lørdag den 19. juli 2014

this is the quiet we promised each other

På en lettere grå -men varm- dag i sidste uge tog min far og jeg på jagt efter solen oppe i Alperne. Vi kørte op med Alpspitzbahn og landede midt i skyerne og en dejlig kølig bjergluft ved et udsigtspunkt, hvor man på et par uhyggelige platforme var tusind meter over jorden. Solen mødte vi aldrig, men det var nu også sært fascinerende at gå rundt i skyerne. Hochalmbahn førte os lidt ned ad bjerget igen, hvorefter en 'easy walk' på en halv times tid førte os yderligere ned af smukke stier, tre-fire stykker Jesus-på-korset og kæmper i klippen. Jeg kunne godt have gået en meget længere tur, men andre eventyr ventede forude, og vi tog Kreuzeckbahn det sidste stykke vej til bunden af dalen. Kreuzeckbahn er liften på det første billede, og helt klart min favorit af de tre. En tur i en hyggelig lille kabine tiltaler mig langt mere end at skulle stå op i de store vogne med plads til alt for mange mennesker - selvom vi på denne dag nu heldigvis havde dem næsten for os selv.

let's roll onto something new

Om lidt begynder endnu et eventyr på de tyske motorveje, og vores skønne ferie i Garmisch-Partenkirchen er slut - det samme er uanede mængder cola-drikning, flødesovs til maden hver aften og alt for sene sengetider. I aften skal vi heldigvis overnatte i hyggelige Wildermann, som vi besøgte sidste år, så feriestemningen varer ved en dags tid endnu.

onsdag den 16. juli 2014

I wanna shine on in the hearts of men

I mandags tog vi en lille udflugt til slottet Linderhof, som er det mindste af hele tre slotte som Kong Ludwig d. II af Bayern lod bygge i den sidste halvdel af attenhundredetallet. Det ligger ikke ret langt fra Garmisch-Partenkirchen, og vi kørte næsten lidt tilfældigt forbi. Planen var bare at gå rundt i parken i et kvarters tid, men der var vanvittigt overdådigt og smukt, og vi brugte flere timer på at udforske de små haver, fine statuer og flotte springvand.
Linderhof var også et lille stykke af OCD-himlen. Alting var ordnet, nusset og plantet millimeterpræcist, og selvom jeg også er glad for f.eks. vilde markblomster, giver det mig en ubeskrivelig tilfredshed at se noget så symmetrisk som det var tilfældet her.
Silke var som altid en overordentlig populær dame, hvilket kommer ret godt til udtryk på dette nederste billede. 'Sie hat zwei verschiedene Augen', hører man tit folk hviske, når vi er gået forbi - hvis de da ikke stopper op for at snakke med hende - og os. Her kommer min søsters tyskkundskaber til kort, og jeg er heller ikke glad for at rode mig ud i at forklare om dansk-svenske gårdhunde og huskys, så vores stakkels far må gang på gang fortælle om Silkes oprindelse.
 
Ham Kong Ludwig var i øvrigt en ret interessant fætter.  Han brugte alle sine penge på overdådige byggeprojekter (senere på ugen når vi forhåbentlig en tur til Neuschwanstein, der er ti gange så stort og endnu flottere - men her skal vi nok heller ikke indenfor - det er nogle af de få steder, hvor Silke ikke er velkommen), og så var han ret forelsket i Wagner. Han var super introvert og ville langt hellere snakke med en lokal bonde i stedet for at deltage i formelle arrangementer, og så døde han under mystiske omstændigheder som fyrre-årig. Han ville have været den kulørte presses yndlingsoffer, hvis han havde levet i dag!

mandag den 14. juli 2014

absorbent and yellow and porous is he!

Min veninde Lotte har lige gjort mig opmærksom på, at min kære Svampebob fylder hele 28 år i dag! Jeg mødte ham også i Porto, hvor jeg købte en gigantisk slikkepind i boden på festivalen - og senere så jeg ham på bagsiden af en bus. Jeg blev så begejstret, at jeg skyndte mig at tage et billede; men jeg kan godt se nu, at kvaliteten lader en del tilbage at ønske. Ellers var Portugals Svampebob-udvalg lidt skuffende, men her i Tyskland er der rig mulighed for at tage revanche - og det har jeg også gjort, men det er en helt anden historie.  

søndag den 13. juli 2014

in her face the mirror of your dreams

I dag gik vi på opdagelse i Garmisch-Partenkirchen og fandt den allerfineste lille oase midt i byen; nemlig 'Michael Ende-Kurpark', opkaldt efter den tyske børnebogsforfatter, der blev født og voksede op i byen. 'Den Uendelige Historie' har alle dage været en af mine favorit-fantasyfortællinger; mit eksemplar hjemme på bogreolen har jeg fået af min mormor, og det er selvfølgelig en tysk udgave. Parken var fredelig, grøn og smuk, og rundt omkring stod skulpturer inspireret af Endes univers. Der var også en random plastik-ko, som jeg lokkede Silke med hen til. Hun HADER køer, og knurrede af den i mindst et minut, før hun turde nærme sig - som billedet viser, slappede hun dog hurtigt af.

Den mest genkendelige figur var nok skildpadden Morla, 'Die Uralte', som Atréju aflægger et frustreret besøg efter hans smukke hest Artax blev overvældet af håbløsheden og sank til bunds i 'Sümpfe der Traurigkeit'. (I øvrigt et af min barndoms største traumer, og jeg tuder stadig lidt til den scene, når jeg ser filmen. Atréju var også en af mine allerførste forelskelser, for han var bare så uimodståeligt nuttet.) I parken var Artax desværre ikke, men i stedet en mærkelig enhjørning, hvis oprindelse jeg ikke lige fik fat i. Til gengæld var der en stor sten, der hed 'Der Brotzeitstein des  Felsenbeißers' - altså en lille snack til den stenædende kæmpe fra Den Uendelige Historie - se bare bidemærkerne i toppen.

En anden kendt og elsket historie af Ende er 'Momo', som der også var et par referencer til rundt omkring i alt det grønne; blandt andet et lille amfiteater. I parken var desuden en indendørs udstilling om forfatteren, men vi kunne ikke have hunden med ind, og jeg var også ganske tilfreds efter at have mødt skildpadden Morla. Med bjergene som baggrund var det en ganske eventyrlig tur, og så gjorde det ikke noget, at der var lidt overskyet.  

lørdag den 12. juli 2014

change your ways while you're young


Jeg sidder i vores skønne ferielejlighed i Garmisch-Partenkirchen i det allersydligste Tyskland og ser VM-bronzekamp, efter to lange dage på de tyske motorveje med latterligt meget trafik. Min far havde været forudseende og bestilt overnatning til i går i gode gamle Bettwar, som vores familie har besøgt fem-seks gange tidligere, når vi har været på vej til Italien. 

Bettwar er virkelig et hul i jorden - men et superhyggeligt og meget charmerende et af slagsen med køer i stalden og mødding i garagen. Byen er så lillebitte at den ikke har gadenavne, så husene må nøjes med et nummer. Ved vores tidligere besøg har vi boet hos gamle Frau Killian i nummer enogtres, men denne gang rykkede vi ned til nummer tooghalvtreds på 'Gasthof Alte Schreinerei', hvor vi også altid plejer at spise vidunderlige schnitzler. Jeg tror ikke Frau Killian har ferieboliger mere, men hun var altså også ret gammel og sær sidst vi var der, og det var ni år siden.  Nu er der fyldt med Tysklands-lir på vores gamle balkon.
Jeg har nogle helt klare og tydelige minder fra Bettwar, selvom vi aldrig har opholdt os i byen i mere end en nat af gangen. For tretten år siden havde vi min veninde Louise med på ferie, og midt om natten låste Frau Killian sig ind på vores værelse, snakkede uforståeligt tysk og begyndte at støvsuge. Noget med en edderkop, tror jeg, men fandt aldrig rigtig ud af det. Året efter havde jeg været på efterskole og var begyndt at ryge, og Bettwar var stedet, hvor jeg fortalte mine forældre det - det var nødvendigt efter en lang dag i bil uden mulighed for liiiige at liste mig lidt væk. Min mor var IKKE begejstret, men hendes veninde stak mig en smøg og fortalte, at hendes søn altså havde røget i årevis, så min timing var upåklagelig. Nu er jeg stoppet med at ryge igen, min mor er desværre ikke med, og i går skete der ikke noget helt så mindeværdigt som tidligere, men det var stadig helt specielt at være tilbage i den skønne lille by i Taubertal.

onsdag den 9. juli 2014

it took the heat off me for a while

I går eftermiddag undslap Rannvá og jeg det lumre vejr ved endnu engang at springe i vandet ved Amager Strandpark, og det var lige så skønt som sidst, omend med en del flere bølger. Med saltvandskrøller i håret købte vi iskolde sodavand, der blev nydt i solen på et tæppe i Lergravsparken, og så var det slet ikke så svært at huske, hvorfor jeg elsker København om sommeren. Jeg havde ikke mit kamera med på stranden, så billederne er fra en gåtur på Christiania for en måneds tid siden. 

Hjemme i lejligheden fik jeg endelig set de to første afsnit af Sherlock. Jeg har haft serien stående på hylden i årevis, men ventet lige så længe på, at min kæreste også fik lyst til at se det. Det skete bare aldrig; i går gad jeg ikke vente længere og kunne derfor endelig nyde at se Martin Freeman og Benedict Cumberbatch spille røven ud af bukserne i denne utroligt underholdende serie, som resten af verden har set for længst. Tyskland er et godt bud på nogle andre, der spillede røven ud af bukserne i går aftes, og jeg er SÅ glad for, at de er i VM-finalen! Det bliver sjovt at drikke en øl og se kampen et sted i Tyskland på søndag, og det bliver endnu sjovere hvis de vinder, så landet eksploderer i euforiske jubelscener og ugelang fejring med os som deltagere. 

mandag den 7. juli 2014

knocked your heart right out of sync

Jeg har været til det mest vidunderlige, overdådige og kærlighedsfyldte bryllup i weekenden, da min gymnasieveninde Simone sagde ja til sin Derek, som hun mødte i Dublin da vi stadig var teenagere. Min veninde Christina og jeg var dengang noget så kloge og prøvede ihærdigt at overbevise hende om, at en kæreste i Irland ikke lige var sagen - men det lykkedes os heldigvis ikke, og da vi endelig mødte den famøse irer, måtte vi også overgive os. Hvis man slår 'good guy' op i ordbogen, er jeg sikker på, at man vil finde et billede af Derek, og jeg har sjældent set et par, der passer SÅ godt sammen eller er så gode til at støtte og hjælpe hinanden - så det var mere end fortjent med dette drømmebryllup, hvor der ikke var sparet på noget. 

Jeg havde faktisk set min veninde i kjolen inden brylluppet, da jeg var så priviligeret at få lov til at være med ved udvælgelsen for snart et halvt år siden, men jeg blev alligevel noget så rørt, da dørene til kirken gik op. Hun var helt utrolig smuk, og hun strålede bare af glæde. Jeg var heldigvis ikke den eneste der fældede en tåre - hele den irske del af selskabet måtte også hurtigt have lommetørklæderne frem, og det var bestemt ikke sidste gang den dag. 
Efter vielsen gik vi den korte tur ned til havnen, hvor der blev serveret lækker frokost og dejlige bobler - og så fik vi endelig lejlighed til at kaste lidt ris og konfetti over brudeparret. Vejret var også helt perfekt; de varslede tordenskyer og regnskyl holdt sig heldigvis væk, og kagen kunne indtages i solen på terrassen med udsigt til Øresund. 

Inden velkomstdrink og middag nåede vi lige at slappe lidt af på vores værelse på Rungstedgaard, hvor aftenens fest blev holdt. Mange af de andre gæster brugte tiden på at tjekke ind, men min kæreste og jeg ankom faktisk allerede i fredags. Den irske flok har naturligt nok været i Danmark nogle dage, men vi andre fik også tilbuddet om at komme til Rungsted en dag tidligere, så der var endnu mere tid til hygge, fest og snak. Det kunne vi ikke sige nej til, så vi tjekkede ind på det skønne sted allerede fredag eftermiddag og fik en hel mini-ferie ud af weekenden. 
Aftenen forløb helt perfekt med super lækker mad og meget rørende og sjove taler. Igen var den irske del af forsamlingen enormt rørstrømske; men jeg kunne overhovedet heller ikke holde tårerne tilbage - slet ikke under brudgommens fine tale, der måtte tages lidt i etaper. Bruden selv holdt nok den sejeste tale overhovedet, der også fik tårerne til at trille hos mig; men jeg havde heller ikke forventet andet af min altid dygtige, velorganiserede og omsorgsfulde veninde - selvfølgelig er selv hendes tale perfekt. Talerne fra de irske venner lidt senere på aftenen var fulde af fis og ballade og overleveret med den fedeste accent, og de satte virkelig gang i festen, der fortsatte i flere smukke lokaler og en dejlig gårdhave. 

Jeg drikker efterhånden aldrig mere, så i starten var jeg lidt forsigtig med alkoholindtaget, men snart så jeg mig selv hoppe rundt i strømpefødder på dansegulvet med en mojito i hånden og skråle med på Michael Jackson, og jeg kunne endda holde mig kørende helt til baren lukkede og solen stod op. Min kæreste og flere andre havde dog provianteret og hentet et hav af fadøl med ud i gårdhaven så festen kunne fortsætte, men med tanke på tidlig morgenmad og en hjemtur, der ville blive totalt uoverskuelig med tømmermænd, trak jeg mig tilbage og drak to store glas vand, inden jeg lagde mig til at sove. Det var jeg godt nok glad for i morges, for selvom jeg ikke decideret havde det godt, var det i det mindste muligt for mig at sidde oprejst og se deltagende ud efter de få timers søvn.

Det har simpelthen været den helt perfekte weekend, og jeg er så glad for at have været en del af det. Kærlighed, lykke og glæde smitter, og selvom hovedet har været tungt i dag, har jeg gået rundt (eller... ligget på sofaen...) med et stort smil på læben, og jeg har vist også kysset lidt ekstra på min kæreste. Med brylluppet blev min anden sommerferie desuden også skudt igang, og livet er faktisk slet ikke så dumt lige nu. 

torsdag den 3. juli 2014

dogs are almost everywhere that I go

Beklager radiostilheden de sidste par dage; jeg har været lidt udfordret på internetfronten, eftersom vores 'udbyder' er vores søde underbo, der tog på ferie med et slukket modem, eller hvad det nu hedder. Derfor har billederne af en græssende Silke været lidt længe undervejs, men ingen Jyllandstur uden en hyldest til verdens dejligste hund, der er det største fjollehoved jeg kender. Min søster fortalte, at Silke begyndte at gø begejstret, da bilen drejede ind på parkeringspladsen ved togstationen for at hente mig - og da hun så toget komme, hylede hun af glæde, selvom det er fire måneder siden jeg sidst var hjemme. Det er simpelthen så sødt.

I morgen tager jeg til bryllup i Nordsjælland - min veninde skal først giftes på lørdag; i morgen aften skal vi spise sammen med hele den irske del af selskabet, og jeg skal snakke engelsk for første gang i hundrede år. Hendes kommende mand er nemlig fra Irland, hvilket også var temaet til den hyggelige polterabend i maj. Jeg glæder mig virkelig meget til det hele!