onsdag den 20. januar 2021

all this relief, it's the oddest thing

 

I går var min far og min søster til opfølgende samtale på sygehuset. Det er en måned siden, min far fik fjernet den ene nyre, og heldigvis var beskeden, at det dermed også lykkedes at fjerne kræften, der forsøgte at komme snigende. Jeg er så ubeskriveligt lettet og taknemmelig, for selvom man ikke kan skære al kræft over én kam, har vi ikke så gode erfaringer med nogle af varianterne i min familie. Det har også været noget af en omgang for min far, men jeg er glad for, at han gik til lægen med det samme han fornemmede, at noget var galt - men min søster og jeg har selvfølgelig også indskærpet vigtigheden af netop dét (især) siden vores mors død, så frygten for repressalier fra os var nok større end modviljen mod at aflægge lægen et visit. 

Jeg håber, at jeg snart kan komme hjem og fejre det, for vi har alle trængt til at sænke skuldrene lidt og bare være sammen uden bekymringer. Min far skal heldigvis også til opfølgende undersøgelser om nogle måneder, hvilket giver mig lidt ekstra ro i sindet. Jeg kan godt mærke, at det har fyldt rigtig meget hos mig de sidste måneder, og nu er jeg så træt, at jeg kunne sove i hundrede år - og jeg starter med at gå tidligt i seng. Godnat! 

6 kommentarer:

  1. Vidunderligt ❤️

    SvarSlet
  2. Hvor ER det dejligt at høre.
    Sov godt 💕.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var den allerbedste nyhed! Jeg sov som en sten i nat. :) Tak! <3

      Slet
  3. Det er simpelthen så utrolig dejligt at høre! Det må godt nok være et stort indgreb sådan at få fjernet sin nyre, men hold nu op hvor er det skønt, at de har kunne fjerne al kræften. Jeg kan sagtens forstå, at du har så meget angst/frygt for kræft! Håber at du allerede nu har endnu mere ro i sindet, og at det hele er lysnet lidt mere, siden du skrev indlægget! 💛

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde besked! <3 Jeg synes det går bedre og bedre, og i morgen skal jeg hjem og se ham og resten af min lille familie. Det bliver skønt.

      Slet