søndag den 19. februar 2017

there was a loophole in my dreaming


Endnu en uge-status:

 - Det har været en skør uge, hvor jeg har fået alt for lidt søvn. Noget af det selvforskyldt, men det meste fordi overboen har fået en baby. Der er virkelig lydt i vores opgang, og jeg vågner hver eneste gang babyen vågner. For at give det et positivt spin prøver jeg at forestille mig, at det er en af mine veninders babyer, men det hjælper ikke rigtigt. Ørepropper må være vejen frem, I guess. 

 - Og selvom jeg vel teknisk set ikke kan klandre babyen for min dumhed, var den også delvist skyld i, at jeg smækkede mig ude den anden dag. Overboen bankede nemlig på, så jeg kunne hilse på 'plageånden' (hans kærligt mente ord, ikke mine - babyen var nu meget sød), og for at Jimmy ikke skulle løbe ud, lukkede jeg døren. Mens jeg stod udenfor på trappen. I strømpefødder og uden nøgler og telefon. Overboen luskede ret hurtigt ovenpå igen - det forstår jeg godt - og jeg måtte trænge mig på hos min underbo (der selvfølgelig ikke lige havde vores ekstranøgle liggende i øjeblikket), indtil min misfornøjede kæreste kom hjem fra øvelokalet og lukkede mig ind igen. Not my proudest moment. 
 - I denne uge har jeg også været til rotte-øvedag med de andre elever. Det var en virkelig hyggelig og enormt lærerig dag, og jeg føler mig allerede meget mere komfortabel ved de noget større dyr. Jeg har øvet håndtering af rotter og prøvet forskellige indsprøjtninger og blodprøvetagninger, og til sidst prøvede jeg også at aflive en rotte, hvilket var en del mere grænseoverskridende end de små mus. Det er nok bare et spørgsmål om tilvænning.

 - Det bedste ved dagen var næsten at mødes med de andre elever igen. Mit arbejde har også et par underafdelinger, og jeg er faktisk startet på Biocenteret, der ligger et godt stykke væk fra Panum og hovedparten af de andre kollegaer. Jeg arbejder sammen med fem skønne damer og har det virkelig godt og sjovt med dem til hverdag, men jeg glæder mig også lidt til at komme over på det store hold til sommer - det er rart at kunne snakke med nogen, der heller ikke altid har helt styr på, hvad de laver. Vi drak en øl bagefter og udvekslede røverhistorier, og jeg er virkelig havnet blandt nogle søde mennesker. 



 - I dag startede Superligaen for AaBs vedkommende, og selvom det holdt hårdt til tider, endte vi med at vinde 2-1 over AGF, Duncan og Glen, og så kan man næsten ikke ønske sig en bedre start. Jeg er også kun positiv omkring salget af Bassogog, som jeg godt kunne lide, bevares, men jeg kan bedre lide 45 millioner i en slunken klubkasse.

 - I næste uge har en af mine kollegaer ferie, så jeg får en lidt travl uge på arbejde. Har heldigvis også et par gode aftaler planlagt, og i næste weekend skal jeg til julefrokost med alle mine gamle kollegaer fra musikafdelingen i FONA. Det bliver så godt at se dem alle igen. 

lørdag den 11. februar 2017

oh let's go get lost in the image


Der er en del af mine venner og bekendte der er på ferie for tiden, og jeg er dybt misundelig. Jeg elsker at rejse, og siden min mors død har jeg sørget for altid at have en ny rejse planlagt, før den sidste var overstået - så jeg altid har noget at se frem til - men fordi fremtiden har været lidt usikker på det sidste, har jeg ikke haft en ferie i baghånden denne gang. Og selvom jeg selvfølgelig også skal have ferie fra min elevplads på et tidspunkt, er mine sommerferieplaner derfor noget løse i år. Jeg vil dog virkelig gerne have presset en lillebitte forlænget weekend i Budapest/Paris/Athen/anywhere ind i kalenderen i løbet af foråret, for jeg savner at kunne glæde mig til og planlægge en rejse. Sidste år i februar var jeg i Marokko, og jeg kunne virkelig godt bruge en uge med sol og varme lige nu - jeg er ikke fan af kulde og sne.

 - Min uge har været god. Den har budt på hele tre gode venindeaftaler, der indebar biograftur (vi så Rings. Den var bedre end jeg havde turdet håbe på, men stadig langt fra at være rigtig god), cafébesøg, gåture i sneen og varm kakao med flødeskum, og det er virkelig rart at jeg har overskud til at have et liv udover arbejdet igen. 
 - På arbejdet går det i øvrigt også godt, selvom jeg i tirsdags brugte over en halv time på at fange en løssluppen mus i vores store vaskerum. Jeg var SÅ stolt og glad for endelig at have fanget den, og jeg blev næsten helt trist da jeg fandt ud af, at den bare skulle aflives.
 - Mine aftener derhjemme bliver brugt i selskab med min kæreste og The Expanse, som han har lokket mig til at se. Det er ikke verdens bedste serie, men den er meget flot, og det er bestemt godkendt underholdning. 

fredag den 3. februar 2017

remember when I was so strange and likeable

Observationer og oplevelser fra den sidste uges tid:

 - I tirsdags var jeg til Tegan and Sara-koncert. Når man tænker på, hvor meget jeg var oppe at køre over at hilse på dem for tre år siden, har jeg ikke glædet mig ret meget til denne koncert, og den nyeste plade har jeg kun hørt et par gange, da den er exceptionelt ringe, desværre. Men så fik to af mine veninder og tidligere kollegaer også billet, og vi endte med at have en rigtig god aften, der startede med et par øl og gode snakke på et værtshus inden koncerten startede på VEGA. Lyden var ikke perfekt, men sætlisten var tæt på at være det - i de første 65 minutter spillede de ikke et eneste nummer fra den nye plade, men derimod et hav af klassikere og de bedste fra den forrige plade. Og de er så søde og fantastiske og lækre, og selvom det ikke er ligesom i gamle dage, vil jeg altid tage ind og se Tegan and Sara, når de besøger Danmark. 

 - Jeg får stadig ikke taget billeder. Ville f.eks. gerne have delt et billede fra koncerten, men I må i stedet nøjes med et ganske usponsoreret billede af Jimmy og den goodiebag, jeg fik til ham i Kvickly. Der er som sagt ingen reklame over det, og han gad da heller ikke æde vådfoderet, men han var ret vild med de forskellige snacks. 

 - I samme ombæring må Pokémon-spillet igen påtage sig sin del af skylden for de manglende billeder, for selvom jeg slet ikke spiller så meget som i sommeren og efteråret, finder jeg stadig telefonen frem, når jeg går en tur. For et par uger siden fangede jeg endelig den sidste Pokémon jeg manglede fra første generation - lortefuglen Porygon, for de indviede - men nu er der kommet nogle nye, og nu mangler jeg igen TO. Det er dejligt frustrerende. (Og jeg er altså level 33, så det er ikke fordi, jeg ikke har spillet nok...)

 - Fik dog lige taget et enkelt billede af Rosenborg Slot set fra Botanisk Have, da jeg gik fra mit arbejde på Nørrebro ind til Nørreport den anden dag. Jeg har cyklet et par gange mere siden sidst, men når jeg forfalder til at tage metro og bus om morgenen, plejer jeg at gå noget af vejen hjem om eftermiddagen for at få lidt lys og frisk luft hver dag.

 - I dag har jeg lært en forsker at tage kæbeblod på mus. Optur! Det var en vild oplevelse at fortælle og demonstrere noget, jeg først selv har fået helt styr på i denne uge, men det gik rigtig godt. Mit arbejde er egentlig noget mere teknisk krævende og avanceret end jeg havde regnet med, men det er bestemt kun positivt, og jeg er glad for, at jeg ikke kun skal skifte kasser og aflive mus. 

søndag den 29. januar 2017

I'm gonna look out the window of my color tv

Siden jeg begyndte på arbejde for fire uger siden, har jeg ikke rigtig orket aftaler og ballade, men nu er overskuddet begyndt at vende tilbage, og jeg har allerede fået set fire af mine gode veninder den sidste uges tid. Inden da gik mine aftener dog med tv-serier i meget forskellige genrer, og jeg har faktisk været positivt overrasket over den generelt høje kvalitet i de serier, jeg lige har set de første sæsoner af. 

Allerede før jul afsluttede jeg anden sæson af den helt vanvittige, meget over-the-top comedy horror-serie Scream Queens. Jeg er lidt ked af at indrømme det, men jeg er virkelig vild med det. Måske ikke så overraskende, når man ser navnene på mændene bag - det er nemlig Ryan Murphy og Brad Falchuk, som jeg elsker for at have skabt American Horror Story. Med Emma Roberts i front som Chanel #1; lederen af Kappa Kappa Tau-sorority'et på et amerikansk universitet, er der virkelig lagt op til upassende jokes og en karismatisk karakter på skærmen, og det er både alt for meget og samtidig lige tilpas. Emma Roberts har off-screen et ret turbulent forhold til min drømmemand Evan Peters - lige nu er de vist nok forlovede igen, og selvom jeg virkelig ikke går op i celebrity couples normalt (ok, jeg kan heller ikke stå for Chris Pratt og Anna Faris), varmer det mit hjerte. 

Der er blod, teenagepiger og high-pitched screaming i lange baner, og selvfølgelig er selve horror-dronningen Jamie Lee Curtis også med. Hende har jeg altid haft et lidt anstrengt forhold til, men i sin rolle som den sex-hungrende og amoralske dekan Cathy Munsch, spiller hun på alle fordomme, og gør det faktisk helt forrygende. Det bliver endnu bedre i sæson 2, da hun åbner et nedlagt hospital, der naturligvis er seriens nye location. Uhyggeligt er Scream Queens ikke, men det er sjovt, bizart og fjollet, og jeg har været ret godt underholdt.  

Lady Dynamite er noget af det mest sindssyge tv, jeg nogensinde har set, og der skulle lige gå et par afsnit eller tre før formatet gav mening for mig, men så blev jeg også totalt hooked på denne komedie-perle, der er (meget) løst baseret på komikeren Maria Bamfords liv. Før kendte jeg hende bedst som en enormt dygtig voice-actor, der har lagt stemme til karakterer i flere af mine favoritserier; Adventure Time, BoJack Horseman og American Dad, og så har jeg set hende i et par gæsteroller i både Louie og Arrested Development, men her er hun den altoverskyggende hovedperson, og det klæder hende virkelig. For fem-seks år siden blev virkelighedens Maria Bamford indlagt flere gange på psykiatrisk afdeling, og er blevet diagnosticeret med både bipolar II og OCD, og dette mentale sammenbrud er et stort omdrejningspunkt i Lady Dynamite, hvor Maria Bamford spiller en eller anden version af sig selv - det er temmeligt meta. 

Lady Dynamite er instrueret af Mitch Hurwitz, der også stod bag netop Arrested Development, og uden at sammenligne i øvrigt, har begge serier den samme friske, modige tilgang til humor, der går lige til grænsen - og også gerne over den. Her slipper serien afsted med at være grov, fordi de mest grænseoverskridende ting bliver sagt af den enormt sympatiske Maria, der især kommer til at være voldsomt fornærmende i sine forsøg på at være politisk korrekt over for diverse minoritetsgrupper. I Lady Dynamite har jeg grint af seriøs psykisk sygdom, medicinbrug, selvmordsforsøg, ekstremt upassende tanker (hun kalder sine OCD-tanker for Unwanted Thoughts Syndrome, og de helt vanvittige tankemønstre man kan bevæge sig ud i, er beskrevet spot-on), sange om sæd og ikke mindst hendes hunde, hvoraf den ene snakker ligesom Werner Herzog, er virkelig sjove. Man kan sammenligne showets overgearethed med en anden Netflix original, Unbreakable Kimmy Schmidt - det er overskruet og hysterisk, men det virker rigtig godt inden for de rammer, serien har skabt. Jeg er ret sikker på, at Lady Dynamite ikke er for alle, men hvis man først overgiver sig til seriens univers, har man tolv sjove og rørende afsnit i vente. Jeg glæder mig meget til sæson 2. 
Sidst, men ikke mindst har jeg set den første 'rigtige' sæson af High Maintenance. Det er teknisk set seriens syvende sæson, da der siden 2012 er udgivet 19 korte, såkaldte webisodes på Vimeo over seks 'sæsoner', men i år voksede serien sig altså større med seks længere afsnit på HBO, og det hele er bestemt et kik værd. High Maintenance er skrevet, instrueret og produceret af ægteparret Ben Sinclair og Katja Blichfeld, og førstnævnte er også seriens hovedperson - den unavngivne 'The Guy', der cykler rundt i New York og sælger pot til sine faste kunder. Serien er en række af små sjove og rørende indblik i kundernes hjem og liv, og der er ikke nogen væsentlig kronologi over afsnittene, der introducerer nye karakterer hver gang.

TV-serien har et par karakterer med fra webisoderne, men er ellers bygget sådan op, at man sagtens kan 'nøjes' med at se den. Og historierne er virkelig gode - der er stor diversitet i karaktererne, der spænder over alt fra hippieveninder til stressede kokke, irriterende fag-hags, en fitness-freak, en social media-obsessed journalist, kinesiske flaskesamlere og ikke mindst den søde hund Gatsby, der lige er flyttet til byen med sin ejer, der er en Trump-tilhænger fra the Midwest. Dialogen er knivskarp og realistisk, og man bliver lynhurtigt investeret i de korte historier, der for det meste er finurlige og sjove, men også kan være ganske triste. Fælles for dem alle er, at de bliver behandlet med stor respekt, og de serveres med en umiddelbarhed og lethed, der fungerer særdeles overbevisende. Med et ganske lille budget har High Maintenance fundet et format, der fungerer, og det er et fint portræt af New York og de mennesker, der bor i den.

lørdag den 21. januar 2017

I can see a lot of bright in you

Nu har jeg arbejdet som dyrepasserelev i tre uger, og jeg er stadig enormt glad for det. Jeg er efterhånden ved at vænne mig til at stå absurd tidligt op, og jeg overvejer endda at begynde at cykle igen i næste uge. Det gjorde jeg nemlig de to første dage, men var så dødtræt bagefter, at jeg begyndte at tage metroen. Og selvom det ikke længere er helt så slemt, er jeg stadig træt om aftenen. Der går nok et par uger mere før jeg helt har vænnet mig til det, og kan overskue mere end en enkelt social aktivitet om ugen, men det er også helt okay. Når jeg ikke har orket meget andet end at ligge på sofaen om aftenen, har jeg heldigvis haft alle mine skønne julegaver at fornøje mig med - dem har jeg slet ikke fået vist, men bedre sent end aldrig. Jeg har allerede læst den fantastiske 'Adulthood is a Myth af skønne Sarah Andersen flere gange, og nu er jeg i gang med 'Yes Please' af Amy Poehler. Point til den, der kan spotte referencen på min fine t-shirt!
I sidste weekend havde vi besøg af min søster og hendes kæreste, hvilket naturligvis resulterede i nogle super hyggelige dage. Det var simpelthen så dejligt at være sammen med min søster igen - hun er så småt ved at flytte sammen med sin kæreste et godt stykke væk fra Mariager, så nu ser jeg hende ikke længere automatisk, når jeg besøger min far. Vi spiste god mad både hjemme og ude, var i biografen, gik lange ture og slappede af til Disney-film og SKAM. Sidstnævnte så min søster og jeg lige hele første sæson af (og lidt af anden) lørdag aften og nat, mens vores kærester havde andre aftaler, og jeg bliver aldrig træt af den serie. Tror jeg snupper et par afsnit med Isak om lidt. Jeg har i samme ombæring ganske skamløst købt hele tre nye totebags til min efterhånden uhyggeligt store samling, og især den første er jo som lavet specielt til mig. 

torsdag den 12. januar 2017

well, every head's a different world

I dag har jeg for første gang i mit liv bevidst aflivet et dyr. Og jeg stoppede ikke ved én, men tog faktisk livet af hele fjorten mus - og havde det overraskende okay med det. Se selv - mit nye liv er ikke heeeeelt så blog-egnet som mit gamle, der bød på lidt flere koncerter og tv-serier end musedrab, hårnet og sikkerhedssko. Det betyder heldigvis ikke, at jeg ikke er glad for min nye tilværelse, for dét er jeg - jeg må nok bare fastholde min beslutning om ikke at snakke direkte om mit arbejde herinde. 

Indirekte er der dog også en del at fortælle. F.eks. forventer jeg hver eneste morgen, at nogen overrækker mig en medalje, når jeg stempler ind klokken 7.02, 7.05 eller 7.08 - for mig er det helt absurd at skulle møde så tidligt. Og jo jo - flextid er en af goderne på mit nye arbejde, men når jeg som elev ikke må være alene på afdelingen, giver det ligesom mest mening at være der, når de andre dyrepassere møder ind - og det gør de altså klokken syv. Der er også én, der møder klokken seks. Hun bor i Køge, så hun står op 04.30. Jeg har ingen ord. Er i øvrigt blevet mødt med overraskende lidt forståelse for mit hårde liv fra både mine veninder med små børn og mine nye kollegaer, der alle bare griner lidt af mig. En dag lærer jeg vel at stå op midt om natten. 

torsdag den 5. januar 2017

I felt lost and found with every step I took


Det nye år startede rigtigt for mig i mandags klokken 07.00 på Nørrebro, og nu er første uge på min nye elevplads næsten overstået. Det er gået over al forventning. Jeg havde jo egentlig sagt, at jeg ville vente lidt med at gøre status, men det var egentlig mest fordi jeg var så nervøs for, at jeg ikke ville være glad for det. Jeg er vild med det! Jeg har ro helt ned i maven og en virkelig god fornemmelse omkring det her. Jeg har mødt SÅ mange søde og rare mennesker, og jeg har ikke følt mig genert eller akavet overhovedet, og så kan jeg godt leve med, at jeg hver aften har været så træt, at jeg ikke engang har kunnet overskue at se en film. 

Der bliver nok lidt mere stille herinde det næste stykke tid. Jeg vil gerne have fokus på at få den bedst mulige start på min elevplads, og jeg har samtidig ikke lyst til at fortælle alt for meget om mit arbejde herinde, så jeg skal lige have fundet den rette balancegang. Jeg spiser jo stadig chips, læser Stephen King og ser tv-serier, så der dukker i hvert fald en anbefaling op indimellem - og på et eller andet tidspunkt bliver der vel også plads til andet i mit hoved end mus og rotter. Rigtig godt nytår til jer, der læser med - jeg sætter pris på, at I stadig er her. :)

lørdag den 31. december 2016

the world will not stop moving


Her på årets sidste dag deler jeg lige lidt flere julehyggebilleder, for efter jeg kom tilbage til København i søndags, er jeg gået lidt i dvale og har ikke rigtig fået udrettet noget. De sidste dage har jeg stresset vildt og decideret haft kvalme over at skulle starte som elev allerede på mandag, og det kommer nok også til at præge min nytårsaften og dagen i morgen. Jeg er fortrøstningsfuld og spændt, og jeg har aftalt med mig selv, at jeg ikke må drage nogle konklusioner om stedet overhovedet, før jeg har været der mindst et par uger. Alligevel kan jeg ikke kontrollere min krop, der panikker helt vildt og vækker mig med hjertebanken om natten. Sådan er det nok bare.

Vi har ikke nogle fjernsynskanaler herhjemme, så da jeg blev fældet af feber og forkølelse i Mariager, var fjernsynet faktisk glimrende underholdning. Især da jeg fandt DR3 og deres maraton-visninger af SKAM (typisk mig at vælge noget, jeg bare kan se på nettet). Juleaftensdag mandede jeg mig dog op og satte mig ud i bilen, så vi kunne komme på vores kirkegårdsbesøg. Vi kørte også forbi min bedstemors gamle gård, hvor min far er vokset op, og hvor vi har fejret jul adskillige gange. Måske er der en ny familie, der fejrede jul dér i år - men de har ikke haft besøg af nissen, kan jeg se, for han boede i laden - og den har de revet ned. Hos min mor var der lys og dekorationer i lange baner, og hun fik faktisk to julebesøg af os - et i dagslys, og et kort visit selve juleaften mellem andespisningen og risalamanden, og hos min far var der gang i en upassende romance mellem gammelnissen og den noget yngre mus.

I aften skal vi holde en low-key-nytårsaften, hvilket passer mig rigtig godt. Min kæreste og jeg går en tur over på Islands Brygge og fejrer aftenen med vores venner med tvillingebabyerne. Vi har købt sushi og tapas, der skal indtages, når de små piger tillader det, og ellers skal vi bare snakke og hygge os. Det er nytårsaften lige efter mit hoved. Rigtig godt nytår til jer alle!

søndag den 25. december 2016

I've a pagan tree and a magical wreath

Glædelig jul! Det er sent søndag aften, og jeg er tilbage på Amager hos en lykkelig Jimmy, der var så glad for at se mig, at han savlede lidt. Jeg blev desværre nedlagt af en heftig forkølelse og feber dagen efter min ankomst til Mariager, så julen er ikke helt gået som planlagt, men jeg har nu alligevel hygget mig rigtig meget derhjemme. I år kunne jeg ikke hjælpe med at skrælle kartoflerne til julemiddagen, men fra mit sygeleje på sofaen kunne jeg se på min søsters snaps, at de klarede det meget godt uden mig nede i køkkenet. Jeg kunne ikke klemme mere end en enkelt portion af den lækre julemad ned, hvilket gjorde mig rigtig trist (jeg kunne godt spise en omgang sovs med and nu).

Silke fik lov til at smage på sovsen og var mindst lige så begejstret som os andre, og min mandelgave, som jeg har fundet på Christianias julemarked (but of course) faldt heldigvis i god jord. Igen i år var der en overflod af gaver under træet, selvom vi kun var os tre - vi er nogle heldige kartofler, og jeg fik nogle helt fantastiske gaver. Mere om det en anden gang.

Aftenen fløj afsted, og pludselig var klokken blevet alt for mange, da både min søster og jeg skulle tidligt op i dag og til julefrokost hos vores kæresters familier. Selvom jeg var ved at segne af træthed, havde jeg ikke lyst til at gå i seng, for det var sidste aften med min far og søster i denne omgang. Jeg nyder sådan at være sammen med dem, og jeg ville sådan ønske, at vi boede lidt tættere på hinanden. I dag nåede jeg et par timers hygge i Skive, inden jeg begyndte den lange tur hjem, og nu er jeg kravlet under dynen i sofaen og skal læse lidt i en af mine julegaver. 

mandag den 19. december 2016

I need to save some dough

Jeg er officielt helt juleklar! Alle gaver er købt, pakket ind og pakket ned; julepynten er kommet frem på amagerhylden og er krøbet op i planterne, og så er der også flyttet en lille julegepard ind i sofaen. Jeg har brugt aaaaalt for mange penge - ikke bare på gaver, men også på voldsomme mængder varm chokolade med flødeskum, cafékager og gaver til mig selv - men det har været det hele værd, for jeg er for alvor kommet i julestemning. I morgen drager jeg vestpå til familiehygge, afslapning og god mad, og snart kan jeg nok se tilbage på den mest vellykkede december i mange, mange år. Igen - det har været helt perfekt at have så meget tid til at se mine venner, købe julegaver og bingewatche SKAM for fjerde gang. 
Weekenden har også stået i julehyggens tegn; fredag aften bød på gløgg og æbleskiver på Nørrebro hos en tidligere kollega, og det var en af de bedste aftener længe. Lørdag besøgte vi en veninde, der holdt afskedsfest inden hun tager et semester i Edinburgh, og i går var jeg et smut på Islands Brygge til min venindes fødselsdag. Eneste lille irritationsmoment ved weekenden var da jeg i går aftes kom i tanke om, at jeg stadig skal søge to jobs om ugen - det er ved at blive liiiidt af en udfordring at finde relevante jobs at søge, når jeg nu trods alt skal starte på min praktikplads om præcis to uger.