tirsdag den 31. december 2013

to fill the night with hollering

Årets sidste dag startede med en arbejdsdag på fem timer; men dagen gik hurtigt, og vi hyggede os med god musik og Cava og Asti efter lukketid. Simon og jeg gik hjem, og vi så den smukkeste eftermiddagssol over vandet fra Knippelsbro. Herhjemme har vi brugt eftermiddagen og aftenen på at lytte til høj og god musik (blandt andet Beirut, Larkin Grimm og Animal Collective) og på at spille backgammon, 500 og guitar. Sidstnævnte kun min kæreste, dog. Til aftensmad fik vi sushi, hvilket vel også er lidt nytårsagtigt, og for en times tid siden sendte jeg Simon videre til fest. Jeg holder nytår sammen med Jimmy, og lige nu hører vi også høj musik. Om lidt sætter jeg en film på og åbner en pose chips - og det er lige som det skal være. Godt nytår, håber I alle sammen har en dejlig aften og passer på jer selv! 

søndag den 29. december 2013

as the day disappears from the sky

Anden juledag tog min far og jeg hunden med på ekspedition for at finde forstenede søpindsvin ude på Raget, der er et stykke stenstrand nede ved fjorden lige uden for Mariager. Der var helt ualmindelig tåget, og vi havde stranden for os selv, bortset fra en enkelt anden hundelufter, der trængte til frisk luft og en pause fra julemaden. Jeg har været med min far på Raget så længe jeg kan huske, og der er efterhånden også akkumuleret en rimelig stak søpindsvin i zinkspanden hjemme på terrassen. Dagens høst var ret imponerende, hvilket nok til dels skyldes stormen, men bestemt også min fars amatørarkæologiske falkeblik. Han har alle dage været bedst til at finde dem - min søster og jeg havde altid travlt med at få våde sko eller rifter i tøjet. Jeg kan nu sagtens se det tillokkende i at gå og sparke lidt til stenene - det er enormt afslappende, og jeg ville ønske Amager Strandparks vandkant var lidt mere spændende.   

torsdag den 26. december 2013

Tine hun har ingen ro, før hun får sin pakke

Noget af det bedste ved julen er gaverne. Sådan er det altså bare. Jo ældre jeg bliver, jo mere fylder den gode julemad og det rare samvær, men der bor altså stadig et lille barn inde i mig, der elsker at få gaver. Jeg kan godt prøve at bilde jer ind, at jeg er lettere ambivalent på det punkt, og at jeg i virkeligheden synes, at min far giver alt for store gaver (det gør han faktisk), men jeg synes det er SÅ hyggeligt at pakke gaver op. Det er da fantastisk at få en bunke af de ting, man ikke altid synes man har råd til at købe selv, fordi man måske strengt taget ikke har brug for det. Gavehøsten i år har været helt forrygende, og jeg er glad for det hele - men min søsters gave var nok lige et lille hak sejere end de andre. Hun har fundet en bog om nisser - ikke julenisser, men de nisser, der lever under trærødderne og er venner med skovens dyr. Det er den bog, som mit yndlings-børne-tv Nisselægen David udspringer fra, og den er helt utrolig fin.   

tirsdag den 24. december 2013

so anxious for your look of joy and delight


Så blev det alligevel jul i år, selvom jeg havde mine tvivl! Men jeg nåede hjem til min far i går helt stress-fri, ænderne er stegt, min kæreste er hentet i lufthavnen, pastaenglen jeg lavede til spejder er kommet på træet - og nu er vi klar til at holde mini-jul. Aldrig tidligere har jeg prøvet at være så få til juleaften, men det er heldigvis sammen med de mennesker jeg holder allermest af; min far, min søster og min kæreste. Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul sammen med jeres kære, og så vil jeg sende en ekstra tanke til alle dem, der også mangler nogen omkring juletræet i aften. Det skal nok blive nemmere en dag.

onsdag den 11. december 2013

den lyse for os ville og sprede mørket her


Mens resten af verden mindedes Mandela, blev min elskede bedstemor bisat fra den lille, fine landsbykirke i Skelund. Vi kunne ikke fylde et helt stadion, men vores kærlighed, respekt og sorg var ikke mindre af den grund. På trods af alt det triste endte det med at blive en smuk dag; solen - der var temaet i præstens tale - kiggede frem, da vi bar kisten ud af kirken, og resten af eftermiddagen blev brugt på at udveksle gode minder med kusinerne og fætteren fra København. (Værløse, teknisk set. Men da jeg var barn, var hele Sjælland København). Vi snakkede om de uendeligt lange -på den allerbedste måde - sommerferier på gården, om tømmerflådebyggeri og risengrød til nissen, og om hvor heldige vi har været med at have verdens bedste bedstemor.

mandag den 9. december 2013

hovedet højt og striberne på

AaB gør det nemt for mig at fokusere på de gode ting i øjeblikket, for de har lige spillet Viborg ud af banen, vundet fem-nul og generobret andenpladsen fra de usle københavnere, så vi nu kan overvintre komfortabelt i dén position. Jeg er simpelthen så glad for fodbold, og jeg synes det er direkte pinligt, at jeg ikke har været på stadion i over et år, men jeg har selvfølgelig haft nogle andre ting at tænke på. Jeg SKAL se fodbold live engang i løbet af foråret, især hvis vi ender med at få medaljer - for jeg 'plejer' at være til stede, når vi vinder noget. Første billede er fra bronzekampen i 2007 (hvor jeg havde feber), og de andre billeder er fra medaljeoverrækkelsen da AaB vandt mesterskabet året efter. Jeg har haft nogle helt fantastiske oplevelser med det hold - og med min far og min søster, som jeg altid er på stadion med, og der er forhåbentlig mange flere i vente.

(Jeg MÅ også lige nævne gode gamle Jimmy Nielsen, der har været min favorit-AaB'er lige siden jeg så min allerførste kamp live i august '99, og som min kat er opkaldt efter. I lørdags blev han nemlig amerikansk mester med sit hold, Sporting Kansas City, efter en straffesparkskonkurrence, hvor han med flere brækkede ribben lavede en klasseredning. Tillykke til ham - det varmer mit hjerte, at det går ham godt i USA!)

lørdag den 7. december 2013

all the words hide in my mouth

Et helt år er på forunderligste vis passeret siden min elskede mor døde. Det er overhovedet ikke til at forstå. I dag er det dog heldigvis de gode minder, der fylder mest, hvilket også er besynderligt; hvorfor er denne syvende i måneden så meget nemmere end de elleve foregående? Jeg bilder mig ikke ind, at jeg på nogen måde er færdig med at sørge, men det er så rart også at kunne huske de gode ting, så i dag kigger jeg på gamle billeder og læser breve. Måske bliver jeg meget ked af det senere, måske ikke - og begge dele er helt okay. 

onsdag den 4. december 2013

I wanna fill her heart with forget-me-nots

Det er stadig lidt uvirkeligt for mig, at min bedstemor er død - mest fordi det kom helt ud af det blå, selvom hun selvfølgelig lige var fyldt halvfems. Jeg er ikke på samme måde i sorg, som da jeg mistede min mor, men det er nok meget naturligt. Min bedstemor var ved at blive ret dement. Hun kunne heldigvis sagtens kende os, når vi besøgte hende, men hendes korttidshukommelse var ikke-eksisterende, og det vidste hun godt selv. På en måde er det godt, at hun fik fred på denne hurtige og smertefrie måde, når det nu skulle være. Og det skal det vel, når man er halvfems. 

Det betyder dog ikke, at jeg ikke er ked af det - for det er jeg. Har heldigvis et væld af  gode minder om hende og gården hun boede på da jeg var barn, for hun var en rigtig bedstemor, der var god til at bage kage, fortælle historier og plukke bær med os i den store køkkenhave. Laden var lejet ud, men min søster og jeg måtte gerne gå derind for at gynge i hængesofaen eller køre fingrene igennem bunkerne af korn. Nogle gange måtte vi også tage en håndfuld korn til vores imaginære heste, som vi havde opstaldet i den tomme grisestald ved siden af. De heste levede som konger! Når vi var sultne, lokkede hun med nybagte kanelsnegle eller en skive franskbrød med hjemmelavet jordbærsyltetøj, og til aftensmad lavede hun den bedste flæskesteg med brun sovs og kartofler. Jeg kommer til at savne hende, men jeg er også taknemmelig for, at jeg ikke oplevede at miste mere af hende inden det skete. Og så er jeg rigtig glad for, at det kun er to uger siden jeg så hende sidst. Der kørte vi en tur ud omkring Als Odde og så solnedgangen, og det er et godt sidste billede at have af hende. 

tirsdag den 3. december 2013

I stood still, it's what I did

Jeg tror også det bliver svært at komme i julestemning i år. I går døde min bedstemor. 

lørdag den 30. november 2013

Stephen King - Doctor Sleep

I Doctor Sleep, Stephen Kings længe ventede opfølger til mesterværket The Shining, følger vi drengen på den trehjulede cykel - Danny Torrence - der nu er blevet voksen. Stephen King har sagt i et interview, at han var nervøs for at skrive en fortsættelse til en bog, som mange mennesker læste da de var 14-15-år gamle og dermed lettere at skræmme. Jeg læste den selv som tolv-årig, og det er en af de mest uhyggelige læseoplevelser jeg nogensinde har haft. Nogle aftener turde jeg simpelthen ikke læse videre, og måtte vente til solen stod op næste dag. Og det er rigtigt - Doctor Sleep skræmte mig på ingen måde i samme grad, men det havde jeg nu heller ikke forventet. Den starter ret brutalt med et gensyn med den rådne dame fra badekarret, og så er vi godt igang. 

Dan Torrence burde have al mulig grund til at holde sig fra alkoholen, men han drikker alligevel mindst ligeså meget som sin far. Det samme gjorde Stephen King, da han skrev The Shining, og Cujo kan han næsten ikke huske at have skrevet. Så han kender vist godt det der med at vide, at man gør noget forkert - men man kan ikke lade være. Dans evne til at 'shine' drukner næsten i hans alkoholmisbrug, men efter en total deroute tager han sig sammen, får et arbejde på et plejehjem sammen med en synsk kat og begynder at kommunikere med en pige ved navn Abra ved hjælp af telepatiske beskeder. Hun er i fare, da gruppen The True Knot er efter hende - en slags vampyrer, der lever af nogle børns evne til at shine, og med medlemmer, der er over hundrede år gamle. De er usandsynligt badass og nogle af de mest skræmmende fjender i en King-roman længe. I kampen mod The True Knot ender Danny selvfølgelig på den grund, hvor The Overlook Hotel brændte ned over tredive år tidligere, og det hele er meget spændende. 

Doctor Sleep er en rimelig efterfølger til The Shining, men jeg kunne godt have ønsket mig at bogen var mindst dobbelt så lang. Den er godt nok på 486 sider, men det er med stor skrift og mange afsnit, og jeg mangler især at høre noget mere om The True Knot. Nogle af de her mennesker har levet i over hundrede år; hvad har de oplevet, hvor har de været, og hvordan kan de holde ud at være SÅ onde? Jeg er glad for Doctor Sleep, selvom den måske ikke helt levede op til mine forventninger - men de var måske også lidt for høje.  

torsdag den 28. november 2013

drooling on cakes of plastic

Apropos madpakker med en helt særlig betydning - her er den fine video til min kærestes nye single. 

onsdag den 27. november 2013

I ended up with pockets full of dust

I dag havde jeg makrel i chili og et æg med til mit ristede rugbrød, og selvom det var en klar forbedring i forhold til sidste uges leverpostej, nåede det ikke min mors madpakker til sokkeholderne. Hun lavede de bedste madpakker til mig lige indtil jeg flyttede hjemmefra som tyve-årig, og selvom mine veninder drillede mig lidt med det i de senere år, tror jeg også at de var lidt misundelige. De tre år jeg gik i gymnasiet stod jeg op og gik i bad klokken seks, og klokken halv syv gik jeg ned for at spise morgenmad. Der stod min mor op og holdt mig med selskab, hyggede om mig og smurte min madpakke, og det gjorde nogle mørke, kolde vintermorgener meget nemmere at overskue.  Jeg gik ud af døren ti minutter i, hvorefter hun gik i seng igen, hvis min far og min søster først skulle møde senere. Hun skulle bare lige sende mig godt afsted. Der var næsten altid en lille overraskelse med i madpakken; en chokoladekiks eller et lille flag, og tit havde hun skrevet en hilsen på servietten, der nænsomt var foldet ved siden af maden. Sådan en mor er den allerbedste slags, og det er ikke så underligt at jeg savner hende. I dag er det et år siden, hun sidst var ved bevidsthed. I dag er det et år siden, jeg sidst hørte hendes stemme. I dag er jeg meget, meget ked af det.  

mandag den 25. november 2013

it's cause you mean the world to me

Hurra! I dag udkommer min kærestes anden plade til digital download (vinylen er som sagt ikke kommet endnu, men den er lige på trapperne) og man kan lytte til den lige her. Han har lagt så meget arbejde i den, og det har været ret specielt at være med på sidelinjen hele vejen - lige fra numrene bare var en lille tekstbid eller et par strofer af en melodi, og nu er de pludselig rigtige sange med deres helt eget liv. Med et lidt mere professionelt pladeselskab bag sig denne gang måtte han pludselig forholde sig til begreber som 'PR' og 'pressekit', og da han ikke havde nogle pressebilleder, måtte vi for en måned siden på udflugt med kameraet. Solen var lidt for meget vores ven den dag - den skinnede så stærkt, at åbne øjne nærmest var en umulighed. Men det lykkedes - han fik sit pressebillede, og her er de fineste bloopers. 

søndag den 24. november 2013

the hours become days

I dag så jeg også solnedgangen ved vandet! Den var ikke lige så flot som den på billederne, som er taget på Als Odde for præcis en uge siden, men det var skønt at gå en lang tur med min kæreste på min første fridag siden jeg kom hjem. Her er nogle gode ting, der er sket siden sidst:

1. Spiste bøf og flødekartofler til morgenmad i dag. Det var ikke rester, det var ikke planlagt, men det var overordentligt overdådigt.

2. Gik en laaaaang tur i dag nede ved vandet og sluttede af i den nye Kvickly ved Lergravsparken, hvor alle ting af en eller anden grund var sindssygt billige. Vi gik all-in på færdig-fryse-retter til den næste måned, og da vi nåede til kassen var der YDERLIGERE 20% på alting. Ikke dårligt. Om det så er en god eller dårlig ting, at jeg går så meget op i det, er en helt anden sag.

3. Så Patrick fra Paradise Hotel i bussen i går. Stod faktisk presset helt op af ham, og troede i lidt for lang tid, at han var en tidligere juleassistance fra arbejdet jeg bare ikke kunne sætte navn på. Da han var med i PH spillede min kæreste i et band, der øvede hver mandag, tirsdag og torsdag; vi havde et fjernsyn i soveværelset, og vi havde et hav af tv-kanaler = jeg blev fanget i fælden.

4. Stephen King var med i det Sons Of Anarchy-afsnit vi så igår! Sindssyg optræden. 

Og et par enkelte dårlige ting:

1. Min kæreste skulle have holdt releasefest for sin nye plade på Drone igår, men vinylerne er ikke blevet færdige i tide, og uden det produkt der skal fejres, virkede det lidt fjollet at feste.

2. Tre, TRE gange i denne uge har bussen været propfyldt med en skoleklasse eller børnehave om morgenen. Om morgenen, hvor de ti minutter ind over Christianshavn og Knippelsbro ellers lige giver mig tid til at vågne helt i fred og ro, siddende ved vinduet med min kæreste i hånden. Sådan har det ikke været i denne uge! Tredje dag med skrigende unger snuppede min kæreste et dobbeltsæde til os for næsen af en dreng, der sendte os de vildeste dræberøjne.  (Han HAVDE selvfølgelig en plads. (We're not animals.) Han ville bare tættere på nogle af sine andre venner, så de kunne råbesnakke mere om Messi og sparke til sædet foran dem.) Jeg er ikke stolt af at sige, at jeg sendte et hovent, triumferende dræberblik tilbage. Til en dreng på under ti år. Jeg var presset.  

mandag den 18. november 2013

I woke up with this song in my head

Hvor var vejret bare vidunderligt i går! Jeg er helt glad for, at jeg ikke var med til julefrokost i København, for så var jeg stensikkert blevet under dynen hele dagen i går og var gået glip af solskinnet. Silke, min far og jeg gik en lang tur ved fjorden, og jeg vovede mig ind bag fiskernes gamle redskabsskure for at fotografere lidt. Trangen til at komme på en sejltur overmandede mig, og jeg blev sur på mit fortids-jeg for ikke at have udnyttet mulighederne lidt bedre da jeg boede her. Jeg sad bare hjemme på mit værelse og malede negle og øjne sorte, og når jeg endelig gik tur, var det mest efter mørkets frembrud. (Men okay, der er jo teknisk set ikke noget der afholder mig fra at melde mig til kajak eller roning ude ved Amager Strandpark - tvivler dog stærkt på, at det nogensinde kommer til at ske. Planlægger også hvert år at bade mindst en gang om ugen - fik det gjort én gang i år. Flot.) Pænt var der i hvert fald ved fjorden, og min vintertristesse har lettet en smule. Bliver i øvrigt nødt til lige at linke til Kristinas fantastiske indlæg om vinterdepression - det er SÅ sjovt og SÅ rigtigt, og jeg elsker hende lidt for også at tage de tungere emner op. For mig virker sollys (og til nød min lysenergilampe), gåture i frisk luft, D-vitamin i rigelige mængder og tid til at puste ud - så jeg er på den bedste kur i øjeblikket.

lørdag den 16. november 2013

the world has become a little too mean

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg kører lidt på reserverne i øjeblikket. Jeg hader, hader, HADER november, og i år er første år uden mor og derfor lige lidt værre end alle de andre år. Bloggen er kommet til at lide frygteligt under det, men nu er jeg hos min far i et par dage, og så bliver mine depoter forhåbentligt fyldt op igen så jeg får overskud til lidt mere end kun at gå på arbejde. I dag gik vi en tur op til mor, og jeg blev så glad for at se den smukke krans, som hendes veninde har lavet til hende. Der er så fint ved kirken og klosteret, og nu har også klosterhaven fået en grundig opfriskning, så der er endnu hyggeligere at gå rundt. Senere kørte vi i hundeskoven med Silke, og her til aften har vi spist flæskesteg fra en glad, fritgående gris. Det er ikke så dårligt at være hjemme.