fredag den 29. juli 2016

please look back for the last time

En sidste omgang billeder fra min ferie i det, der jo teknisk set er den nordlige del af Bayern. Spørger du beboerne i området, vil de dog nok sige, at de i stedet er frankere, hvilket blev ret tydeligt på denne plakat ved Pottensteins turistinformation - og i Politiken så jeg den anden dag Bayern omtalt som en by, så det kan åbenbart være svært at finde ud af. Uanset hvad er det et skønt område, og jeg kan godt forstå, at folk er glade for at bo der. 
Traditionen tro opsøgte vi det lokale torturmuseum. Jeg har nok besøgt en otte-ti stykker i Tyskland, og dette var ikke et af de mest imponerende, men det er altid en fascinerende og makaber oplevelse at læse grusomme beretninger og se frygtelige og frygtindgydende torturinstrumenter.

Noget mere fredelige var dekorationerne på busskurene i de små byer. Jeg har skolebørn mistænkt for at have malet ubehjælpsomme The Simpsons og Minions-figurer, og denne delfin var simpelthen så yndig, at jeg måtte dele den med jer. Jeg ville ikke kunne gøre det bedre selv, men jeg har heller ikke udsmykket et busskur. 
Afslutningsvis endnu en omgang aftensmad, der smagte helt fantastisk. Det ER lidt svært at få retten til at se præsentabel ud, men her synes jeg egentlig det lykkes meget godt. Billedet får lov til at afslutte dette års feriealbum, og for første gang længe har jeg ikke en ny rejse planlagt. Lige nu har jeg rigtig meget lyst til at besøge min veninde, når hun rejser til Sydamerika om en måned, men om en måned er jeg også lige startet i skole, og det bliver forhåbentlig en slags eventyr i sig selv. Jeg må nok sætte ambitionerne til næste rejse lidt ned, men det er også helt okay - en forlænget weekend i et nyt land er heller ikke at kimse ad. 

onsdag den 27. juli 2016

endless tracks where no cars pass

Jeg holder ferie i Jylland med min far og min søster og hunden. Vi har ikke helt lige så fine omgivelser som for et par uger siden i Bayern, men vi hygger os ret godt alligevel. Billederne er alle fra vores lille by Gößweinstein, hvor den bedste vandresti gik lige igennem vores baghave og ud i skoven til nogle ret vilde klipper og uhyggeligt mange trappetrin. Jeg synes allerede godt, at jeg kunne bruge en tur mere.

søndag den 24. juli 2016

the nights are light until midnight

Min lange sommerferie er blevet lige præcis, som jeg havde håbet på. Efter regnfulde Copenhell, bragte turen til Tyskland solen med tilbage til Danmark, og de sidste par uger har jeg virkelig nydt sommeren i København. I Hellerup genfandt jeg en lille bid af himlen i haven hos Maos Lyst og min veninde - efter at have olieret hele balkonen, spiste vi en velfortjent, lækker frokost i selskab med en kat og en bande ænder. Jeg fik også hilst på papegøjen Gerry igen; det er altså ret specielt at have sådan en størrelse siddende på skulderen.
Denne weekend har jeg været i vandet flere gange - det er virkelig lækkert at bo så tæt på stranden, når der er så varmt udenfor! - og jeg har gået nogle lange ture med gode veninder. Jeg har også genopdaget København som Pokémon GO-jæger; jeg har fundet flere smukke og interessante steder, jeg ikke anede eksisterede - blandet andet Det Kongelige Biblioteks Have - og jeg har set velkendte steder med helt nye øjne. Jeg har også haft mange små samtaler med fremmede, og det plejer ellers ikke ligefrem at være min favoritbeskæftigelse, så jeg hygger mig ret meget med Pokémon GO.
Til allersidst - jeg skal nok lade være med at snakke alt for meget om Pokémon. Men SE lige, hvem der dukkede op i min stue - og så endda på Jimmy-puden! Det andet billede er i øvrigt af mig og min Rapidash, der hedder Fister - vi styrer lige det lokale Gym! Nå, menøøøh... I morgen tager jeg hjem til min far, og så bliver jeg helt automatisk afvænnet lidt. Det er nok meget godt.

lørdag den 23. juli 2016

something that I'm quite partial to

Ingen Tysklandstur uden nye spændende chips, der denne gang er særligt udvalgt af min søster. Den første pose fra velkendte Crunchips så meget interessant ud med en tegning af en lille franskmand og et billede af en Flammkuchen, for især sidstnævnte er jeg meget glad for. Disse chips smagte dog mest af bacon, hvilket også stod på den engelske indholdsfortegnelse bagpå posen. Det var noget skuffende, for jeg havde håbet på noget mere oste/fløde-smag, så de kan ikke få mere end et seks-tal herfra. Uden at være helt sikker, tror jeg at både min søster og min kæreste var noget gladere for dem. 
Den venlige bonde, der skrabte et heldigt sekstal med hjem sidste år for sine oste-chips, prøver igen med smør-og-salt-varianten. Jeg vil så gerne være begejstret, men de var simpelthen utroligt kedelige. Smagen af smør var næsten ikke-eksisterende (hvilket omvendt kan være en god ting, da smørchips kan smage lidt harske), og selve chippen skal virkelig være god, hvis saltet er eneste krydderi, og her kan Hof Chips altså ikke stå distancen. De må nøjes med et fem-tal, og nu synes jeg altså, at bonden må oppe sig lidt, hvis jeg skal anmelde flere af hans poser. 
Min søster har lidt en svaghed for de helt billige, tyske figur-chips. Derfor skulle Jumpys' kænguruer naturligvis også prøves, og jeg fik lov til at smage. Jeg var enormt positivt overrasket! De små kænguruer var næsten alle intakte i posen, og de var nogle smagfulde, små, luftige chipskugler, der smeltede på tungen. Hvis de havde smagt af sourcream & onion havde de nok fået topkarakter, men jeg giver dem gerne et otte-tal med på vejen.  
Tidligere på året føjede jeg en ny favorit til samlingen, nemlig KiMs grønne pose Crunch Cut. I Tyskland fandt min søster en discountudgave af varianten - denne dog med løg i stedet for purløg. Lige umiddelbart var det et godt bytte, og smagen var god - men i længden blev de liiidt for klamme. Jeg kunne godt forestille mig, at de ville være gode til en gang dip (som posen også antyder), men alene kan de kun skrabe et lille syv-tal med hjem. 

Til sidst en lille gæsteoptræden fra to hjemlige varianter, der fortjener at blive nævnt på bloggen så hurtigt som muligt - og jeg har ellers mange, mange chips, der venter på anmeldelse - nemlig Taffels nye Holiday og Chili Bernaise-chips. Holiday-chipsene er småriflede, og hvis man er glad for dippen af samme navn, vil chippen ikke skuffe. Jeg kan personligt bedre lide dild-dip, fordi jeg ikke er så glad for peberfrugt; og måske derfor falder den nye variant heller ikke lige i min smag. Jeg kan kun give den et fem-tal, men jeg må igen lige understrege at det er en stærkt subjektiv holdning, og jeg tror som sagt mange andre vil sætte pris på Holiday-posen. 

Straks bedre går det for mig med den lækre Chili Bernaise, der er en god kombination af... ja, chili og estragon. De smager faktisk overraskende godt, men nu har jeg heller aldrig været kræsen i forhold pulversauce og lignende, for man skal nok være klar på en lidt kunstig smag. Chipsen er bredriflet og helt perfekt, og jeg synes virkelig, at Taffel har gjort et godt stykke arbejde med denne nye variant. De får et lille ni-tal med fra mig.

fredag den 22. juli 2016

this place is on a mission

Jeg har efterhånden været i den sydlige del af Tyskland så mange gange, at jeg burde have lært, at de som udgangspunkt er en kende mere religiøse dernede end vi er i Nordeuropa. Langs vejene støder man på urimeligt mange Jomfru Maria'er og korsfæstede Jesus'er; byerne vrimler med katolsk bling, og vi fandt også endnu et Kalvarienberg. I vores lille by lå også en imponerende stor valfartskirke, der tiltrak pilgrimme fra nær og fjern, og på de små landeveje så vi flere gange deciderede optog (skyndte mig at snuppe et billede gennem den beskidte forrude), der var på vej mod kirken. Uden helt at vide det gætter jeg på, at mange af disse religiøse ritualer i dag gennemføres lige så meget for traditionen og sammenholdets skyld, og hvis jeg boede fast i en lille by i Bayern, ville jeg nok også gå med i sådan et optog til nabobyens kirke.
På et decideret pilgrimsoptog ville jeg helt sikkert heller ikke medbringe min ellers yndige totebag med et omvendt kors og påskriften 'Satan loves you', som jeg havde valgt at tage med på ferie - nogle gange tænker jeg mig altså ikke om, når jeg pakker. Jeg gik hele ferien med billedet vendt ind mod min krop og fik lidt røde kinder, når jeg besvarede de rare lokales 'Grüß Gott' (også selvom det ikke nødvendigvis har religiøse undertoner, men bare er en standardhilsen i den del af landet). Jeg er bestemt ikke selv katolik (eller religiøs i det hele taget), men jeg har heller ikke behov for at genere venlige tyskere, bare fordi jeg synes mit indkøbsnet er sejt. Lesson learned - næste år tager jeg et af mine tredive andre net med i stedet - men jeg burde nok også holde mig fra det her, da tyskerne er endnu gladere for hunde end for religion. (Det er jeg også selv.)

onsdag den 20. juli 2016

my brain reboots each time the sun begins to shine

SOOOOOOL! Der har været SÅ dejligt vejr i København i dag. Næsten lige så godt, som der var hele ugen i Tyskland. Jeg har brugt dagen fornuftigt og har jagtet Pokémons, fået vabler på fødderne, svømmet i Øresund og læst bøger i Lergravsparken, og det har været en helt perfekt alenedag efter en lille uge med gode aftaler. 

I Bamberg var der også seriøst varmt - og helt vildt hyggeligt. Med bindingsværkshuse, rosenhaver, smukke broer og en imponerende katedral emmede byen af idyl og gæstfrihed, og det er nemt at glemme, at stedet var en af de mest berygtede under hekseforfølgelsen - i 1620'erne blev mere end tusind mennesker tortureret og slået ihjel i denne fine by. Jeg har altid fundet historien om hekse utrolig interessant, men Bamberg reklamerer ikke ligefrem med sin blodige fortid, så alle de spændende historier om absurd tortur og meningsløs hekseforfølgelse blev fortalt af min far. 
Silke var også glad for at besøge Bamberg og satte pris på tyskernes lidt mere afslappede holdning til hunde på offentlige steder. Hun fangede fluer i rosenhaven imens min søster og jeg beundrede de mange, mange forskellige roser, og hun fik også lov til at smage det sidste af den is, jeg fik til frokost. Det er efterhånden blevet et lille ritual at vi får isdesserter til frokost, når vi er i Tyskland, men det er næsten også det eneste man kan få ned, når det er så varmt. Heldigvis var der stadig plads til en eminent god schnitzel til aftensmad - tænk, at noget så simpelt kan smage så godt. 

mandag den 18. juli 2016

like I could take the whole world on

Jeg bliver simpelthen nødt til at blære mig lidt mere med mit eventyr i Pottensteins trætoppe. Jeg ved ikke helt, hvordan vi kom på det - måske fra en af de måske hundrede(!) turistbrochurer, der lå i vores lejlighed - men en solrig, sløv eftermiddag fik min søster og jeg altså udstyret på, og blev vejledt lidt af stedets eneste engelsktalende fyr. Der var for varmt til at Silke kunne blive i bilen, så min far måtte blive på jorden - men det tror jeg egentlig, at han havde det helt fint med. 
Jeg havde ikke rigtig tænkt over, at det måske ville være en ret grænseoverskridende oplevelse for mig at klatre sådan rundt. Jeg er virkelig ikke særligt fysisk stærk, og jeg har vel helt ærligt ikke dyrket motion, siden jeg var atten år gammel og gik i gymnasiet. Det kan godt være, at jeg går nogle lange ture og cykler lidt - men jeg er seriøst en slapsvans. Det allerførste billede indikerer nok meget godt, at min søster på dét område er en del sejere end jeg - min overarm har vist aldrig været en trussel for nogen. Og træklatring var SINDSSYGT hårdt! Det var enormt sjovt og gik fint i starten, men på de lidt mere udfordrende baner, begyndte mine ben at syre til - og det var lidt uhyggeligt tolv meter oppe i luften. Jeg tog derfor en tur mere på den rød 'Brülaffe'-bane, mens min ualmindeligt seje søster klarede den sorte 'Gorilla' alene, og til sidst snuppede vi så den ultrahøje 'Flying Fox' sammen, der sluttede med en megalang svævebanetur. 

Jeg kan stadig blive helt høj af at tænke på oplevelsen, og jeg har virkelig fået blod på tanden for at prøve mere. Kunne svagt huske noget med en klatreskov på Carlsberg, fordi jeg følger med hos Red Byens Træer - og troede derfor også, at den var fældet for længst. Der er dog mulighed for at klatre en lille måneds tid endnu, så jeg må se, om jeg kan få lokket en veninde med. Ellers tager jeg en tur til Aalborg med min søster, næste gang jeg er hjemme. 

Til sidst et billede af klatredagens aftensmad, for vi havde brug for noget solidt og mættende efter tre timer i trætoppene. Og meget kan man sige om traditionel, tysk mad, men solidt og mættende er det næsten altid. Denne dag delte jeg en lækker omgang Käsespätzle med min søster, der til gengæld delte sine Semmelknödel mit Pfifferling-Rahmsauce med mig.