange efterhånden grundpræmissen i historien, så det giver god mening at gå til den fra en anden vinkel. Når alle ti afsnit er løbet over skærmen, laver jeg et opsamlingsindlæg, og jeg kan allerede nu mærke, at det bliver langt.

- Jeg arbejder i skrivende stund på mit indlæg om tredje bog i The Dark Tower-serien, nemlig The Waste Lands, der nok er min favorit (det er svært at vælge!). Det kommer inden længe, men det er så svært at yde historien den retfærdighed, den fortjener, så jeg skal lige samle mod til mig. 

- Jeg har også et hængeparti med at få set samtlige Children of the Corn-film, men det har været tvingende nødvendigt at holde en pause undervejs, hvis jeg ikke helt skulle miste livsgnisten. Jeg satser dog stadig stærkt på at få bakset et indlæg sammen med vigtige og absurde nedslag fra de enkelte film, og jeg er heldigvis for det meste godt underholdt. 

- Derefter vender jeg tilbage til min kronologiske læsning og kaster mig over den forrygende samling Different Seasons fra 1982, der byder på de ikoniske og fremragende fortællinger om Rita Hayworth & The Shawshank Redemption og The Body (Stand By Me), samt de kuldegysfremkaldende Apt Pupil og The Breathing Method. 

- Om nogle måneder ser endnu en King-udgivelse dagens lys, og mon ikke der også dukker noget andet op i løbet af 2021, så nu må vi se, hvor langt jeg når med planerne. Gode intentioner har jeg i hvert fald masser af! 


6 kommentarer:

  1. Yaaaaaas, jeg glæder mig til din anmeldelse af The Waste Land 😀 Tør jo ikke gå i gang med bogen før jeg har læst alle spoilers 😁 Og så glæder jeg mig også vældig meget til at læse om dine oplevelser med Children of the Corn filmene, haha! 😄

    God tur til Jylland! Og ikke mindst: rigtig glædelig jul 😎

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, hvor er du god! :D Det var også lidt en servicemeddelelse til dig - jeg ville lige sige, at jeg har været igennem The Waste Lands, og at anmeldelsen er lige på trapperne, haha! Glæd dig, jeg blev igen bekræftet i, at det er min favorit. <3

      Glædelig jul, Carina, og tusind tak for hep og støtte (også) i år. <3

      Slet
  2. Vi er på afsnit tre i 'Locke & Key', som jeg finder overraskende underholdende på den der lidt sleazy young adult-måde. Æstetikken i serien minder om 'Twilight' - alle er så anæmiske og alt lyset er så blegt - så min bedre halvdel er helt hooked. Jeg elskede The Stand som bog, men jeg er slet, slet ikke mentalt klar til at se serien. Har brug for en længere afstand til virkelighedens pandemi, før jeg er klar til at boltre mig i Captain Trips igen

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at I blev fanget af Locke & Key - mit indlæg opsummerer det nok meget godt, men jeg er helt enig i, at der er noget YA over det - på den gode måde.

      Jeg kan godt forstå hvad du mener ifht. The Stand. Der har også været enkelte scener, der har været lidt too close for comfort, synes jeg, men uden at spoile for meget, fokuserer serien her efter bare to afsnit allerede mere på genopbygningen af et samfund frem for destruktionen af et.

      Slet
  3. Læste en liste (https://theweek.com/articles/956818/best-novels-read-2020), der anbefalede Richard Bachman 'The Long Walk'. Skribenten nævner at: "Somehow, though, I have never managed to get around to the novels he wrote under the pen name "Richard Bachman" in the 1970s at the urging of his publisher, who insisted that readers would not accept a writer churning out two novels per year. One reason for this is that the Bachman books have a reputation for being rather nasty, to the point that one of them, the eerily prophetic school shooter fantasy Rage, has been disavowed by its author and withdrawn at his request from publication. (Naturally, copies routinely fetch $1,200 or more online.). The Long Walk occasionally lives up to its reputation."

    Er du enig i at Bachman bøgerne er mere 'nasty' end hans øvrige værker?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jeg helt sikkert! De har en helt anden tone end King-bøgerne - selvom King sagtens kan blive ganske mørk i sine historier, er der som regel altid noget godt, der overvinder det onde (eller om ikke andet så nogle sympatiske og positive karakterer). Bachman-skriverierne er meget mere, ja, nasty er egentlig et meget godt ord for det. De er ikke alle lige gode, men The Long Walk er klart den bedste - og den ligger også højt på listen over mine yndlings-King-historier. Det er otte år siden jeg skrev om den herinde, og i dag ville jeg have anbefalet den meget grundigere, men jeg synes godt, at du bare kan kaste dig over den uden at vide noget. Den er ikke ret lang, og noget af en page-turner - og uden at spoile, så har den haft enorm indflydelse på Suzanne Collins' Hunger Games-bøger. Den er skrevet af en meget ung King, men det kan bestemt også have sin charme.

      Jeg skal snart genlæse Thinner, der var den sidste bog under Bachman-synonymet (der er sidenhen "fundet" flere manuskripter) - og den er altså også temmeligt bleak. Misery skulle i øvrigt også have været en Bachman-udgivelse.

      Slet