onsdag den 27. juni 2012

movies on my mind #5

Only Yesterday, 1991
Happiness, 1998
Life During Wartime, 2009
Sammen med Rannvá har jeg fået set et par gamle favoritter og opdaget en ny. Først på programmet var Only Yesterday af Isao Takahata, og på japansk hedder filmen Omoide Poro Poro, hvilket skulle betyde noget i retningen af "memories come tumbling down". Det er en meget god beskrivelse af denne helt rolige fortælling om pigen Taeko på syvogtyve, der er single og arbejder i Tokyo. Hun beslutter sig for at hive stikket ud i en periode, og tager på landet for at hjælpe nogle fjerne slægtninge med høsten af saflor, der er en slags tidsel. På togturen derhen vækkes de første minder til live fra da hun var en lille skolepige, der ønskede mere end noget andet at komme på sommerferie på landet ligesom alle de andre i klassen. Herfra flyder minderne i en lind strøm - især er jeg glad for hendes minde om menstruation, og hvor pinligt det bare var, hvis drengene fandt ud af det. Taeko bliver glad for det nedbarberede og helt simple liv på landet, og må snart gøre op med sig selv, om hun har været tro mod de håb og drømme, som hun havde da hun voksede op.  
  
Dernæst så vi to Todd Solondz-film, Happiness fra 1998 og fortsættelsen Life During Wartime fra 2009. Min helt Daniel Clowes har tegnet plakaten til førstnævnte, der længe har haft en æresplads i min samling, og da en kunde på arbejde den anden dag nævnte fortsættelsen, måtte den jo med hjem med det samme. Begge film handler om de tre søstre Trish, Joy og Helen, der i deres liv kæmper med cirka alt det dårlige, et menneske overhovedet kan komme ud for. Depression, pædofili, ensomhed, selvmord - you name it, they've tried it - men det er beskrevet på så overdrevne og absurde måder, at man kun kan grine lidt af al elendigheden. 

tirsdag den 26. juni 2012

the muscles fought so long

Fra min søsters have
Dagene er gået med arbejde siden jeg kom tilbage til København i torsdags. Det har været nogle lange dage, og jeg er enormt træt i mine ben hver aften, men det har også været ret hyggeligt. Jeg arbejder altså sammen med nogle virkelig søde mennesker. Min underbo og kollega Nils fortalte mig i morges på trappen at der havde været et giftudslip fra en fabrik, og at vi ikke måtte gå ud, så jeg fik ufrivilligt en time mere hjemme - uden morgenmad i huset. Suk. Betjente Hannibal Hildorf i går, og han var virkelig flink og sympatisk. Jeg kom først i tanke om hvem han var, da han var gået. I dag var det Bubber. Han var meget brun. I morgen skal jeg også arbejde, og så går turen til Amsterdam torsdag morgen, hvilket bliver awesome. 

søndag den 24. juni 2012

I could eat for a million hours

 SCAMPI CON POMODORINI: stegte tigerrejer med cherrytomater, hvidløg og hvidvin, serveret på en skive landbrød
CARPACCIO DI CARNE: tynde skiver rå oksemørbrad med rucola, pinjekerner og frisk revet parmesan (og soltørrede tomater, oliven og artiskok, men det var bare en ekstra bonus)
FILETTO DI MANZO: grillet oksemørbrad med dagens grøntsager (samt kartofler og bernaise sauce i rigelige mængder)
MOUSSE DI CIOCCOLATA BIANCA E´ NERA: hjemmelavet hvid og mørk chokolademousse
Det var ikke så sjovt at komme hjem til et gabende tomt køleskab efter at have spist sådan en lækker middag som jeg gjorde i onsdags med min familie. Vi spiste her, og det var en virkelig hyggelig aften, hvor vi aftalte at tage til Østrig på sommerferie om en måneds tid. Jeg glæder mig allerede!  

fredag den 22. juni 2012

it pleases me this memory

Verdens bedste mor, altså min, har fødselsdag i dag. Tillykke! Hun har fået en tablet, så hun kan spille Wordfeud på en større skærm (og så min far kan få sin telefon tilbage...), og min søster og jeg gav hende nogle fine kopper fra Rice. Det er hende på den øverste tegning, selvom jeg nu husker hende med lidt mere hår og noget mindre prangende øreringe. Nederst er hele familien, åbenbart til fastelavn, for jeg har mit mariehøne-kostume på. Det gule hus bor mine forældre stadig i, men den røde Lada er blevet skiftet ud et par gange siden...

tirsdag den 19. juni 2012

they are always in embrace beyond propriety

Siden sidst er Molly Mulddyr blevet et velintegreret medlem af hesteflokken, og hun er simpelthen ikke til at stå for med sine lange ører og fjogede grin. (Hvis nogen skulle være i tvivl, er det Molly på de sidste tre billeder...) I dag har jeg besøgt Louise, der serverede friskbagte boller og en toliters cola - hun ved lige, hvordan hun skal opvarte mig. Tog en tre timers middagslur i sofaen da jeg kom hjem, i morgen skal jeg ud og spise italiensk med familien, og det er i det hele taget virkelig dejligt at være hjemme. Men det er det selvfølgelig altid.  

søndag den 17. juni 2012

I wasn't born with enough middle fingers

Egentlig har jeg slet ikke lyst til at skrive om koncerten i går, for der vil mangle så meget mere, der er så mange usagte ting mit forhold til den fantastiske institution, der er Marilyn Manson. Jeg har det mærkeligt ved bare at nedfælde et par hurtige linjer om en koncert, når denne mand indirekte har reddet mit liv. Han fortjener fem tusinde sider og min ubetingede dedikation opmærksomhed. Men et par hurtige linjer bliver det, for jeg er lige kommet hjem til min familie, og jeg kom til at græde lidt af træthed over aftensmaden. Jeg trænger simpelthen så meget til at slappe helt af et par dage på mit teenageværelse. Jeg blev da også sytten år igen da tæppet gik i går, og Manson og Twiggy stod lige foran mig - det samme gjorde Nanna, og det var fem kvarter i himlen. Og i silende regnvejr, vel at mærke - og nej, jeg havde alligevel ikke taget mine gummistøvler på. Marilyn Manson var i absolut topform, og det var en meget bedre koncert end den fra nul-syv. Jeg døde lidt af lykke, da jeg hørte Tourniquet og Antichrist Superstar, og han spillede ikke et eneste nummer fra de sidste to, helt forfærdelige plader, så det var bare helt perfekt. Mit kamera ville helt sikkert have druknet i regnen, så det blev altså i lommen - billederne er derfor ikke mine, men alligevel ret aktuelle. Nu må jeg hellere se den der landskamp. 

fredag den 15. juni 2012

everything spins on my head

Så er det overstået! Jeg har været til eksamen i mundtlig mediesociologi, og jeg slap faktisk derfra med et ti-tal! Har stadig lidt svært ved at forstå det, men det var en virkelig god oplevelse, min underviser hjalp mig godt på vej - og de ting i vores opgave, som vi selv var skuffede over, fremhævede han som gode. Jeg købte et par gummistøvler til mig selv i eksamensgave, for det kommer vist til at regne rigtig meget i morgen, når Marilyn Manson spiller til Copenhell. Stod med et par sorte i hånden, men de blomstrede var altså meget finere - det må alle de sortklædte altså komme over. Jeg har også spist lækker jordbæris og danset rundt i stuen til den nye Hot Chip - så meget, at pladen hoppede lidt på et tidspunkt. Nu er det weekend, og nu bliver det sommer!

onsdag den 13. juni 2012

hear me roar again

Travlhed på hjernen. Men her er en løve, som jeg tegnede engang i firserne.

mandag den 11. juni 2012

let us bet when you know we should fold

Inden det gik helt galt
... og Nanna er faktisk helt ligeglad med fodbold
Making new friends
Begyndelsen på enden
Nå. Der i lørdags, da jeg skulle på Jaguaren til en enkelt? Det tog fuldstændigt overhånd. Jeg drikker efterhånden ret sjældent, og det er endnu sjældnere, at jeg bliver så fuld som jeg gjorde i lørdags. Jeg har aldrig været god til shots - min mave kan simpelthen ikke klare de klamme små sataner, og sidst jeg forsøgte mig for fire år siden (uden overhovedet at være fuld), kastede jeg en lille smule op i min hånd foran min chef. Han sætter nemlig altid shots på bordet - også i lørdags, og efter at have taget et par halve shots, synes jeg det gik så godt, at jeg bare blev ved. Og ved. Og ved. Da der ikke var flere granatæble-shots, gik jeg op i baren og købte en flaske mere. Til firehundrede kroner. Jeg er tydeligvis ikke vant til at købe hele flasker, når jeg er i byen. Havde nok troet, at Jaguarens priser var lidt mere humane. Det er simpelthen så dumt gjort, og det er helt klart dét, der blev min undergang. Halvdelen af flasken står sikkert stadig op af et træ på Holmbladsgade, hvis nogen skulle være interesserede. Senere slæbte vi folk med hjem i lejligheden, hvor vi fik spildt lidt øl på nogle vinyler og røget hele stuen til, hvorefter jeg ganske tilfreds kravlede ind i seng.

Og vågnede søndag morgen til de værste tømmermænd i mit liv. Jeg overdriver ikke. Jeg har aldrig haft det så dårligt før. Fra jeg vågnede til klokken ni om aftenen kastede jeg op mindst en gang i timen, og til sidst var jeg ved at tude lidt, og måtte have min kæreste til at love mig, at det nok skulle gå over. Tømmermændsaktiviteter som pizza og film kunne jeg overhovedet ikke deltage i, og da jeg bad om et glas vand i stedet for cola, gik situationens alvor op for min kæreste, der dog heller ikke var helt på toppen. Til gengæld var Nanna overraskende frisk - sikkert stadig fuld da hun vågnede - og hun ryddede op i stuen og tog opvasken som en anden lille engel. Først i går aftes vågnede jeg lidt op til dåd, spiste en portion koldskål og så Raging Bull, mens jeg puttede mig under dynen. Var ude af min seng i samlet en halv time i går, og det var kun for at kaste op. Too much information? Beklager. Nå, jeg har egentlig virkelig travlt nu, for jeg skal til eksamen på fredag og fik ikke læst et ord i går. Hej!

lørdag den 9. juni 2012

my motormouth runs over you

Og så gik dén uge..! Vores lejlighed har været fyldt med søde mennesker, og siden i mandags har jeg næsten ikke haft et øjeblik for mig selv. Det plejer jeg slet ikke at kunne overskue i så lang tid af gangen, men Rannvá er altså ikke en særligt krævende gæst, så det har slet ikke været noget problem. Vi har puttet os under tæppet, set en bunke film og spist god mad, mens vi drømte om sommer og solskin. Jeg havde ellers pakket mine varme vintertrøjer ned, men dem har jeg måttet finde frem igen. Eksamenslæsningen har jeg udskudt til i dag - men nu har jeg også hele dagen, før jeg skal på Jaguaren i aften med mit arbejde.

Puslespillet er lidt en milepæl for mig. Lærke og jeg startede på det for nogle uger siden, og dagen efter brugte jeg alt for meget tid på at lave den blå himmel. Ud over den almindelige trang til at færdiggøre et påbegyndt puslespil, besidder jeg også OCD'en, der gør det tvingende nødvendigt at færdiggøre det. Og før det er samlet, kan jeg næsten ikke slappe af. Men denne gang havde jeg altså ikke tid. Jeg skulle læse til eksamen, så jeg tog en rask beslutning og smed alle brikkerne tilbage i bakken - ufærdigt. Det lyder totalt plat, men det er virkelig stort for mig. :) I skuffen med puslespil fandt jeg et par stykker af min kærestes gamle kassettebånd, og det glæder mig at se, at han også har hørt lidt Smashing Pumpkins. Nå. Mediesociologieksamenslæsning NU!  

mandag den 4. juni 2012

my misery's so addictive

Puh. Så er det overstået. Min skriftlige eksamen i tysk fonetik. Spørgsmålet var faktisk rigtig godt - det handlede om klusilerne, som jeg har ret godt styr på. Jeg kunne svare på alle fire delspørgsmål, og kun enkelte gange kunne jeg ikke finde eksempler i teksten eller huske alle måderne, hvorpå f.eks. /b/ distribueres, men overordnet synes jeg det gik godt. På cyklen på vej hjem konstruerede jeg en facebook-opdatering i hovedet, noget i retning af: "Fonetik, din klamme kælling. Hvis jeg ikke har besejret dig denne gang, sker det aldrig!", og jeg glædede mig til en masse likes og klap på skulderen. Pludselig blev jeg dog ramt af en grum mistanke, og det første jeg gjorde, da jeg kom ind af døren herhjemme, var at tjekke udlydshærdning én gang til. 

Det skulle jeg aldrig have gjort. Det er umuligt og totalt meningsløst at forklare, men jeg har misforstået undtagelsen (for dem er der en million af) af udlydshærdningen (som jeg ellers godt forstår), der kommer i forbindelse med l, n og r. Kort fortalt, jeg troede de kom før den pågældende klusil, men de kommer efter. Og nu er store dele af mit spørgsmål tre, samt en lille del af spørgsmål fire direkte forkert. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Det er SÅ irriterende, at jeg svarer forkert på noget, som jeg ellers har helt styr på. Hvis det gør at jeg dumper, bliver jeg virkelig ked af det. Men jeg tror ikke, at jeg dumper. Det meste andet er helt rigtigt, og jeg har ikke udeladt noget vigtigt. Hvor ville jeg dog ønske, at det var en mundtlig eksamen, for så kunne søde Marie stoppe mig, inden jeg kørte helt ud af et forkert spor - for resten af stoffet har jeg altså styr på. Det betyder dog også, at jeg er optimistisk. Skulle jeg dumpe, må jeg overbevise administrationen om, at jeg fortjener endnu et forsøg - for jeg ved, at jeg kan bestå nu. Det betyder dog, at jeg alligevel ikke opdaterer min facebook helt så kækt.  

Uanset hvad er det slut for denne gang, og jeg har gjort alt hvad jeg kunne. Jeg har derfor belønnet mig selv for indsatsen og købt to billetter til Copenhell, hvor Nanna og jeg skal se Marilyn Manson! Jeg glæder mig ustyrligt meget, og festivalen starter meget passende fredag eftermiddag - hvor jeg om formiddagen har været til min sidste eksamen i mediesociologi. 

søndag den 3. juni 2012

you've got too much to wear on your sleeve

Jeg er stadig syg, men har det meget bedre i dag end de sidste to. Måtte også blive hjemme fra arbejde i går, og Chrelles fødselsdag måtte jeg også melde afbud til. Havde ellers virkelig glædet mig, det er alt for længe siden jeg sidst har set ham og hans kæreste. En tur i SuperBrugsen efter koldskål slog mig fuldstændig ud, og jeg sov det meste af dagen væk. Men jeg har også fået læst lidt mere til eksamen. Der er i morgen. Jeg føler mig ret godt forberedt. Håber bare ikke, at jeg skal sidde og snøfte og pudse næse uafbrudt i tre timer. Billederne i dag er af tre nyindkomne yndlingsting (jeg er en sucker for notesbøger og æsker), som jeg har fået af min søster, min kæreste og min bedstemor. Den gule fra min søster er SÅ fin og ligner en bog, når den står på højkant. Notesbogen er den mindste i min samling og fra Berlin, og æsken har min bedstemor haft stående så længe jeg kan huske. Hun har fået den af sin bror for halvtreds - tres år siden, og nu står den hos mig. Det er jeg virkelig glad for.

fredag den 1. juni 2012

The Smashing Pumpkins - Siamese Dream

Et af de bands, der er blevet hørt allermest på mit teenageværelse er The Smashing Pumpkins. Min fascination startede, da jeg som tiårig så videoen til Bullet With Butterfly Wings på MTV, og jeg har ikke kigget mig tilbage siden. Jeg har ikke tal på alle de gange jeg har ligget på min seng og lyttet til især Mellon Collie And The Infinite Sadness og Adore, som jeg kender ud og ind, og hvis tekster jeg aldrig glemmer. Billy Corgan er nok et af de mennesker jeg allerhelst vil drikke en øl med, og han har bestemt også været genstand for noget teenageforelskelse. Mit VHS-bånd med alle musikvideoerne er helt tyndslidt i 1979-videoen, hvor Billy sidder på bagsædet af en bil og smiler det sødeste smil i verden. Jeps - der er ét eller andet over denne høje, skaldede mand. 

Billy Corgan har hele sit liv kæmpet med OCD, depressioner, selvskade og tanker om selvmord, og det er jo desværre alle sammen ting, jeg selv er bekendt med. Det lyder så banalt, men det gør bare, at musikken rører mig endnu dybere. Jeg har godt nok tudet mange gange til Crestfallen fra Adore, men mindst lige så mange gange har jeg, boblende af glæde, sunget Today i uskøn fuldeduet med Nanna, eller hørt Disarm uhyggeligt højt under opvasken. Da jeg gik på gymnasiet i Randers havde jeg fyrre minutters bustur hver vej og masser af tid til at høre alt muligt musik, men én ting var sikker - når jeg gik fra bussen op til skolen, hørte jeg hver dag Thru The Eyes of Ruby, som uden sammenligning er min yndlings Pumpkins-sang.

Smashing Pumpkins er indirekte også skyld i, at jeg bor i København. Altså, jeg var nok flyttet herover uanset hvad, så det er selvfølgelig at stramme den lidt, men de var i hvert fald skyld i, at jeg kendte nogle mennesker da jeg flyttede. Chrelle har jeg nemlig mødt på det danske Smashing Pumpkins-forum, der mest af alt bare var en lille trofast skare, der diskuterede SP og alt muligt andet på nettet. Vi mødtes et par gange på Roskilde Festival, der blev holdt et par fester, og snart vidste alle mere eller mindre hvem hinanden var. Jeg mødte også en anden fyr fra København på siden,  og via ham en bunke andre søde mennesker, som jeg virkelig har haft det godt sammen med. Jeg fik også et værelse i en af vennernes lejlighed (og ham skal jeg se spille om et par uger på Copenhell!), og selvom jeg nu opdagede en hel masse ny musik, hørte jeg stadig rigtig meget Smashing Pumpkins, især når jeg gik lange ture på Nordhavnen. 

Nå, jeg kunne blive ved - jeg har slet ikke fortalt om de to koncerter, jeg har været til. Men nu må jeg altså have mig en lur. Min kæreste har smittet mig, og nu er jeg mere forkølet, end jeg har været i årevis. Måtte melde mig syg på arbejde, og må droppe Kitty Wu-koncert med Lotte, Heidi og Stefanie i aften. Kan kun ligge og snøfte og læse lidt fonetik af og til, selvom jeg snart ikke kan gøre mere på dén konto - nu må det bære eller briste. Indimellem tillader jeg dog mig selv at høre musik, svælge i gamle minder og ramble løs herinde. Billederne forestiller i øvrigt, som indlæggets titel antyder, Siamese Dream, der sidste år blev genudgivet på vinyl - og hvilken lækker en af slagsen. Den kunne jeg ikke stå for, og da jeg sidst vandt en konkurrence på arbejdet, røg den med hjem til samlingen.