tirsdag den 30. marts 2021

look quick is it something you missed?

 

Jeg er midt i min velsignede lange påskeferie og er nu nået til Nordjylland efter at have haft besøg af min far og søster siden fredag. Jeg blev fejret igen i weekenden og fik gode gaver, og i lørdags kørte vi på troldejagt. Jeg havde efterhånden fået besøgt alle trolde på Sjælland undtagen Runde Rie ved Lynghøjsøerne uden for Roskilde, så det var en ekstra gave, at jeg endelig kunne krydse hende af på listen. Vejret kunne dog godt have været lidt bedre, for det småregnede og blæste en halv pelikan - og jeg synes generelt, at jeg har været lidt uheldig i dén henseende på mine troldeture - men Runde Rie var det hele værd. Hun blev med det samme en af mine favoritter, og jeg vil gerne besøge hende til sommer også - og måske springe en tur i søen fra hendes fiskesnøre. 

Resten af min familie er også blevet troldetossede, og med en bil er det noget nemmere at besøge flere på én dag, så vi snuppede et par mere og startede med Kaptajn Nalle i Nordhavn. Ham har jeg besøgt en gang før, men han er blevet flyttet nogle hundrede meter siden sidst, og er nu kommet en del tættere på det vand, han leder efter til sin båd. Denne gang havde vi ham for os selv, og jeg benyttede lejligheden til at kravle en tur i båden, hvilket min søster ikke var sen til at forevige. På Amager fandt vi Bjarke Cirkelsten - det var mit tredje visit hos den rolige kæmpe i skoven, men jeg er noget utilfreds med, at han har fået knaldblå øjne siden sidst. Og så er jeg helt generelt lidt træt af, at jeg ikke kan tage mig sammen til at bruge enten mit spejlrefleks- eller systemkamera noget mere, for de fine trolde fortjener en bedre skæbne end mit fedtede mobilkamera. 
I går sejlede vi med resten af Sjælland til Århus, og Kombardo-sangen har siddet fast i min hjerne lige siden. Stadig i troldehumør tog vi en lille omvej omkring Tilst inden vi kørte nordpå, og på den mest mærkelige placering nogensinde, sad troldene Simon og Anine, bygget i 2015. Jeg kan ret godt lide, at man normalt skal lede lidt for at finde Dambos trolde - selvom den enorme interesse for hans trolde har fjernet lidt af mystikken - men det var tydeligvis ikke tilfældet i starten, og Simon Selvgjort sidder det mest charmeforladte sted jeg længe har set. Umiddelbart virker det også lidt makabert, at han sådan sidder og hamrer på Anines hoved, men der er faktisk en meget sød historie bag. Og ligesom med den noget grove Ben Chiller i Mørke, kan jeg godt lide, at man kan se den store udvikling i troldebyggeriet gennem årene. 

torsdag den 25. marts 2021

pinch this tiny heart of mine

I går havde jeg fødselsdag. Jeg fyldte 36 og havde egentlig ikke tænkt mig at gøre noget særligt ud af dagen, men folk omkring mig ville det heldigvis anderledes. Mit team går igennem en lidt hård periode lige nu, og verdens bedste kollegaer - der tilsyneladende også er ret glade for mig - mente at vi havde brug for en festlig og hyggelig dag. Jeg blev underligt rørt og glad, da jeg mødte ind til skabsudsmykningen i omklædningen, og det fortsatte på afsnittet med oppyntning af min arbejdsstation, kage og snacks i bunkevis -  og endda en lille gave. 
Mine kollegaer mente virkelig, at 36 år bestemt er noget at fejre, så hjemme i lejligheden kunne jeg pynte op med festlige balloner. Min mand lavede lækker aftensmad (det gjorde han også dagen før, så jeg kunne spise en ekstra god frokost på min fødselsdag), og Jimmy var gavmild med spinderi og kattekærlighed. Mine to gymnasieveninder sendte blomster til mig, men endnu engang ville ingen i opgangen åbne for buddet, så jeg cyklede en tur forbi Islands Brygge efter arbejde i dag og hentede den smukke buket. Det føltes næsten som sommer, da jeg cyklede hjem med solen i øjnene og blomster i kurven, og den følelse må gerne fortsætte ugen ud, da min far og min søster kommer på besøg i morgen. 

mandag den 22. marts 2021

and the millionaires we'll be someday

 

Når jeg en sjælden gang imellem skammer mig over at bruge mange penge på LEGO, hjælper et besøg i min mands øvelokale altid lidt. Jeg er heldigvis ikke den eneste med nørdede samlinger, og min mands begejstring smitter i sådan en grad, at jeg nu med sikker hånd kan kende forskel på en dreadnought- og en parlorguitar. Hans samling er imponerende flot, men jeg sætter nu også stor pris på, at den befinder sig i en underjordisk bunker og ikke i vores lejlighed. Når vi bliver rige, skal vi have en hel musikfløj, et bibliotek og et LEGO-værelse. Og en gartner. 
Jeg bruger også en del penge på planter, men jeg vil ikke sige, at jeg har en decideret samling af dem. Jeg har nævnt flere gange, at jeg absolut ikke har grønne fingre - men det afholder mig tydeligvis ikke fra at tage en årlig tur i Plantorama med en ukuelig optimisme og købe aaalt for mange planter, jeg ikke kan finde ud af at tage mig af. Og jeg kan mærke, at det snart er ved at være tid igen, for vores vindueskarm trænger gevaldigt til nye beboere.

Der sker heldigvis også andre ting i mit liv end planter, LEGO og guitarer, og den sidste uges tid har jeg set flere mennesker end jeg har gjort i månedsvis (med afstand og sprit og negative tests, selvfølgelig). Jeg har spist billige burgere og set Children of the Corn II, hilst på endnu et nyfødt medlem af venneflokken, gået på kryds og tværs af Assistens Kirkegård og Christianshavns Vold, og har kendisspottet både Lars Mikkelsen og Lukas Graham. I morgen er det Fælledparkens tur til venindegåtur, på onsdag har jeg fødselsdag, og på fredag går jeg på en laaang påskeferie og skal endelig se min familie igen. Det føles næsten som forår.   

mandag den 15. marts 2021

my circuits have blown

Jeg har været alene hjemme i flere dage i træk, og selvom jeg samtidig har været delvist nedlagt af en insisterende forkølelse, har jeg stadig udnyttet hvert eneste øjeblik. Det betyder meget for mig, at jeg godt kan tale med min mand om min udprægede introverte side, og han forstår godt, at det ikke handler om ham, når jeg går i huleboer-mode. I weekenden har han besøgt familien i Jylland, og udover et par korte telefonsamtaler har jeg ikke sagt et ord i over tres timer. Det har været perfekt! Jeg har har færdiglæst Wizard & Glass og lyttet til adskillige podcastværter kloge sig om den; jeg har spist livretter og snacks ad libitum, og jeg har haft naturdokumentarer kørende i baggrunden, imens jeg har bygget LEGO til klokken tre om natten. Alt dette kan jeg også sagtens gøre, når min mand er hjemme - men nogle gange er det altså bare rart at være alene. 

mandag den 8. marts 2021

both make me cool but one makes me dream

 

I dagens LEGO-gennemgang skal det handle om et af mine yndlingssæt fra Harry Potter-serien; nemlig 'Attack on the Burrow', der er en helt fantastisk udgave af Weasley-huset, der i forvejen er en af de mest ikoniske bygninger i Harry Potters univers. Det var en fornøjelse at bygge; lige fra starten var der fokus på små detaljer (SE lige de magiske strikkepinde) og utroligt mange farver, og især den skæve overetage er lige i øjet. Stueetagen kan foldes ud på både køkken- og stuesiden, hvilket gør sættet endnu federe at gå på opdagelse i, og når huset er samlet, ligner det faktisk originalen til forveksling. 


Minifigurerne passer perfekt til sættet, og jeg er især glad for Nymphadora Tonks og selvfølgelig Bellatrix Lestrange - men min favorit er nok grisen, der har sin egen lillebitte fold ved siden af huset. Sættet er i den dyre ende (899 kr), men jeg synes helt bestemt, at det er alle pengene værd. 

Dagens andet sæt er en fin lille version af den diametrale modsætning til The Burrow; nemlig The Dursleys hjem på Privet Drive. Bilen er (næsten?) mage til den i Whomping Willow-sættet, men jeg kan godt forstå, at de har inkluderet den - den er et vigtigt instrument i Harrys flugt, ligesom den tilhørende kæde og det løse vindue med tremmer for i Harrys værelse er det. Harrys første 'værelse' under trappen er naturligvis også inkluderet, men ellers er huset ret skrabet - en sjov detalje er dog brevene, man kan få til at flyve ud af kaminen, og så hjælper de mange klistermærker også på at gøre omgivelserne velkendte (jeg er især fan af Dursleys familiefoto). Minifigurerne er et stort plus - jeg er underligt tilfreds med at have Vernon, Petunia og Dudley i min samling - Dobby kan jeg leve med, men selv i LEGO-form er han sindssygt irriterende. Sættet koster 649 kr, hvilket igen er en meget rimelig pris for antal brikker og størrelse, men jeg vil til enhver tid anbefale i stedet at give lidt ekstra for Weasleys hyggelige hus. 

AaB kan vi ikke tale om i øjeblikket. Og dog! De sidste ti minutter har lige været de bedste som AaB-tilhænger i hele forårssæsonen, og jeg er igen naiv nok til at mobilisere en lille smule optimisme, selvom det godt nok ser sort ud. Men det her var vendepunktet!

fredag den 5. marts 2021

like trying to save an ice cube from the cold

 


Hverdagen buldrer derudad, og jeg føler mig lettere mørbanket og uden overskud. Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor min hjerne driller mig ekstra meget i øjeblikket, for helt overordnet har jeg det rigtig godt - jeg lader mig bare påvirke ekstremt meget af ting, der foregår omkring mig. Jeg hader jobannoncernes krav om "robusthed" og "omstillingsparathed", men samtidig kunne jeg virkelig godt bruge lidt tykkere hud, når jeg støder på udfordringer. I stedet overtænker jeg hver eneste lille detalje og prøver at problemløse situationer, der bare ikke er nogen god løsning på, og det er virkelig frustrerende. På en eller anden måde er det selvfølgelig et godt tegn, at det trods alt er udefrakommende faktorer, der påvirker mit humør, men jeg ville virkelig ønske, at jeg var lidt bedre til at deale med pressede situationer. Nu er det heldigvis weekend, og jeg glæder mig til at springe en tur i Øresund i morgen og få tømt hovedet for tanker - forhåbentlig efterfulgt af en solskinsgåtur på Prøvestenen.