Stephen King er gysermesteren over dem alle, og i hovedparten af hans forfatterskab excellerer han i historier om hjemsøgte og besatte steder, mennesker, byer, dyr og objekter. Han har dog altid haft en svaghed for krimier, og i det sidste årti har han udgivet flere romaner næsten uden et overnaturligt touch - og med den nye Billy Summers har King overgivet sig helt til noir-genren.
Billy Summers er krigsveteran og lejemorder - men med et moralkodeks der betyder, at han kun påtager sig opgaver, hvor han skal skyde ægte bad guys (hvilket jo er heldigt nok, når det tydeligvis er meningen, at man skal fatte sympati for ham - og det gør man). Han bliver tilbudt et sidste, ekstremt velbetalt job, og King forsøger på ingen måde at opfinde den dybe tallerken her, men tackler elegant klichéerne. Han siger "If noir is a genre, then 'one last job' is a subgenre" - men hans karakter Billy har heldigvis læst de samme bøger som King, og han er meget omhyggelig med alle aspekter af sit sidste job for ikke at smide det hele lige før målstregen.
Til gengæld for de mange penge, er det nemlig nødvendigt for Billy at flytte til den lille by Midwood og falde til i lokalsamfundet under påskud af at være... forfatter! Listen over King-karakterer, der har været enten aspirerende eller succesfulde forfattere, er alenlang, men Billy Summers byder heldigvis på et ret forfriskende take på dén King-kliché. Det var meningen, at forfatterskabet blot skulle være en dækhistorie, men Billy bliver hurtigt grebet af at skrive (til sig selv) om barndommens traumatiske oplevelser og tiden i Fallujah, og så gør han sig utroligt mange tanker om selve skriveprocessen. Historien i historien fungerer overraskende godt, ligesom Billy nok også giver et interessant indblik i Kings egne tanker om det at skrive.
Kings allerstørste styrke er hans karakterer, og beskrivelserne af Billys nye nabolag er lige i skabet. Godt nok tvivler jeg på, at der stadigvæk findes SÅ gode og venlige naboer, og endda så mange af dem(!), men det er en fornøjelse at læse om lejemorderen, der tæver naboens børn i Matador og vinder bamser til dem i skydeteltet til en byfest. Men lige som man tror, man har regnet plottet ud, sker kulminationen på Billys sidste job allerede en tredjedel inde i bogen, og resten af historien stikker af i flere forskellige retninger. Stephen King leger med strukturen, og resultatet er yderst vellykket. 
Jeg vil ikke spoile ret meget mere, men resten af bogen er virkelig en pageturner - og da Billy modvilligt får et uventet sidekick (på måske lidt usandsynlig vis, bevares), bliver historien kun endnu mere spændende.
Godt nok er Billy Summers en krimi og ikke en gyser, men der har trods alt sneget sig et enkelt uforklarligt element ind i historien, da Billy opdager noget besynderligt ved et maleri i en hytte, hvor han skriver på sit memoir - billedet forestiller nogle kunstfærdigt klippede buske i dyreformer (jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg ellers skal oversætte topiary animals? Det hedder det måske bare?), der straks får alarmklokkerne til at ringe, og hytten ligger ved en kløft, hvor der på den modsatte side er ruinerne af et nedbrændt hotel, hvor "bad stuff happened". Constant readers (og stort set alle andre med bare en knivspids kendskab til King) vil straks genkende The Overlook Hotel fra The Shining, og det er et ganske sjovt easter egg, der ikke er alt for forstyrrende for historien.
Stephen King har sagt i et interview, at han godt kunne se Jake Gyllenhall i rollen som Billy Summers - det kunne jeg godt se fungere, selvom jeg selv forestillede mig Billy være ældre; men det er også svært ikke at tænke på Bill Haders fremragende Barry. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at vi nok skal få Billy Summers at se i enten en film eller tv-serie, for det er en fed historie, og King-udgivelser får efterhånden ikke lov til at eksistere ret længe, før nogen har købt rettighederne til dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar