fredag den 7. maj 2021

I caught a glimpse now it haunts me

 



Det er på én gang en kæmpe lettelse og dybt uoverskueligt, at samfundet er ved at åbne igen. Jeg er da også godt klar over, at jeg skal have tungen lige i munden når jeg skriver om det her, for jeg er udmærket godt klar over, hvor privilegerede vi er – og har været – i Danmark, og alt andet lige er det vel en tilbagevenden til normalen, der er ønskescenariet for de fleste. Men hvis nu fornuften og de saglige argumenter pakkes lidt væk, så har jeg faktisk været ganske tilfreds med at leve under restriktionerne; hvilket selvfølgelig primært skyldes min udprægede introverte og autoritetstro side - men den har altså været særligt glad for:

 -   Mere plads på vejene! Der har været tomt på veje og cykelstier, og jeg har kun haft en enkelt nærdødsoplevelse i den københavnske trafik i løbet af det sidste års tid – mod de normale fire-fem stykker ugentligt. Det har selvfølgelig været positivt, men allerbedst har været fraværet af stressede, sure småbørnsforældre, der vælger at lære deres tre-årige at cykle i myldretiden på Torvegade på Christianshavn.

-    Butikkerne! Hvilken velsignelse at handle med afspritning, afstand og max-kapacitet. Det samme kunne i øvrigt siges om restaurantbesøg inden anden nedlukning - nu synes jeg allerede, at man igen sidder for tæt, haha!

-   Mere frihed. Jeg har personligt ikke været hjemsendt/arbejdet mindre/hjemme på noget tidspunkt, men min kalender har til gengæld (i perioder) været noget mere tom for aftaler, end den plejer- og flere af de eksisterende aftaler har været kortet ned til en gåtur. Det tager jeg med mig videre, for jeg kender så mange gode mennesker, der heldigvis gerne vil være sammen med mig, at jeg nogle gange godt kan blive lidt presset over min fyldte kalender.

-    Krammeforbud og bedre hygiejne. Hvilken usigelig lettelse det har været, at man ikke har været forpligtet til at gennemgå akavede kram og ulækre håndtryk i tide og utide - men jeg glæder mig trods alt stadig til at kunne give min familie og tætte venner store kram helt uden forbehold. 

8 kommentarer:

  1. He, har det på samme måde. Jeg har nydt tavsheden, og fraværet af pligtaftaler i mit liv.
    Jeg hader også de der akavede kram til næsten fremmede, og håber den hæslige tradition uddør.
    Denne periode har cementeret at jeg/vi skal flytte ud af byen, og ind i noget skov. Og på den note; nu hopper jeg ned i kælderen og maler en væg, så huset kan være helt fint til når det rammer boligsiden.

    Kh
    HemmeLine

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kommentar rammer mig virkelig! Hvor ER det fedt, at du/I har taget beslutningen om at flytte, tillykke! Jeg er selv kommet den MEGET nærmere, og det er befriende og inspirerende at høre, at andre har det lige sådan. Jeg vil også bo i en skov! Eller bare ikke midt på Amager... Kram til næsten-fremmede må meget gerne uddø, ja.

      Slet
  2. Akavede kram behøver virkelig ikke genindførsel. Eller overfyldte cykelstier 😌.

    SvarSlet
    Svar
    1. MEGET enig. Kram er ikke mindre akavede i Aalborg! :D

      Slet
  3. Hørt. Man savner heller ikke just usikre, kinesiske turister på orange cykler i gadebilledet... ;-) Som nordjyde er jeg også lykkelig for at kramme-regimet er væk (og håber ikke at det vender retur) Krammer ikke engang mine venner mere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh gud, jeg havde faktisk helt GLEMT turisterne på cykelstierne i denne sammenhæng! Og nej, dem savner jeg bestemt heller ikke - jeg måtte stoppe med at køre over Nyhavn hjem fra arbejde, for jeg blev for frustreret af det. :D
      Først havde jeg også bare skrevet, at jeg glædede mig til at kramme min familie igen, men følte at jeg burde tilføje vennerne også. Men helt ærligt krammer jeg også sjældent dem nu. :) Et hej, et smil og et vink er FINT!

      Slet
  4. Jeg undskylder på forhånd Tine, men hvis jeg nogensinde ser dig på gaden i Skive eller Selde, eller ser dig til Copenhell, så tror jeg ikke at jeg kan LADE VÆRE MED AT KRAMME DIG 😁 Især ikke hvis jeg er lidt fuld og i godt humør (hvilket jeg dog sjældent er, hvis jeg bare går rundt i Skive eller Selde, at du ved det). Så undskyld! Jeg skal nok forsøge at gøre det let og næsten smertefrit, men der er desværre en ret stor risiko for at det bliver aldeles akavet, hahaha!

    ...ej ok, bare rolig, jeg spørger altid om lov inden. Så i stedet for et akavet kram, bliver det en akavet afvisning 😄

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Hvis jeg nogensinde støder ind i dig til Copenhell er der en stor sandsynlighed for, at selv har lidt alkohol i blodet og er i godt humør, og så er sådan en krammer slet ikke så dum. Måske en gåtur i Skive og Selde ville bringe dig i godt humør netop hvis du var lidt fuld? Men nej, jeg er også oftest ædru når jeg kommer på de kanter. Jeg vil dog alligevel gerne love dig et kram. Delvist fordi jeg synes du er awesome, og delvist fordi det næsten ville være værre at skulle give en akavet afvisning. :D

      Slet