torsdag den 24. februar 2011

Evig Kærlighed

Jeg glæder mig så meget til at se fodbold igen! Jeg fik helt kuldegysninger, da jeg så det her klip. :)

tirsdag den 22. februar 2011

m&m&m&m&m&m's

Coconut Craziness!
Da jeg opdagede, at disse "Coconut m&m's" eksisterede, var der ikke langt fra tanke til handling, og efter en hurtig google-søgning fandt jeg frem til denne side, hvor jeg straks bestilte lidt af hvert, selvom det faktisk var alt for dyrt. Men Simon elsker alt, der har med kokos at gøre, og jeg kan godt lide at overraske ham med små ting ind imellem (og desuden havde jeg selv helt vildt meget lyst til at smage dem med peanut butter..!) :)

Så imens FCK kæmper en ulige kamp mod Chelsea på skærmen, agerer Simon og jeg smagsdommere. (JA, vi har åbnet alle tre poser, men der var altså ikke ret mange i hver, som billedet måske viser...) Jeg er normalt ikke begejstret for kokos i slik (Bounty er altså en sølle chokoladebar), men disse små knapper var delikate og lækre og en meget positiv overraskelse. "Peanut Butter m&m's" var på forhånd udråbt som min favorit; og den skuffede da heller ikke. Den smagte som min yndlingsfrådemad - peanut butter med mørk pålægschokolade - WIN! :) Den sidste var med pretzels, hvilket var en besynderlig kombination. Dårlig var den ikke, men måske lidt... unødvendig, og lidt for salt. Her skal det altså tilføjes, at jeg normalt er stor tilhænger af chips og kiks i chokolade; min yndlings  Marabouplade er klart "Amigo" med dens små stykker af saltede majschips. (Eller den lille med luftbobler...) :)

Alt i alt - det var bestemt pengene værd at gøre Simon glad, men det er sidste gang jeg giver 18 kr pr. pose + alt for meget i porto. Det kan helt sikkert gøres billigere, hvis man gider undersøge det nærmere - men det gad jeg ikke, hehe. Jeg tror, at jeg klarer mig med den normale gule variant fremover - det er vist stadig min favorit.  

American Dad

Klaus & Roger
Denne vinter har Simon og jeg pløjet os igennem de fem første sæsoner af American Dad. Det er ikke så slemt som det lyder, for afsnittene varer kun omkring tyve minutter hver. Jeg har tidligere været ret glad for The Simpsons, men jeg tror jeg har været udsat for en vis overeksponering af de tidlige afsnit fra TV3+, for jeg synes sjældent, at det er RIGTIG godt. De nyere (og derfor mere aktuelle) afsnit er dog ret sjove.

Men American Dad er bare KLASSER sjovere! Det omhandler en "helt almindelig amerikansk familie" (+ en alien og en talende fisk) og de fuldstændigt absurde situationer, de ofte befinder sig i. Det er til tider voldsomt provokerende, syret og grænseoverskridende, og det er altid sjovt. Serien er produceret af nogle af de samme mennesker, der har lavet Family Guy, og selvom der er visse lighedspunkter, kan det SLET ikke sammenlignes. Family Guy gør i høj grad brug af dumme one-liners og utroligt irriterende personer, og selvom visse karakterer i American Dad's persongalleri til tider er voldsomt usympatiske (især Stan og Roger), kan man ikke lade være med at holde af dem. Kun sønnen Steve er på grænsen til at være for meget, og jeg synes klart, at han er den svageste karakter i serien. 

Stjernen over dem alle er HELT klart Roger the Alien. Han er rablende vanvittig og 1600 år gammel. Han bor på familiens loft, som han har fyldt med både sin egen bar og en kæmpestor garderobe, eftersom han i hvert afsnit påtager sig nye personaer og klæder sig ud derefter. Især er han glad for at spille psykolog, white trash og børn, og det er lige sjovt hver gang. Hans ven Klaus er egentlig en vesttysk olympisk skihopper, men CIA har plantet hans hjerne i en fiskekrop, hvilket han ikke er helt tilfreds med, da det gør det lidt svært at score damer. 
Okay, jeg rabler løs i ren begejstring. Jeg vil bare give anbefalingen videre. Hermed gjort. :)

søndag den 20. februar 2011

Sunny Saturday

I går gik jeg en lang tur i solen, og jeg kunne mærke, hvordan mine depoter igen blev fyldt op med energi. Jeg gik en tur ud på Christiania og hjem igen over broen, ved kolonihavehusene og over Kløvermarken. Det er virkelig rart at have både stranden og skov så tæt på hvor jeg bor. Simon skulle have spillet koncert i går aftes, men han er blevet ramt af en forkølelse, så vi blev hjemme på sofaen, så American Dad og spiste Ritter Sport. Dejlig weekend!

fredag den 18. februar 2011

Wrong Move




I går var jeg iført mit nyeste H&M-beklædningsstykke, denne grønne sag, der hang helt alene i min størrelse i H&M i Amager Centret til bare 75 kr. Det var en god pris, for min økonomi er særdeles shaky i øjeblikket - lige nu håber jeg på goodwill fra SU-styrelsen, så jeg til marts igen får min SU. Min løn fra FONA plejer at kunne klare det meste af min (billige) husleje, men jeg har næsten ikke arbejdet den sidste tid pga. eksamen&afslapning. Derfor var jeg heller ikke jublende lykkelig, da jeg i morges trådte forkert på trappen og måtte glemme alt om at tage på arbejde. Min fod har allerede fået det meget bedre, og selv opvasken kunne klares, stående på halvandet ben. Nu er det weekend, og det er SKØNT - Simon er lige kommet hjem fra en koncert i Århus (Århus med Å, for helvede... Det er Aalborg, der er dobbelt-A!), så han er også mest klar til at ligge på sofaen.

torsdag den 17. februar 2011

Full Dark, No Stars

Kan det virkelig passe, at jeg i løbet af bloggens første halve år slet ikke har fået lavet et indlæg om Stephen King? Det virker jo helt forrykt, eftersom én af de ting jeg samler allermest på, er Stephen King bøger og (især) film. Jeg har arvet interessen fra min far, der har ALLE Stephen King bøgerne (jeg mangler stadig en femten stykker, tror jeg). Jeg husker tydeligt, da jeg var barn og TV2 viste "It" - min far ville optage den og måtte lægge et tæppe over skærmen imens, fordi Pennywise var for uhyggelig for min søster og jeg. (Det var i de gode gamle dage, hvor fjernsynet skulle være tændt når man optog noget - og kanalskift var strengt forbudt. Vi havde nu også kun DR1 og TV2, så der var ikke så meget at zappe igennem alligevel.) Jeg har så mange begivenheder, minder og historier knyttet til Stephen King, men de må komme løbende, for jeg har nemlig bestemt, at 2011 skal være et SK år. I år skal jeg endelig have læst "Dark Tower"-serien, som mig bekendt (og jeg holder grundigt regnskab) er de eneste Stephen King bøger jeg endnu ikke har læst. 

Derfor virker det faktisk lidt skørt, at mit første Stephen King-relaterede indlæg kommer til at handle om hans nyeste novellesamling, "Full Dark, No Stars", som jeg egentlig ikke er helt vild med. I bogens fire historier får vi eksempler på menneskets nogle gange frygtindgydende natur, og det er bestemt gode (og altså virkelig onde) fortællinger om mord, voldtægt og sygdom. Personligt kan jeg bare bedst lide når uhyggen i SKs univers er af den overnaturlige slags, så jeg vil ikke anbefale, at man starter sit bekendtskab med Stephen King her. 

Jeg har tænkt mig løbende at lave anmeldelser af SK-bøger, men et rigtig godt sted at starte er "The Shining." Stanley Kubrick lavede meget store ændringer i sin filmatisering, og selvom filmen er fremragende og en af mine klare favoritter, så byder bogen bare på så meget mere. (Stephen Kings lavede senere en tv- version, der måske nok var bogen mere tro, men skuespillet var ikke af heeeeelt samme kvalitet som "Heeeeeere's Johnny"...)    

onsdag den 16. februar 2011

Fire Flotte Fyre

Chrelle & Nils, Woody Allen Style
I lørdags holdt disse to herrer indflytter-og fødselsdagsfest i deres lejlighed på Frederiksberg. Jeg kunne desværre ikke være med, da jeg som bekendt var i Hellerup til fødselsdag hos en anden Nils. I går aftes tog jeg derfor for første gang metroen til Fasanvej, gik et par hundrede meter og besøgte Chrelle i den nye lejlighed. Den er rigtig stor og fin og fyldt med spændende bøger, film, spil, plakater og hele fire discokugler.
Woody himself

Chrelle lavede rigtig god mad til os, hvorefter vi gav os i kast med projekt dyne-Svampebob. Fødselsdagsbarnet Nils (som jeg faktisk ikke har mødt endnu) var i Jylland, og hvem ville være bedre at blive budt velkommen hjem af end Svampebob? Det viste sig at være et omfattende projekt, der dog blev rigtig hyggeligt med Chrelles party-mix på anlægget (der indeholdt alt fra Håkan Hellström til R. Kelly) og senere hjælp og selskab af hans kæreste Emilie.

mandag den 14. februar 2011

PJ Harvey - Let England Shake

Foto lånt fra soundvenue.com
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft denne følelse omkring et album. Det er i hvert fald flere år siden. Jeg lytter til den konstant; når jeg vasker op, når jeg cykler, når jeg læser blogs - og ikke mindst når jeg bare ligger på sofaen og læser tekster imens. For hver gennemlytning åbner sig endnu flere underfundige og udfordrende lag i musikken, og PJ har aldrig sunget smukkere. Jeg har aldrig været stor fan af PJ, men jeg har helt generelt heller aldrig kunnet lide ret mange sangerinder. "This Mess We're In" med Thom Yorke er dog en af mine all-time yndlingssange. Men denne plade! Den er så smuk og fantastisk, og jeg tror aldrig jeg bliver træt af den. Alle sangene er helt specielle, og det er helt umuligt for mig at udvælge en favorit. En kæmpe anbefaling herfra, og vil du læse en ligeså begejstret anmeldelse, kan du jo klikke her.Jeg glæder mig helt vildt til at se hende til Primavera Festival, og kan man ikke komme med til Barcelona til maj, får man også chancen for at se hende på Roskilde  Festival :)

søndag den 13. februar 2011

Nils' fødselsdag

Lørdag var Simon og jeg inviteret til vores ven/underbo/kollega Nils' 50-års fødselsdag i Hellerup, og det udviklede sig til at blive en virkelig hyggelig aften. Nils hjalp Simon med at købe andelslejligheden i hans opgang for snart fire år siden, og siden har vi ofte haft glæde af hans selskab; til fodbold, til grill, til rødvin og hygge. Lørdag blev han fejret, og han kender så mange søde og meget forskellige mennesker, der alle sammen snakkede rigtig godt sammen. Der var fine taler, Simon spillede en sang på banjoen, og jeg havde en lang samtale med en kommende veterinærsygeplejerske om nuttede dyr. GOD aften!

Øreringene øverst til venstre er faktisk min søsters - hun glemte dem, da hun besøgte mig i november, og jeg har glemt at tage dem med til hende når jeg har været hjemme på besøg. Jeg tog dem dog af igen; det ville nok være lige over min øvre tolerancegrænse for bling med BÅDE shiny halskæde, glitrende clutch og store øreringe. Jeg endte derfor med sølvrævene - et af de H&M-køb jeg har været allergladest for. Og ja - jeg har selv klippet mit pandehår, og selvom resultatet ikke er perfekt, er det meget rart at kunne se igen. Hvad der sker for mit ene kække øjenbryn har jeg dog ingen god forklaring på.
 Der var virkelig god mad. Mini-sandwichs, masser af sushi, og lækkert brød med gedeost og pesto bagt i ovnen. Mums! Jeg tog dog kun dette ene billede, da der var RIGTIG mange mennesker, og jeg følte mig lidt fjollet... :)
Tjek lige denne helt vilde kurv! En anden fra vores opgang havde med meget snilde og tålmodighed udskåret rødløg, gulerødder, melon og kål ud til små kunstværker. Flot!
Jeg fik slet ikke taget et billede af fødselaren, der var en travl og meget populær vært hele aftenen. I stedet er der her et dejligt billede af Simon og Jens.

Own Road på Loppen

Torsdag aften spillede Simon (Own Road), min dejlige kæreste, opvarmning for Maps & Atlases på Loppen. Simon skulle tidligt til Christianshavn for at hente gear og lave lydprøve, så jeg var glad for at få besøg af Nanna og snakke lidt af nervøsiteten væk. Jeg bliver nemlig altid mindst lige så nervøs som Simon selv før en koncert, og det på trods af, at det ALTID går godt. I torsdags var ingen undtagelse. Jeg var ikke alene om at synes, at Own Road var den bedste koncert ud af aftenens tre. :) Sammen med søde folk fra arbejdet drak jeg et par øl eller fire mere end planlagt, men det var dejligt at være glad og småfuld på en almindelig torsdag aften.
Gode folk fra arbejdet; Heidi og Nicolaj
Med ny kjole i dagens anledning; fra H&M

fredag den 11. februar 2011

11022011

Dagen i dag har været lidt lang og hård, men det har alligevel været en rigtig god én af slagsen. I går aftes spillede min søde, dejlige og modige kæreste foran ret mange mennesker på Loppen, og det får sit helt eget indlæg. Jeg var ikke i seng før klokken halv tre - Simon endnu senere - og i dag har vi begge været på arbejde. Tømmermænd til trods har jeg virkelig hygget mig i dag, har snakket med mine søde kolleger og hørt noget helt fantastisk musik, som jeg også vil skrive om senere. 

Aftensmaden stod på utrolig lækker sushi fra Letz Sushi. Jeg købte et tilbud via Downtown.dk for en uges tid siden, så denne fine omgang kostede slet ikke så meget. Vitamin Well smagte rigtig godt, og jeg er glad for, at den var med i tilbuddet, for normalt ville jeg aldrig betale 30 kroner for så lidt væske. 
Det har været en lang uge, og lige nu ville jeg ikke være noget andet sted end lige her, på sofaen under det blå tæppe. Vi har lige set Survival of the Dead, som var overraskende god og bød på (for mig) nye tilføjelser til zombie-verdenen; nu kan bæsterne både svømme og ride på heste!

søndag den 6. februar 2011

The Book of Dave

 Lad det være sagt med det samme: I min verden er "The Book of Dave" af Will Self et sandt mesterværk, og det er meget længe siden jeg sidst har læst en så ambitiøs og original fortælling, der samtidig bruger sproget på en helt unik måde. Den er vist ikke oversat til dansk, og - indrømmet - den kræver både dedikation og koncentration, men man bliver altså også belønnet til fulde. 

Bogen kaster dig på hovedet ind i to meget forskellige versioner af London. Først bliver vi introduceret for Dave, en noget forstyrret og depressiv taxachauffør, der kæmper en bitter kamp med sin ekskone for at få lov til at se sin søn Carl. På kanten af et komplet sammenbrud indprenter Dave sine usammenhængende, racistiske, smålige, chauvinistiske leveregler og gode råd til Carl på metalplader(!), som han begraver i eks-konens have. Derefter slynges vi ind i en bizar fremtid 500 år efter, hvor de overlevende fra en unævnt katastrofe i mange år og generationer har forgudet Dave og levet efter hans ord, som de oplever som religiøs tekst.

Det er VIRKELIG sjovt, skørt, rørende og tankevækkende at følge det lille samfund på øen "Ham", hvor en ko kaldes burgerkine og morgenmad hedder starbucks. Selvom vi er mere end 500 år ude i fremtiden, lever the Hamsters meget primitivt og har deres egen dialekt (al dialog på Ham bliver skrevet på en 'Arpee, en dialekt, hvilket er utroligt forstyrrende og svært at læse i starten - men man vænner sig lynhurtigt til det.) Et kendskab til London ville nok være en ekstra bonus, da man hører utrolig meget om Londons forskellige gader, monumenter, pladser og pejlemærker. Jeg har dog stadig min første Englandstur til gode, så det er altså ikke noget krav. :)


Ti tommelfingre op herfra!
 

lørdag den 5. februar 2011

Samlermani

Det med at samle på ting (klik på "collections" i bunden af indlægget for at se lidt af det, jeg samler på), det er altså ikke noget jeg har fra fremmede. Mine forældre samler begge to; jeg har tidligere vist min fars store samling af tysk julepynt - derudover samler han også på Stephen King bøger og film, hvilket selvfølgelig har smittet af på mig. Han samler også på flere ting, men de må lige vente, for nu vil jeg gerne vise jer nogle af de ting, min mor samler på:
Fine æggebægre

Et lille(!) udsnit af de mange smukke kander
I deres (jeg skrev lige vores, men det er efterhånden fem et halvt år siden jeg flyttede derfra) spisestue pryder en stor samling af kander de smukke loftsbjælker. På en tallerkenrække over det enorme spisebord, som jeg desværre ikke har et ordentligt billede af, bor en samling af de allerfineste æggebægre. Derudover samler hun bare helt generelt på fine ting; senest dette meget flotte ur - og jeg synes ellers ALDRIG, at ure er pæne. For god ordens skyld kan jeg lige nævne, at billedet og uret sidenhen har byttet plads - og det klæder det endnu mere. :) 

Wednesday.

Turen til Fields i onsdags udfyldte ikke helt mit behov for frisk luft, så efter et par hyggelige timer herhjemme, gik jeg med Simon til Christianshavn for at høre ham øve i bunkeren og hjælpe med at finde sange til sætlister. En lille smule klaustrofobi (og en enormt høj sensibilitet når det kommer til kulde) overvindes sagtens, for i bunkeren er der en sofa, tæpper og et varmeapparat - som dog tog så meget strøm, at det medførte et ret uhyggeligt øjeblik, da strømmen pludselig gik - TO gange! Jeg havde i dagens anledning og for første gang i flere år købt et blad; og med en Cola Zero ved sin side, kan man jo ikke ønske sig mere. (Det skulle da lige være en Regular Coke, men hey...  :) Super hyggelig aften!