the days were long, the weeks flew by

Jeg har haft en forlænget weekend efter mine ti arbejdsdage i træk (i morgen begynder jeg på ti mere), og vejret, selskabet og aktiviteterne mindede mig om, at det jo faktisk stadigvæk er sommer. Det har føltes en lille smule som ferie, selvom jeg egentlig har haft et fyldt program. 

- Torsdag sov jeg meget længe, og det var uhyggelig tiltrængt. Dernæst fik jeg vendt verdenssituationen med min gode veninde på Helgoland, hvor det klare vand også lokkede med en tur i bølgerne. Efter et par timer i solskinnet rykkede vi indenfor, og lidt spontant besluttede vi os for en tur i biografen - for mit vedkommende for første gang i næsten to år!

- Vi kørte en tur i Fields og satte/lagde os til rette i biografens virkeligt behagelige sæder, og så blev vi ellers blæst totalt bagover af The Suicide Squad. Den var helt utroligt underholdende, og selvom jeg normalt godt kan space lidt ud, hvis der er for meget action, kunne Harley Quinn og resten af det nye hold levere det i en så flot og blodig form, at det var umuligt at kigge væk. Forrygende bizar biografoplevelse.  

- Fredag viste jeg en anden veninde og kollega rundt i området, inden vi trak os tilbage til min altan, hvor vi delte en flaske vin og adskillige ganske udmærkede dåse-mojitos. Trods hendes svenske rødder kendte hun ikke rigtig The Knife, og det var jo en stor fejl, som vi fik udbedret i løbet af aftenen imens vi fik indhentet den sidste måneds tid, hvor vi begge har haft ferie. 

- Lørdag gjorde mine milde tømmermænd ikke ligefrem min vaccinehovedpine bedre (jeg har døjet lidt med ondt i hovedet siden mit andet stik, desværre), men intet kunne afholde mig fra at tage mod Tårnby og mine to gode veninder. Min cykel prøvede ellers - den var punkteret for anden gang på TO UGER, og jeg måtte knuge hænderne i frustration, da værkstedet sagde det ville tage "en halvanden uges tid". 

- Efter en lidt forsinket ankomst med bussen tilbød min søde veninde dog straks sin egen cykel til udlån, og det næste stykke tid cykler jeg derfor rundt med et barnesæde på bagagebæreren. Eftermiddagen i selskab med mine gymnasieveninder var dog lige som håbet; det var utrolig dejligt at have tid til at få snakket ordentligt med dem, og børnene passede stort set sig selv. Det var faktisk også rart at se dem - altså børnene - for efter at have været en fast bestanddel af deres liv siden deres fødsel, er der pludselig gået over et år, siden jeg så dem sidst, hvilket jo er en evighed i deres øjne. Jeg fik dog smigret mig ind på i hvert fald to ud af fire (den femte kom senere), så det var en ok succes, synes jeg. 

- I dag har jeg vasket op og vasket tøj - og lyttet til Rød Aalborg imens - og nu er det endelig blevet tid til et par timer i selskab med den helt nye Stephen King-udgivelse Billy Summers.