torsdag den 26. april 2012

roll with da flava

I dag for præcis seksten år siden - eller er det kun femten?- var jeg til koncert med Peter Andre (som jeg ALTID har skrevet Peter André) i Aarhus med mine veninder Louise og Silke... og min far. Min stakkels far har måttet lægge øre til lidt af hvert gennem tiden, og han har været god til at ledsage mig til koncerter, som jeg ellers var for bette til at tage til alene; han var også med mig til Michael Jackson-koncert i Parken året efter - det tror jeg dog han satte liiiiidt større pris på end Peter Andre. Men mine veninder og jeg var begejstrede! Stod relativt langt tilbage fra scenen, men vi kom alligevel lidt op at skændes over, hvem af os han havde kigget på under Mysterious Girl. (Den dag i dag er jeg stadig overbevist om, at jeg havde øjenkontakt med ham, men måske er det bare en hvid løgn jeg selv begyndte at tro på.) På vej hjem i bilen sang vi fødselsdagssang for Chris fra min klasse, som en af os helt sikkert var lidt småvild med på det tidspunkt. Peter Andre er uden tvivl mit allerpinligste teenagecrush - eller tweencrush, for da jeg rent faktisk BLEV teenager et par år senere, var jeg SÅ meget ovre flødebollen.  

fredag den 20. april 2012

han plaprer om alt i en endeløs strøm

Sjældent har jeg oplevet en uge flyve så hurtigt forbi! Jeg har været alene hjemme, men jeg har næsten ikke nået at savne, for dagene er gået med arbejde og skole og eksamensprojekt. Men hvor blev jeg glad, da min kæreste kom hjem et par timer før tid i går, og vi snakkede om Berlin  og koncerter og venner og hinanden, og jeg fik gaver og vi spiste pizza. Virkelig skønt og tiltrængt med en aften i sofaen med den allerbedste. I dag stod den igen på arbejde, men jeg kom hjem til den bedste lasagne jeg længe har smagt og Svampebob i dvd-afspilleren. Det er ret lang tid siden jeg sidst har set Svampebob, så det var et herligt gensyn med nogle virkelig syrede afsnit. Vennerne fra Bikinibunden har dog ikke været helt ude af mit liv; sidst jeg var hjemme havde min søster bagt disse cupcakes. Og da vi havde besøg af min kærestes forældre, spillede hans far og jeg mit Svampebob Xbox spil i over en time. Good times. :)  

søndag den 15. april 2012

that's a heart that you made

Med lidt forsinkelse (men stadig i dag lørdag - det bliver først i morgen når jeg har sovet, og lige nu er klokken fire.) kommer her min høst fra gårsdagens Xiu Xiu-koncert. Jeg købte mig endnu en t-shirt med kattemotiv, og denne er nok en smule mere anvendelig end min lyserøde. Lige efter koncerten snuppede jeg sætlisten, ligesom jeg har gjort det så mange gange før - for ti år siden. Jeg blev lige lidt teenager i det øjeblik, men Xiu Xiu betyder altså så meget for mig, at jeg gerne vil have et ekstra godt minde. Det må man sige jeg har nu! Jeg elsker især, at I Luv the Valley, Oh! er blevet til I <3 the V-hole!!! Da jeg købte min t-shirt opdagede jeg en vinyl med Chad VanGaalen og Xiu Xiu, som jeg underligt nok slet ikke har hørt om. Men nu er den flyttet hjem i vores pladesamling.  

lørdag den 14. april 2012

a sound unlike any bird's

Jeg har haft den mest fantastiske aften i selskab med Jamie Stewart, aka. Xiu Xiu. Koncerten startede med Fabulous Muscles, så det kunne jo ikke være meget bedre. Fik også Sad Pony Guerilla Girl og I Love The Valley, Oh!, og så havde jeg kuldegysninger i flere minutter. Jamie er simpelthen for vild - hans stemme er helt utrolig. Det er svært at forstå, at man kan være SÅ intens hele tiden. Vi hilste på ham efter koncerten og blev helt bløde i knæene. Rannvá og jeg var enige; han er helt utroligt tiltrækkende. Nu må jeg i seng, men i morgen snakker jeg lidt mere om Xiu Xiu. Jeg kom nemlig langt fra tomhændet fra koncerten. 

mandag den 2. april 2012

skamløs reklame

Jeg anser en af mine vigtigste opgaver her i livet for at være en løbende test af de chips, der er at finde på det danske marked (og det udenlandske, når jeg er på ferie). Derfor var jeg naturligvis nødt til at smage tre varianter af de nye Tjips (og jeg har vist endda en fjerde smag til gode), og sjældent har jeg smagt chips så lækre. Den med balsamico og havsalt er en mildere udgave af salt&vinegar-chipsen, som sammen med de der klamme, lune baconfætre er de eneste chips jeg IKKE bryder mig om, så jeg var lidt spændt. OK, der var også lige de der Mojito-chips fra Lays, der var liiiidt underlige... Men her blev jeg mødt af en en herlig blanding af surt, sødt og salt - og de er allerede blevet nogle af mine nye favoritter. Og så er de ikke engang de bedste af dem! Dem med ost og rødløg har vundet mit hjerte, og jeg har slet ikke haft lyst til at spise andre siden. Jeg har ikke for vane at spise dip til mine chips, men det sker i sjældne tilfælde (som dette), og Tjipsene er også ret fantastiske med dip. Sourcream og chili-varianten var dog ikke imponerende - heller ikke decideret dårlig, bare en smule kedelig. 

Der danner sig efterhånden et uhyggeligt klart mønster i min chipsespisning. Kims ER bare de bedste. Min evindelige, uovertrufne nummer ét er den helt klassiske, grønne pose med sourcream&onion-smagen. Og jeg, der meget sjældent kan se det sjove i reklamer, smiler bredt til Jørgen, hver gang han er på skærmen for at fortælle om "dippe-dippe-dippe-dip". Selvom det virker sådan, er dette indlæg altså ikke sponseret. Men jeg stiller mig gerne til rådighed som testperson i fremtiden, og jeg modtager også gerne gratis chips! Jeg må være en af deres bedste kunder. Suk.  

søndag den 1. april 2012

so I ate his ears on sunday

Min mor har gemt uanede mængder af tegninger, pynt, lerfigurer og alt muligt andet fra da min søster og jeg var små. Derfor kan vi hvert år til påske nyde synet af to fine hønemødre med deres små kyllinger - min måske en lille smule flottere end min søsters, men jeg burde nok tilføje, at jeg var et par år ældre, da jeg producerede min. Til gengæld kan ingen stikke min søster i sejhed, når det kommer til kreative måder at nedskrive sit navn. Der var en anden Mette i børnehaven, så min søster har heddet Mette B i hele sin barndom, og det B blev en så integreret del af hende, at hun i mange år ikke skrev sit navn uden. Die Hasenschule er (selvfølgelig) fra Tyskland - det er ikke kun julepynt, mine forældre køber sig fattige i. :)