torsdag den 30. juli 2015

but I'm pushing on for that horizon

Jeg har lige været lidt væk. Jeg har på samme tid været lidt ramt af post-ferie-blues OG præ-ferie-stress, og selvom det virkelig må siges at være et luksusproblem, har jeg faktisk været lidt ked af det et par dage, fordi ubetydelige småting vokser sig uoverskueligt store når jeg er lidt presset. Jeg får altid ekstremt meget hjemve, når jeg har været på ferie med min far og søster, og så har savnet til min mor også været ekstra stort den sidste uges tid, for hun skulle jo have været med. 
Nu har jeg dog fået styr på det sidste og har næsten pakket kufferten til vores næste eventyr, så jeg har det meget bedre igen, og jeg har stadig et par billeder fra feriealbummet jeg gerne vil vise jer, for jeg har altså forelsket mig hovedkulds i Schwarzwald. Her besøgte vi Tysklands højeste vandfald ved Triberg, og selvom det var helt umuligt at fotografere, var det meget smukt. 
Tyskerne er helt vilde med at vandre, og jeg er også begyndt at kunne forstå tiltrækningen. Vi havde planlagt at gå mange ture i området omkring vores hus, men hundens sygdom gjorde at vi ikke kom helt så langt omkring som håbet. En dag blev min søster dog hjemme og passede hunden, og så gik min far og jeg ti kilometer rundt i skoven. Det var virkelig en dejlig tur, selvom der var ekstremt varmt og vi for vild en enkelt gang. I dag har jeg faktisk købt et par vandrestøvler på tilbud - så nu er jeg helt klar til at rejse til Irland i morgen.  
Vi nåede også i vandet en enkelt gang, og der var så varmt, at selv Silke luskede ud i det kolde søvand. Hun er ellers ikke ligefrem en vandhund, men en tur i Titisee var åbenbart ikke til at modstå. Søen med det fjollede navn var måske ikke helt lige så fantastisk og idyllisk som sidste års Eibsee, men der er altså noget helt særligt over at bade i søer, og det var SÅ skønt. Jeg tager også min badedragt med til Irland, men de lover 14 grader og regn hele ugen, så jeg kan ikke garantere at jeg får badet i Atlanterhavet. 

lørdag den 25. juli 2015

the sun is melting half the street

Da jeg nævnte for min veninde, at feriedestinationen i år var Schwarzwald, var hendes første spørgsmål om jeg skulle smage en Schwarzwälder Torte - og det skulle jeg selvfølgelig. Vi spiste ved pandekagehuset i Sasbachwald, og kagen vandt lidt på at blive spist i så skønne omgivelser, men den var helt ærligt ikke fantastisk. I løbet af ugen så jeg nogle andre, meget flottere udgaver af kagen, men jeg fik ikke mulighed for at sammenligne, for resten af dagene spiste vi is i store mængder. 
Jeg tror aldrig, at jeg har spist så meget is på så kort tid før, men i løbet af en uge spiste jeg altså isdesserter til frokost FIRE gange. Der var SÅ varmt, og alt andet mad virkede uoverskueligt. Der var desuden også relativt meget frugt i, ahem. I REGRET NOTHING!

torsdag den 23. juli 2015

there's a mountain waiting for me

I Schwarzwald har man en yderst besynderlig hat som en del af folkedragten, nemlig den iøjenfaldende 'Bollenhut' (tjek lige linket - det er virkelig bizart), som jeg forelskede mig i lige med det samme. De var overalt - på biler, souvenirs og vinflasker - men min favorit var nok manden fra Påskeøerne.
Schwarzwald er også hjemstedet for kukure, og jeg har set uendeligt mange flotte, skøre - og kæmpestore eksemplarer. En aften kørte vi tilfældigt forbi intet mindre end verdens største kukur(!), og der stod en hel busfuld turister klar med fotografiapparater, for klokken var næsten halv syv. Den mulighed kunne vi ikke lade passere, så vi stillede os også klar, og det var bare spændende. På slaget halv kiggede fuglen ud, pippede én gang og bakkede ind igen, og det var det. Og det er måske det største antiklimaks, jeg har oplevet siden Modest Mouse-koncerten, men det var samtidig også et af de sjoveste øjeblikke længe. Folk så bare SÅ skuffede ud, indtil de begyndte at grine, og så stod vi der og følte os dumme sammen, hvilket var ret fantastisk. 
For vores vedkommende kom skuffelsen nok også af, at vi tidligere på dagen havde set  et kæmpestort klokkespil, der måske ikke var verdens største, men med sine fine figurer og 'Edelweiss' som lydside alligevel noget mere imponerende end kukuret. Som I kan se har Schwarzwald meget at byde på - stay tuned for bedømmelsen af den berømte Schwarzwälder Torte og noget om at spise is til frokost.

tirsdag den 21. juli 2015

raised on a diet of broken biscuits

I Schapbach midt i Schwarzwald bor der et par tusinde mennesker, nogle hundrede køer, en bunke geder - og såmænd også ni bjørne. Lige uden for byen lå nemlig den mest fantastiske lille bjørnepark, hvis beboere tidligere har levet under forfærdelige forhold i små betonindelukker og i cirkus, hvor de har levet af alt for lidt hundetørfoder, er blevet slået, tvunget til at cykle og danse - og jeg kunne blive ved. I Danmark har dyr som bjørne, tigre og løver været forbudt i cirkus siden 1962, men så længe vi tillader elefanter og søløver, synes jeg ikke der er så meget at råbe hurra for. Det var et sidespor, og heldigvis findes der parker som den i Schapbach, hvor man kæmper aktivt for at fjerne bjørne fra cirkus for at give dem et værdigt og dejligt otium midt i en kæmpestor skov. 
Som skiltet måske antyder, er parken ikke nogen stor, strømlinet turistattraktion, og der var heller ikke specielt mange gæster denne varme julidag. Til gengæld er der virkelig meget plads, og flere af bjørnene så vi kun på laaaang afstand - eller slet ikke - og det er sådan det skal være. Bjørnene har dog været så afhængige af mennesker hele deres liv, at flere af dem paradoksalt nok føler sig tryggest i nærheden af mennesker, så vi fik mulighed for at se nogle af de store bamser close-up. I det første indelukke var et par charmetrolde med behov for ekstra pleje - nemlig Schapi og Poldi. Schapi er blevet helt blind efter femten år i en kold og fugtig betongarage, og den overvægtige Poldi er ret gigtplaget, men meget interesseret i gæsterne. De var SÅ søde og glade, og deres historier rørte mig dybt. Jeg ville ELSKE at arbejde et sted som her - om jeg så skulle skovle lort hele dagen lang. 
Jeg tror, at det her er Kaja. Hun er et år ældre end mig - enogtredive - og har rejst rundt med et cirkus indtil 2011, hvilket næsten ikke er til at holde ud at tænke på. Nu er hun dog blevet et rigtigt fjollehoved, der rullede rundt i sin solplet og gnaskede æbler i stor stil da vi besøgte hende. Hendes søster Leoni blev aflivet for en måned siden, da hun udviste for meget tvangsadfærd og ikke kunne finde ro, og selvom det er umådeligt trist at hun aldrig fik et godt liv, er jeg glad for at parken ikke holder bjørnene i live for enhver pris. Nogle gange er en aflivning bare det mest humane.
I parken bor der faktisk også tre eksemplarer af mit yndlingsdyr ulven, hvis tilstedeværelse hjælper bjørnene med at finde tilbage til deres naturlige instinkter. De gemte sig dog så godt, at jeg end ikke fik et glimt af dem, men det kan jeg godt leve med. I stedet fik vi en lille snak med Bien-Erich (der har den sejeste hjemmeside i verden), hvilket var enormt interessant - jeg har aldrig været så tæt på bier før. Vi købte et glas honning med hjem og gik videre rundt i den store park, hvor jeg kunne være blevet i dagevis - men dyrlægen kaldte, og bjørnene fik et 'på gensyn' fra min søster og jeg, der gerne vil vende tilbage til Schwarzwald og bjørneparken en dag. 

søndag den 19. juli 2015

things will end before they start

Efter en lang dag på de tyske motorveje og en times kaos ved grænsehandlen sammen med resten af Danmark, nåede vi til Mariager tids nok til at kunne se anden halvleg af AGF - Brøndby fra sofaen. Det har været en virkelig god, afslappende og VARM ferie; vi har haft temperaturer i sluttrediverne det meste af ugen (den lille pool var guld værd), og først den sidste nat eksploderede himlen i gigantiske tordenbrag, der sendte os hjemad i går med et tiltrængt regnvejr. Vores skønne ferielejlighed lå næsten midt i idylliske Schwarzwald i et område med det fantastiske navn Bad Rippoldsau-Schapbach, og der var skov så langt man kunne se. Starten af ugen var som nævnt fyldt med tre dyrlægebesøg, så vores tyske eventyr var liiige kort nok, men jeg har heldigvis forlænget min ferie med et par dage hjemme hos min far i det jyske. I morgen skal jeg sove længe, sortere billeder og se AaB tæve Esbjerg (i fjernsynet, dog, da vi bytter stadion ud med grill på terrassen), og i løbet af ugen vil jeg vise jer lidt mere af alt det seje, Schwarzwald havde at byde på.

onsdag den 15. juli 2015

something suddenly unclear


Det var slet ikke meningen, at jeg ville være stille så længe, men min ferie med min far og søster fik en lidt uheldig start, da min søsters elskede hund Silke desværre fik det rigtig skidt på andendagen. Hun kunne hverken holde mad eller vand i sig, og da både opkast og afføring tilmed var blodig, var vi syge af bekymring for det lille myr. Vi rådførte os med dyrlægen i Danmark, der rådede os til at søge dyrlæge hernede - så på en højhellig søndag fik vi støvet en akutdyrlæge op i den nærliggende by Wolfach. 
Silke fik indsprøjtninger og blev grundigt undersøgt, og så fik vi besked på at komme igen mandag eftermiddag. Mandag eftermiddag fik hun flere sprøjter og blev røntgenfotograferet, men billederne viste ikke noget, så vi måtte tilbage igen i går(!) for at få svar på blodprøverne, der 'heldigvis' kunne melde om en betændelsestilstand eller ubalance i bugspytkirtlen - og ikke kræft eller andre unævnelige ting. I Danmark ville den behandling have ruineret os, men selvom det selvfølgelig heller ikke er gratis hernede, har dyrlægeregningen stadig efterladt plads i budgettet til schnitzler og store is.

Silke er næsten allerede tilbage til sit gamle, frække jeg, men hun skulle og skal naturligvis skånes lidt, så det er ikke helt blevet til de mange og lange eventyr i Schwarzwald som vi havde håbet på. Det absolut vigtigste for os alle har dog været Silkes velbefindende, og vi har bestemt hygget os alligevel. Nu er vi jo altså også på ferie, og et glas hvidvin og en god bog på altanen er virkelig heller ikke så dumt, og de sidste par dage skal nydes til fulde!

mandag den 6. juli 2015

drifting through these days of appointments made

På trods af at jeg skulle arbejde mig igennem hedebølgen, synes jeg faktisk, at jeg har haft en ganske fremragende uge. Måske fordi jeg på de fire arbejdsdage samlet ikke nåede over femogtyve timer - det kommer til at kunne mærkes på min lønseddel næste gang, men det er umuligt at sige nej til at blive sendt tidligt hjem, når der er tredive grader udenfor og stranden lokker. Jeg har faktisk været på stranden hele tre gange den sidste uge med forskellige veninder og forskelligt tilbehør - jordbær den ene dag og øl den anden - og det er simpelthen noget af det bedste jeg ved. I fredags droppede jeg vandet og holdt fyraften med en bog og en hyldeblomstdrik i skyggen på Christiania, og jeg tænkte at det lige måtte foreviges, når jeg nu en sjælden gang ikke har drukket cola.

Vejret er ikke helt til strandtur i dag hvor jeg har hele dagen fri, men jeg er alligevel ved at lave en lille picnickurv med jordbær, kokos, chokolade og... cola, som jeg kan tage med ud i det blå, når min veninde ringer på døren om lidt. Arbejdsugen har været særdeles overskuelig, og udsigten til tre (også halve) dage mere inden min ferie, er på ingen måde rædselsvækkende. Jeg håber, at I også har kunnet nyde et glimt af den danske sommer.   

lørdag den 4. juli 2015

the last thing we need is to miss

Dette sidste halve år har jeg virkelig genopdaget glæden ved musik - flere af mine gamle favoritter har udgivet nyt, og jeg har været til en lang perlerække af gode koncerter og festivaler. Min Last.FM er også spækket med navne jeg har set live (og et par stykker, hvor det af gode grunde ikke har været muligt), og som jeg har lyttet ivrigt til inden koncerterne og dyrket bagefter. Der er også flyttet et par nye, smukke plader ind med Hookworms og Pharmakon, og især førstnævnte har virkelig været en højdespringer på min liste over antal afspilninger. Jeg forudser, at listen ikke ændrer sig synderligt de næste par måneder, selvom HEALTH nok rykker et par pladser op, når deres nye plade 'Death Magic' udkommer om en måneds tid - og så har jeg lagt Modest Mouse lidt på is, men lad os nu se, hvor længe dét holder.  

torsdag den 2. juli 2015

there is sun and spring and green forever

I weekenden besøgte vi min kærestes forældre på en campingplads i Rødovre, af alle steder. Da vi stod af bussen i skyggen af enorme boligblokke var jeg en anelse skeptisk, men selve pladsen var virkelig hyggelig. Med en solid frokost i maven gik vi på opdagelse i området, og på den anden side af en magisk tunnel gemte sig et sandt paradis med vand, grønt og får i rigelige mængder, og så var Rødovre alligevel slet ikke så tosset.

Dårlig planlægning af mine fridage har resulteret i, at jeg skal arbejde mig gennem den næste uges hedebølge, inden jeg drager til Tyskland. Heldigvis er aftenerne lange, så jeg satser på alligevel at mærke lidt til den københavnske sommer. I eftermiddag har jeg f.eks. tænkt mig at tage årets første dukkert ved Amager Strandpark (jeg har været i vandet, men Barcelona tæller ikke rigtigt), og jeg tæller allerede timer til fyraften lørdag, hvor det gælder pizza og parkhygge med min veninde.