søndag den 28. august 2016

I fold it right at the top of my head

Tre ud af ti uger på skolen er overstået, og det går stadig over al forventning. Det har været en begivenhedsrig uge, hvor jeg blandt andet har haft et førstehjælpskursus og har givet kunstigt åndedræt til den flotte fyr på billedet, der heldigvis havde været en tur i opvaskemaskinen, inden jeg skulle puste luft i ham. Jeg har ikke haft førstehjælp før, og det er egentlig meget rart at have lært noget helt grundlæggende om at redde liv.
I den noget mere kedelige ende har jeg også lært at bestemme forskellige frøsorter i det lidet ophidsende fag Planter & Miljø. Det var egentlig spændende nok til at starte med, og jeg kan da også kende forskel på havre, rug, byg og hvede nu (jeg har lavet et meget fint og pædagogisk skema, jeg også burde have taget et billede af), men der findes såååå mange forskellige frøsorter, og mange af dem ligner hinanden på en prik. I næste uge skal jeg lære at skelne mellem ti forskellige typer græs. Ahem.
Straks bedre går det på gården, hvor jeg igen i denne uge har været hos rotterne og gederne. Rotterne fik skiftet bure (og fik kradset og bidt os godt undervejs; når de ikke er håndtamme, er de altså ikke så lette at håndtere, som man lige skulle tro), og gederne fik beskåret klove, efter vi havde brugt et kvarters tid på at fange dem. På vej tilbage fra gården går turen forbi planteskolen og gartnerne, der altid lokker med lækre grøntsager og frugt.
Til sidst et billede af vores klasseværdier, der næsten giver mig lyst til at græde. Både billedet og klasseværdierne, altså, der er resultatet af hele to timers gruppediskussioner, hvor vi alle var ret enige om, at det var spild af vores tid - og de fleste andre var tydeligvis også enige om, at kage var ret vigtigt. (Jeg er ikke så glad for kage, med mindre min søster har lavet den - eller det er en cheesecake eller jordbærtærte, selvfølgelig). 
Og til allersidst et billede af en hestevogn, der fragter en statue af en hest gennem byen. Det er måske lidt uden for kategori, men jeg ved heller ikke umiddelbart om det ville passe ind andre steder, så her er det altså. 

mandag den 22. august 2016

a place where you found hope

Tredje mandag i Roskilde er nu overstået, og jeg bliver mere og mere glad for at gå i skole for hver dag der går. Okay, det er stadig åndssvagt hårdt at komme op om morgenen, men det er så fedt at lære noget, og de fleste af de ting vi lærer er enormt spændende. Jeg ved blandt andet rigtig meget om hegn nu. Med de dystre udsigter til muligheden for en elevplads, ville jeg næsten ønske, at jeg skulle gå i skole i to år og ikke kun i to måneder. Og når dagen starter med at passe geder i solskinsvejr, er det ikke helt så slemt at skulle stå tidligt op.
Vi er alle ret glade for staldtimerne, der er et velkomment afbræk i nogle lange skoledage. Jeg har i løbet af de sidste to uger passet rotter, mus, kaniner, heste, geder, skildpadder og undulater (og jeg mangler mange arter endnu!), og det er så skønt at gå rundt blandt så mange dyr. Jeg har også muget ud, fejet i den gamle svinestald og stakket mødding - så helt rosenrødt er det hele altså heller ikke, men jeg er ret glad for begge sider af pasningen. 

Jeg har ikke ret meget andet at fortælle om end skolen, for det er tydeligvis altoverskyggende i øjeblikket. Jeg har dog haft tid til at besøge en fem uger gammel, yndig baby og hendes mor i sidste uge, og i går fik jeg presset lidt sofahygge og snak med en anden veninde ind i søndagens ellers stramme program, der bød på CV-skrivning og læren om forskellige fodertyper. Ooooog et par afsnit af Vikings, som min kæreste har lokket mig til at se. 

tirsdag den 16. august 2016

everything seemed different and completely new to me


Jeg får ikke skrevet meget herinde - der er allerede gået en uge siden sidst, hvilket er lidt atypisk for mig. Jeg tror det er en kombination af, at jeg stadig er helt vildt smadret, når jeg kommer hjem fra skole - og den energi jeg har bliver brugt på lektier, cv-skrivning og praktikplads-søgning (bevares - jeg fanger også et par Pokémon og ser tv-serier under dynen i sofaen) - og så det faktum, at det hele stadig er så nyt, at jeg lige skal finde mig selv i det. Det lyder måske lidt søgt, men det er faktisk ved at være mange år siden, at jeg sidst for alvor startede på noget nyt - fraregnet kandidatstart og tilvalg, der på en måde bare var en udvidelse af universitetet, er det hele otte år siden jeg startede med at læse tysk - og snart elleve år siden jeg startede i FONA. 

Men det er enormt spændende, og jeg er stadig meget glad for det. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne interessere mig så meget for biologi, men jeg læser ivrigt om planters opbygning og hestes fordøjelsessystem, og det er rart at arbejde med noget konkret efter så mange år med abstrakte diskussioner på humaniora. I morgen skal vi have traktorteori. Det må også siges at være ret konkret. 

tirsdag den 9. august 2016

oh now is the time to jump into it all

I går startede jeg på grundforløbet som dyrepasser på teknisk skole i Roskilde. Det er en vildt underlig følelse endelig at være nået hertil, efter jeg traf beslutningen i starten af året - især fordi der er sket så meget omkring mig i mellemtiden. Indtil videre har jeg kun godt at sige om skolen og underviserne, og de andre i min klasse (hvor er det længe siden jeg har haft en klasse!) virker også meget søde. Jeg er selvfølgelig en af de ældste (faktisk kun tredjeældst, hurra!), men ellers er de fleste i starten af tyverne, så min frygt for at skulle diskutere hestes kønsorganer med sekstenårige knægte blev gjort til skamme. Vi er en ret broget flok, men har trods alt en altdominerende fælles interesse, så det er ret nemt at finde noget at snakke om. 

Til gengæld er jeg totalt udmattet. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så træt, at det kan mærkes helt ind i knoglerne. Det er viiiildt hårdt at gå fra seks ugers ferie til at skulle stå op kvart i seks om morgenen, og selvom jeg gjorde det tre år i træk, da jeg gik på gymnasiet, virker det lidt uoverskueligt nu. De andre har det heldigvis på samme måde - og det er nok også bare lidt ekstra hårdt i denne første uge med alle de nye mennesker og indtryk. Jeg vil i hvert fald tillade mig at vente til weekenden med at bekymre mig om den uopnåelige elevplads, der er en truende sort (eller grå, jeg prøver at være optimistisk) sky i horisonten. 

Bottom line: Jeg er glad og lettet over skolen, spændt på mere, og kun moderat bekymret for fremtiden, der starter om bare ti uger. Hvis I kender et sted, der kan bruge en engageret dyrepasser-elev, siger I bare til! 

lørdag den 6. august 2016

all my thoughts they come in pairs

Foto: Jannie Kjær
To af mine yndlingseksistenser har fødselsdag i dag. Min gamle kat Froy ville have fyldt tyve år i dag, men hun var begyndt at skrante lidt, og hun blev aflivet for fire år siden - en måned inden min mor døde. Jeg skrev lidt mere om Froy i et tidligere fødselsdagsindlæg, og her er nogle billeder fra da hun var ganske lille. 

Den anden er min absolut yndlingsfodboldspiller Jimmy Nielsen, der fylder niogtredive i dag. I har hørt historien mange gange før, men min kat er altså opkaldt efter denne legende, der her hilser på selveste Obama. Hver gang Nicolai Larsen har kasket på i AaB-målet, springer mit hjerte lige et slag over, fordi jeg et kort øjeblik tror, at jeg ser Den Hvide Puma mellem stængerne igen. Jimmy Nielsen har det heldigvis stadig fantastisk i USA, men jeg har endnu ikke sluppet drømmen om at se ham arbejde hjemme i AaB en dag. 

fredag den 5. august 2016

the days keep slipping down into the cracks

Min sidste ferieuge er travl og fyldt med gode aftaler. I går spiste jeg brunch med den veninde, der snart stikker afsted til Sydamerika, og det var både virkelig god mad og som altid dejligt selskab. Hendes vegetarbrunch fik min i forvejen store mængde bacon til at se næsten grotesk ud, men jeg spiste den med stor glæde alligevel. Jeg har faktisk ikke rigtig råd til at blive ved med at spise ude, for jeg er officielt på SU fra i mandags, men i mit hoved starter mit nye liv først rigtigt nu på mandag, når jeg også starter i skole. Og alt i alt er jeg bare lykkelig for, at jeg overhovedet KAN få SU efter at have brugt alle mine klip på universitetet, men teknisk skole er heldigvis noget andet. 
Efter min brunchaftale mødtes jeg med to veninder, der også er mine tidligere kollegaer. Jeg har ikke set dem længe, og der er sket så vanvittigt mange ting i vores liv og på vores gamle (i deres tilfælde nuværende) arbejdsplads, så selvom vi egentlig havde aftalt at gå på Pokémon-jagt på Christiania, endte vi med at sidde på en bænk og snakke i tre timer. Det var tiltrængt. På vej hjem stødte jeg på Christianias fodboldholds spillerbus, der var så nymalet og flot, at jeg lige måtte forevige den. Jeg er stadig ikke god til at få mit kamera med mig rundt, og alle billeder er igen fra mobilen - og jeg skammer mig. 
I dag har jeg spillet - og spillet. Jeg gik en lang tur med min kæreste, og da han smuttede i øvelokalet, fortsatte jeg ind til Bibliotekshaven, der er den ultimative location for Pokémonjægere i København. Jeg opdagede først stedet for et par uger siden, men har siden læst om haven i Politiken og... ahem, i diverse facebook-grupper. Der var fem gange så mange mennesker i dag som ved mit første besøg, men det var en ret sjov oplevelse at gå rundt blandt så mange glade mennesker, der alle var fælles om det samme mål. 
Min kæreste og jeg fulgtes hjem igen, og efter indkøb af snacks, spillede vi Game of Thrones-Monopoly. Jeg vandt. Igen. Jimmy var meget interesseret, men fik trods alt ikke lov til at være med, selvom vi debatterede det et kort øjeblik. 

Ferie rocks. 

tirsdag den 2. august 2016

I need those eyes to tide me over

I sidste uge var jeg som sagt et smut i Jylland, men inden jeg nåede banegården i Hobro, stod jeg af i Odense og mødtes med søde Sine. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen; vi spiste en lækker frokost med efterfølgende gåtur rundt i skønne Odense, hvor vi også besøgte et par meget smukke kirker.  Jeg er lidt træt af, at jeg ikke havde mit kamera med, men jeg vender gerne tilbage engang, for det var virkelig en hyggelig by - og uden kameraet at tænke på, fik jeg i det mindste fanget et par Pokémon. 
Derhjemme fik jeg bunkevis af hundekærlighed fra skønne Silke, der smelter mit hjerte hver gang hun kigger på mig. Denne gang boede der også et andet feriebarn hos min far; nemlig bomuldshunden Bella, som jeg endte med at blive helt glad for. Jeg er ellers ikke så vild med racen, men det kan Bella jo ikke gøre for, og hun var nu en kær lille størrelse. 

Vi fandt også et gammelt fotoalbum frem fra da min mor var barn, og der var så mange fine billeder imellem - her min mor og min onkel på skovtur. Mens jeg var hjemme besøgte min far og jeg også min onkel og tante på campingpladsen i Øster Hurup, som jeg besøgte hver sommer i femten år dengang min mormor og morfar lå fast derude. Det var et super hyggeligt visit med frokost i forteltet og gåtur langs stranden, og jeg kunne egentlig godt lige bruge et par dage i en campingvogn. 

Bella var også med en tur på kirkegården og besøge mor. Den tur kender hun godt, for hendes ejer er min mors gode veninde, der er meget flittig med at stille fine blomster på gravstedet. Det gør mig så glad, at der stadig er så mange, der tænker på hende. 

søndag den 31. juli 2016

infect my dreams with your taste

En af mine allerstørste interesser er tegneserier og graphic novels. Jeg har efterhånden også skrevet om en del af mine favoritter her på bloggen, og for at demonstrere min kærlighed til tegningerne (og lidt for overskuelighedens skyld), har jeg nu lavet en side til dem. Den kan man finde lige her. 
Jeg har også lige tilføjet en ny tegneserie til samlingen, nemlig 'Sugar Skull'; tredje del i Charles Burns' 'X'ed Out'-trilogi, der er kommet i nogle meget smukke, store hardback-udgaver i vilde farver. Charles Burns var et af de første navne jeg stødte på inden for genren, og hans mesterværk Black Hole, udgivet siden 1993 og samlet i 2005, er stadig noget af det bedste, jeg nogensinde har læst. Den har jeg ikke anbefalet herinde endnu, men jeg kunne ikke stå for fristelsen til at læse noget nyt, og jeg har især glædet mig til at se, hvad den bizarre TinTin-henvisning på forsiden af første bog handlede om. Da jeg var barn pløjede jeg mig flere gange igennem min fars komplette TinTin-samling, så den lille belgier har helt klart været med til at vække min interesse for tegneserier.  Jeg blev ikke skuffet over referencerne i X'ed Out, lad mig sige det sådan. 
X'ed Out og dens efterfølgere fortæller i flashbacks om den unge Doug i en yderst turbulent periode af hans liv, hvor han både prøver kræfter med at optræde i punkmiljøet og prøver at få et forhold til den smukke Sarah med den problematiske fortid. Tidslinjen er helt skævvreden, og Doug er nu tydeligt både fysisk og psykisk mærket af en traumatisk oplevelse - drømme og virkelighed smelter sammen i ét,  og en nat kravler han efter sin ellers afdøde kat igennem et kæmpestort hul i soveværelsesvæggen. Her finder Doug den alternative og ret ubehagelige verden The Hive, hvor han optræder  som sit tidligere performance-art alter ego Nitnit. Det er virkelig ikke et rart sted - der vrimler med ødelæggelse, råddenskab og døde fostre, men det er på samme tid et virkelig vellykket univers. Historien og de helt fantastiske billeder understøtter hinanden helt eminent og trilogien er et pragteksempel på det helt særlige tegneserier og graphic novels kan - og som almindelige romaner ikke er i stand til på samme måde. 

Som det nok skinner ret klart igennem, er jeg super begejstret for X'ed Out-trilogien. Jeg læsten den faktisk igen med det samme, lige efter jeg var færdig, for slutningen er ret mindblowing og giver svar på mange spørgsmål. Jeg er også glad for, at jeg kunne holde mig i skindet og vente med læsningen, til alle tre dele var udkommet, for historien er SÅ spændende. Charles Burns får endnu engang mine varmeste anbefalinger. 

fredag den 29. juli 2016

please look back for the last time

En sidste omgang billeder fra min ferie i det, der jo teknisk set er den nordlige del af Bayern. Spørger du beboerne i området, vil de dog nok sige, at de i stedet er frankere, hvilket blev ret tydeligt på denne plakat ved Pottensteins turistinformation - og i Politiken så jeg den anden dag Bayern omtalt som en by, så det kan åbenbart være svært at finde ud af. Uanset hvad er det et skønt område, og jeg kan godt forstå, at folk er glade for at bo der. 
Traditionen tro opsøgte vi det lokale torturmuseum. Jeg har nok besøgt en otte-ti stykker i Tyskland, og dette var ikke et af de mest imponerende, men det er altid en fascinerende og makaber oplevelse at læse grusomme beretninger og se frygtelige og frygtindgydende torturinstrumenter.

Noget mere fredelige var dekorationerne på busskurene i de små byer. Jeg har skolebørn mistænkt for at have malet ubehjælpsomme The Simpsons og Minions-figurer, og denne delfin var simpelthen så yndig, at jeg måtte dele den med jer. Jeg ville ikke kunne gøre det bedre selv, men jeg har heller ikke udsmykket et busskur. 
Afslutningsvis endnu en omgang aftensmad, der smagte helt fantastisk. Det ER lidt svært at få retten til at se præsentabel ud, men her synes jeg egentlig det lykkes meget godt. Billedet får lov til at afslutte dette års feriealbum, og for første gang længe har jeg ikke en ny rejse planlagt. Lige nu har jeg rigtig meget lyst til at besøge min veninde, når hun rejser til Sydamerika om en måned, men om en måned er jeg også lige startet i skole, og det bliver forhåbentlig en slags eventyr i sig selv. Jeg må nok sætte ambitionerne til næste rejse lidt ned, men det er også helt okay - en forlænget weekend i et nyt land er heller ikke at kimse ad. 

onsdag den 27. juli 2016

endless tracks where no cars pass

Jeg holder ferie i Jylland med min far og min søster og hunden. Vi har ikke helt lige så fine omgivelser som for et par uger siden i Bayern, men vi hygger os ret godt alligevel. Billederne er alle fra vores lille by Gößweinstein, hvor den bedste vandresti gik lige igennem vores baghave og ud i skoven til nogle ret vilde klipper og uhyggeligt mange trappetrin. Jeg synes allerede godt, at jeg kunne bruge en tur mere.