mandag den 15. marts 2021

my circuits have blown

Jeg har været alene hjemme i flere dage i træk, og selvom jeg samtidig har været delvist nedlagt af en insisterende forkølelse, har jeg stadig udnyttet hvert eneste øjeblik. Det betyder meget for mig, at jeg godt kan tale med min mand om min udprægede introverte side, og han forstår godt, at det ikke handler om ham, når jeg går i huleboer-mode. I weekenden har han besøgt familien i Jylland, og udover et par korte telefonsamtaler har jeg ikke sagt et ord i over tres timer. Det har været perfekt! Jeg har har færdiglæst Wizard & Glass og lyttet til adskillige podcastværter kloge sig om den; jeg har spist livretter og snacks ad libitum, og jeg har haft naturdokumentarer kørende i baggrunden, imens jeg har bygget LEGO til klokken tre om natten. Alt dette kan jeg også sagtens gøre, når min mand er hjemme - men nogle gange er det altså bare rart at være alene. 

2 kommentarer:

  1. Er de der blomster også lego?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! :) De er simpelthen så fine - jeg kommer sandsynligvis til at snakke lidt mere om dem herinde engang, men du kan også se dem her: https://www.lego.com/da-dk/product/flower-bouquet-10280

      Slet