tirsdag den 30. juli 2013

the sheets were hot dead prisons




Hurra, vores bagage (og vores venner) dukkede op lige efter jeg havde trykket 'udgiv' på sidste indlæg. Mit humør er steget mærkbart siden da - det samme er temperaturen, der igår nåede svimlende seksogtredive grader. Jeg kan godt lide varme, men jeg kan bedst lide det, når jeg er i nærheden af noget vand, jeg kan køle mig lidt af i. Det er ikke rigtig en mulighed her i Krakow - jeg tror bestemt ikke det er sundt at bade i floden Wisla, der snor sig gennem byen - men til gengæld kan man tage sig en dejlig sejltur og blive luftet lidt. Det gjorde vi i går aftes, hvorefter turen gik hen på en restaurant med traditionel polsk mad og fadøl til bare tre zloty (fem-seks kroner!) Vi nyder at have flere dage i byen end sidste år, og vi stresser ikke rigtig rundt for at nå noget - mest hænger vi ud i Kazimierz, det gamle jødiske kvarter, og spiser god mad, drikker lækre drinks og kigger på mennesker. I morgen har jeg lokket Nicolaj med op i luftballonen - der er ikke andre der tør - og det glæder jeg mig virkelig meget til. 

søndag den 28. juli 2013

everybody seems to wonder what it's like down here

Nåmen, øhmn... Så er vi kommet godt til Krakow! Det er vores bagage bare ikke, begge kufferter vil åbenbart hellere holde ferie i Berlin, hvor vi mellemlandede. Det kan det ikke rigtig være bekendt. Prøver virkelig ikke at lade det påvirke mig, og vi havde også en rigtig hyggelig aften igår - det var først i morges det blev træls, da vi ikke havde noget rent tøj at tage på, og (allerværst) da jeg ikke havde flere kontaktlinser. Har hurtigt regnet mig sammen til, at jeg har fløjet i hvert fald over tyve gange i mit liv, og det her er første gang jeg ikke har pakket kontaktlinser og medicin i håndbagagen - så det er klart, at det måtte ske nu. Men i aften kommer Nanna (og Stefanie, Heidi og Nicolaj) med forsyninger af både medicin og kontaktlinser, så helt skidt er det ikke. Har brugt dagen i dag (der forresten også er årets varmeste dag her i Polen!) på at stolpre halvblind rundt i ildelugtende tøj og købe en kjole + nye trusser i H&M, og på hele tiden af opdatere siden med status på vores bagage. Nu hedder den 'delivery process initiated', så det kan jo ikke være helt skidt. 

Vi bor det fedeste sted. Her er simpelthen så grimt, til gengæld er her overdrevet meget plads, da vi har fået en hel lille lejlighed med badeværelse og køkken i stedet for bare et værelse. Indretningen er et kapitel for sig selv, og fordi der mod forventning alligevel er internet, kan det godt være jeg viser det frem en af dagene. Lige nu er billedet bare af en emo mara fra zoo i København. Føler mig også lidt emo lige nu.

fredag den 26. juli 2013

it all works somehow in the end

Flere detaljer fra vores tur til Quedlinburg, hvor der blandt meget andet var en virkelig fin (og kæmpestor)  antikvitetsbutik. Jeg forelskede mig hovedkulds i den pæne hjort, men han kostede altså nihundrede euro, hvilket jeg trods alt ikke var parat til at betale. 

I nat klokken fire står jeg op igen og tager med min kæreste i lufthavnen for at flyve til Krakow med mellemlanding i Berlin. Set i bakspejlet ville jeg ønske, at vi havde betalt et par hundrede kroner mere for en eftermiddagstur, men det går nok; jeg kan altid sove, når vi når frem. Har slet ikke været så stresset de sidste par dage som jeg havde frygtet, jeg har fået tidligt fri fra arbejde hver dag, Pernille og Lærke er klar som kattepassere, og kufferten er pakket forlængst. Nu ser jeg Dexter og hygger med Jimmy, og inden længe går jeg i seng. Jeg får nok ikke internet før på torsdag når vi kommer til Katowice, så jeg vil benytte lejligheden til at ønske jer alle en fortsat god sommer.  

torsdag den 25. juli 2013

wishing for heaven and getting hell

I Thale tæt på Quedlinburg ligger Hexentanzplatz på toppen af et bjerg. Bjerget er teknisk set ikke det, vi kender som Bloksbjerg  (det hedder nemlig Brocken, ligger lidt længere væk og det er slet ikke så sejt på toppen), men der er alligevel hekse og djævler i alle afskygninger overalt, og jeg elsker at være der. Har en bunke barndomsminder herfra - hvor min far måtte tage svævebanen op på toppen med os, og derefter køre ned igen og hente bilen og min mor, der var afsindigt højdeskræk. Hehe. Silke var derimod frygtløs! Jeg husker også tydeligt dyreparken på toppen, hvor man kan møde alle Harzens dyr. Der var seks-syv forskellige ugler, og jeg blev mindet om, hvorfor det er et af mine yndlingsdyr. Mit andet yndlingsdyr, ulven, havde gemt sig laaaangt inde i skyggen under en busk, så den fik jeg ikke at se. Vel nede igen snuppede min far og jeg en ekstra tur i stoleliften, der førte os op til endnu en imponerende udsigt, hvor der var mange regler. Skøn, skøn dag!  

onsdag den 24. juli 2013

he's gonna steal your friends if he can

En af dagene i Tyskland gik min far, Silke og jeg en tur på Teufelsmauer - en tyve kilometer lang klippestrækning, der efter sigende er resultatet af djævelens mislykkede forsøg på at bygge en mur, der kunne holde kristendommen ude af hans elskede Harzen. Vi gik ikke tyve kilometer - men vi gik langt, og på mere eller mindre ufremkommelige klipper. Fik på et tidspunkt lidt betænkeligheder over at have slæbt den stakkels hund med på bjergbestigning, men hun satte ikke en fod forkert, og vi havde en virkelig god tur.    

tirsdag den 23. juli 2013

did I trip 'cause I know I fell

Holder lige en lille pause med Tysklands-beretningen, men ikke med billederne. De er alle sammen fra Quedlinburg, og jeg har sorteret mindst dobbelt så mange fine skilte-billeder fra, så I ikke skulle få en overdosis tysk idyl. 

Men ja. Jeg er kommet hjem, og selvom det var skønt at se min kæreste og Jimmy igen, er det også lidt hårdt. Har totalt stress over at skulle afsted igen allerede lørdag meget tidligt - og jeg skal endda arbejde både onsdag, torsdag og fredag. Det kører rundt i hovedet på mig med pakkeliste, vasketøj, rengøring af meget beskidt lejlighed, opvask, kattemadsindkøb, logistiske problemer med nøgleoverdragning til kattepasser nummer to og jeg kunne blive ved. (Nå ja, vi skal også lige vaske trapper i opgangen i denne uge...) Det er ret first world problem-agtigt at være stresset over at skulle på ferie, jeg ved det godt, men det er ikke desto mindre ret irriterende.

Var ved læge i dag. Scorede lavere end nogensinde på depressionstesten (just to clarify - det er meget, meget positivt!), og vi snakkede om det paradoksale i at være glad for, at man for en gangs skyld har en gyldig grund til at være ked af det. Jeg fortalte om en lidt ubehagelig dødsangst, der er begyndt at dukke op hos mig - ikke så meget i forhold til mig selv, men mest en frygt for, at folk omkring mig skal dø - og så var min søde læge selv ved at begynde at græde. Hendes far døde åbenbart i går. Havde det lidt mærkeligt med at snakke mere med hende om min mor bagefter - jeg ville slet ikke kunne tage på arbejde, hvis jeg var i hendes sted, men det er selvfølgelig også et lidt uheldigt sammentræf, at hun lige skulle høre om døde forældre i dag. Heldigvis var der masser af plads til snak i gruppen lidt senere, hvor jeg havde en rigtig god og konstruktiv dag. Det er så hårdt at gå der, men det er også bare så godt.  

mandag den 22. juli 2013

one man's trash is another man's treasure

(Hov! Jeg fik vist byttet rundt på gårsdagens indlæg og det til i dag. Det betyder nok ikke så meget for jer, men det var altså derfor jeg nævnte loppemarked og sejltur i sidste indlæg... :) Noget af det bedste ved at være på ferie med min familie er at køre mere eller mindre formålsløst rundt. Lørdagens eneste plan var at besøge den enorme dæmning ved Okertal, så da vi på vej ud af Quedlinburg stødte på et loppemarked, var der ingen tvivl om at vi skulle stoppe dér først. Der var mange fine ting, men vi kom kun derfra med byttet jeg har i hånden på første billede - en cd med Die Schlümpfen kaldet 'Tekkno ist Cool'. Die Schlümpfen er selvfølgelig Smølferne - og min søster og jeg hørte den tilsvarende danske version til døde, da den udkom for snart tyve år siden. Her er hits som Schlumpfen Cowboy Joe og Keine Schule (No Limit), og min far fortrød lynhurtigt, at han havde lånt os den euro den kostede - men min søster og jeg havde en fest i bilen. 

Vi nåede den gigantiske Okertalsperre, der er lige så skræmmende som den er imponerende. Dæmninger har altid fascineret mig, og den i Okertal er en voldsomt stor en af slagsen. Inden vi nåede derud, så vi dog en turistbåd lægge til ved søbredden, og efter et par sekunders betænkningstid gik vi ombord og fik en dejlig sejltur på søen. Under vandet er resterne af en by, Schulenberg, der måtte lade livet da dæmningen blev bygget efter krigen. Den blev selvfølgelig tømt for alt af værdi og brugbart byggemateriale inden den blev oversvømmet (den blev genopbygget på bjergsiden tæt på), men jeg har altid forestillet mig, at der ligger en komplet lille by dybt nede under vandet.

søndag den 21. juli 2013

plan to hitch a ride with the river

Efter loppemarked og sejltur kørte vi videre ud i det blå. Og blåt var det - vi havde masser af solskin hele ugen, og jeg havde alt for meget tøj på den dag. Derfor var det som at finde et lille stykke af paradis, da vi stødte på den smukkeste lille sø dybt inde i skoven - helt uden andre mennesker i nærheden. Vi fik soppet lidt (min søster og jeg), badet meget (Silke), plukket skovjordbær (min søster) og spist skovjordbær (os alle sammen). Da vi kørte videre, måtte vi vente i fem minutter på verdens ældste bonde og hans køer, der sørgede for han kom sikkert over vejen. Det var ret sødt. Harzen viste sig virkelig fra sin smukkeste side den dag.