lørdag den 31. august 2013

Festival of Endless Gratitude

Festival of Endless Gratitude har igen i år været et yderst behageligt bekendtskab. Jeg besøgte også festivalen i 2011, 2010 og i 2009, og jeg er vild med blandingen af kunsten og de rigtig gode koncerter. Igår så jeg Sun Araw, der var godt, men ikke helt så godt som jeg havde forventet - og Trust, der var præcis lige så godt som jeg havde håbet. Ligesom i Polen er der propfyldt med mennesker jeg kender, og det er rart at sidde på bænkene udenfor og snakke om alting og ingenting. Forstår bare ikke, hvorfor festivalen insisterer på kun at servere specialøl, der smager dårligt. Købte et ølkort til hundrede kroner, og drak derefter en dåseøl udenfor med god samvittighed. Jeg håber jeg skal afsted igen i aften, men det afhænger lidt af om Jimmy begynder at drikke noget vand. Han har tisset på mine sko og været lidt forvirret, så indtil videre bliver jeg altså hjemme og holder øje med det lille skind.  

fredag den 30. august 2013

Nate Powell - Swallow Me Whole

'Swallow Me Whole' fra 2009 er endnu en af de bøger, jeg tog med hjem fra Faraos Cigarer af ren nysgerrighed. Heller ikke denne gang blev jeg skuffet, for historien handler om teenageren Ruth, der har OCD i mere ekstrem grad, end jeg nogensinde har oplevet (heldigvis!), og det synes jeg altid er interessant at læse om. Jeg har nævnt det før, men jeg er ret begejstret for, at langt størsteparten af hovedpersonerne i mine yndlings graphic novels er unge mennesker, der har et eller andet i deres hverdag, der driller dem i større eller mindre grad.  Men det stopper ikke her - både Ruths bedstemor og stedbror lider af skizofreni, i broderens tilfælde manifesteret i en lille irriterende troldmand, der bor på spidsen af hans blyant. 

Det er svært at lægge bogen fra sig, og jeg læste de 216 sider på en gang, hvilket bestemt kan anbefales. Ruth er en kompliceret pige, der lige kræver lidt tid, men hun er altså også et godt bekendtskab. Da historien starter, er den døende bedstemor lige flyttet ind på familiens sofa - men der går flere år før hun giver slip, og det er både en skræmmende og lærerig oplevelse for børnene, der snart bliver teenagere. Både bror og søster ser ting, der ikke eksisterer; hos Perry optræder den førnævnte troldmand, mens Ruth kæmper med enorme flokke af insekter, som hun forsøger at indfange og opbevare i glas. Det, der gør denne fortælling så speciel, er dens præcise skildren af hvordan disse syner følger de unge i deres dagligdag - når de vasker op, hænger ud med vennerne eller er i skole. 

Det er ikke en af de 'nemmeste' graphic novels jeg har læst, men den er det hele værd, og man vænner sig hurtigt til tegnestilen. De store helsiderstegninger skaber en hel speciel stemning i historien, og man kommer næsten helt ind under huden på Ruth - nogle gange føles det næsten som at læse hendes dagbog. Også baggrundsstøjen er helt perfekt - umiddelbart ligegyldige kommentarer bidrager nemlig også til førnævnte stemning. Historien, der på overfladen kan virke på grænsen til det patetiske, er hele tiden tro mod sig selv og falder på intet tidspunkt i klichéfælden, hvilket er enormt forfriskende. Der er i hvert fald ingen grund til at undgå bogen fordi emnet virker for tungt. En stor anbefaling herfra!

torsdag den 29. august 2013

the way you make me feel

Michael Jackson, min første kærlighed og besættelse, ville i dag være fyldt 55 år. Og for præcis tretten år siden sang min far og jeg fødselsdagssang for ham inde i Parken sammen med alle de andre nogle-og-tredive-tusinde. Han vil altid være en stor del af mit liv, og jeg lytter faktisk stadig ret meget til ham - ligesom jeg en gang imellem får et flip og ser alle mine musikvideoer og koncerter og googler sjove billeder. En lille hilsen skal han altså have herfra i dag. Tillykke MJ!

your feelings are more important of course

Nu er min kæreste endelig kommet hjem efter ti dages mini-tour i Jylland, men mindstemanden og jeg har nu også råhygget, mens han har været væk. Jimmy har nydt godt af min maniske oprydning, der resulterede både i ny papkasse og to nye gemmesteder til ham. Kassen har jeg haft i årevis, men køn er den altså ikke, og så er det ikke nok at Melissa fra The O.C. har en magen til. Nu har Jimmy smadret den til ukendelighed. Han er også blevet lidt for tyk, ligesom visse andre i husstanden. Jeg havde alt for meget slik med hjem til ham fra Tyskland, og så er han vist blevet forkælet lidt af sine kattepassere - og af mig. Om et par uger er det et helt år siden han flyttede ind, men det der tidsbegreb er vist sat lidt ud af spil hos mig efterhånden. 

søndag den 25. august 2013

promises, they break before they're made

Efter jeg kom hjem fra Polen, er jeg for alvor begyndt at skære lidt ned på mængderne af både mad, chips og cola. Det har hele tiden været meningen at jeg ville gå all-in i ferien, og det gjorde jeg, men nu går den ikke længere. Det er dog dejligt at have billederne fra vores Tysklands-tur at savle over, og jeg kunne godt fråde en god gang brasede kartofler lige nu! Jeg svælger hermed lidt i selvmedlidenheden og fortæller lidt om det hele.

Første aften spiste vi på Brauhaus Lüdde, der lå lige rundt om hjørnet fra hvor vi boede i Quedlinburg - men okay, det gjorde det meste. Det minder lidt om Nørrebro Bryghus i indretningen, men dog befriende nok noget mindre fancy i stemningen. Min søster og jeg fik svinemedaljoner med brasede kartofler (den gode slags med løg og bacon!) og skovsvampe i flødesovs. Det var virkelig lækkert! Min far fik en Schewinshaxe.
Anden aften besøgte vi Kartoffelhaus nr. 1, som min far og søster har fortalt om i meget rosende vendinger lige siden de sidst besøgte stedet for nogle år siden. De kan lave ALT med kartoffel, og det var helt synd for min kæreste at han ikke var med, han elsker alt, der bare minder om kartoffel. Vi satte os udenfor og bestilte forventningsfuldt - og ventede. Og ventede. Efter næsten en time frøs vi lidt og gik indenfor, og her opdagede tjeneren vist at hun havde glemt os, for efter bare ti minutter kom vores mad. Jeg fik en særdeles skuffende broccoligratin - der var virkelig kun kartoffel, fløde, broccoli og ost i den ret. Min søster fik en halvrå skinkeschnitzel, og så blev min far lidt irriteret, hvilket jeg godt kan forstå, selvom vi ellers er ret konfliktsky. Hendes mad var dog udmærket i anden omgang, men vi blev enige om at kokken enten var blevet dybt alkoholiseret eller taget på ferie, og det var turens mest skuffende madoplevelse. 
Efter kartoffelgratin havde jeg lyst til noget kød, og her skuffede den græske restaurant bestemt ikke. Jeg fik mere kød den aften end jeg normalt får på en hel måned, selvom jeg langt fra spiste op - selv Silke måtte give op på et tidspunkt. Det hele var rigtig lækkert - oksekødsbollerne og lammekødet det bedste - men jeg kunne godt have ønsket mig noget mere sovs end den lille klump tzatziki.
Feriens bedste måltid fik vi på Rathaus Wildemann i den lille by af samme navn - det var efter eventyret med tådypning i den smukke skovsø, og appetitten var stor. Jeg fik Semmelknödel mit frischen Pfifferlingen, hvilket er lidt svært at oversætte, men det er en slags boller lavet af brød, mælk og æg, og de er afsindigt lækre. Pfifferlinge er kantareller, og de var også bare lige i skabet. Min søster fik en lækker Jägerschnitzel, og min far fik ragout - vist nok med hjort? Han drak i øvrigt en Spezi, der er det forfærdelige resultat af at blande cola med en orangesodavand, men det minder ham om de gode gamle firsere, hvor han var busguide i Harzen og drak bunkevis af Spezi. Og øl.
Jeg har slet ikke fået fortalt om Magdeburg endnu, og det bliver nok også det sidste Tysklands-indlæg i denne omgang. Når det altså kommer. Men i den smukke by var vi altså tæt på at overophede, hvilket blev afhjulpet af vand til hunden og isdesserter til søstrene. Jeg fik en lækker, frisk og afkølende yoghurt-kiwi-is, mens min søster fik den (indrømmet, noget lækrere) After Eight-drøm med mint-is og chokoladenydelse i alle afskygninger.
En aften i Quedlinburg var vi kommet lidt for sent hjem eller havde snuppet en lidt for lang eftermiddagslur - det var i hvert fald blevet sent, inden vi nåede på restaurantjagt. Heldigvis fandt vi hurtigt et ret fint sted på hjørnet af torvet lige ved åen - det så ikke prangende ud, men vi forventede heller ikke så meget. Jeg fik gnocci med spinat, fløde og masser af ost - lige hvad jeg havde brug for, selvom deres gnocci godt kunne have været hjemmelavede. Min søsters carbonara var ret intetsigende, og min fars pizza alt for tør.
Den sidste dag i Quedlinburg gik vi på Pfannkuchencafé og spiste de lækreste vafler, jeg nogensinde har smagt. Tilbehøret var lækre, friske frugter, flødeskum og is,  og selvom jeg normalt sværger til cola, var den iskolde danskvand et virkeligt godt valg til den søde vaffel. 
Den sidste aften spurgte vi vores udlejer om hvor i byen den bedste schnitzel havde til huse, og hun tøvede ikke et sekund før hun svarede, lige som hendes to venner også var helt enige i valget. Og det var da også noget af en skønhed - schnitzlen altså - helt flad og med perfekt panering, med lækker champignonsovs og brasede kartofler - og så en lille smule salat til lige at bryde alt det fede. Lækkert, lækkert og bestemt den perfekte schnitzel (hvis vi så bare kunne tilføje de brasede kartofler fra dag ét og sovsen fra Wildemann ville hele måltidet være optimalt). 

Nå. Man har jo lov at drømme. Nu må jeg tilbage til min salat, der vel er fin nok, men jeg kunne altså godt spise nogle kartofler eller en vaffel lige nu.

lørdag den 24. august 2013

you turn my legs to spaghetti

I går besøgte jeg Camilla og hendes præcis fire måneder gamle datter Astrid. Jeg havde allieret mig med Nanna og tænkte, at hun kunne være den der holdte babyen mens jeg kiggede på, men jeg kom et par minutter for tidligt, og uden Nanna til at aflede opmærksomheden fandt jeg mig selv siddende med Astrid inden der var gået to minutter. Det var nu slet ikke slemt - faktisk var det meget rart så længe det varede, og det lille pus er jo ikke meget tungere end Jimmy. Der i øvrigt overhovedet ikke gider at løftes, men det er en anden snak. Astrid er en virkelig nem og glad pige, og vi hyggede os hele eftermiddagen med jordbærtærte (ikke babyen) og masser af sladder - Camillas overgang til moderskabet var desværre ikke helt problemfri, og jeg er virkelig ked af, at hun har været så meget igennem. Samtidig gyser jeg lidt af glæde over frygtelige fødselsberetninger, for jeg skal aldrig selv opleve det, og nu går alting heldigvis helt som det skal igen - den lille familie er helt på toppen. Jeg kender faktisk også Astrids far - han er ligesom Camilla (og Nanna og min kæreste) en gammel kollega. Jeg har virkelig mødt så mange dejlige mennesker på det arbejde. Det var skønt at se alle tre piger, og jeg håber vi snart kan gentage succesen. 

Ellers er jeg meget alene. Jeg går og cykler Amager tynd, og det er lige hvad jeg har brug for i øjeblikket. Min sidste gang i gruppen er på tirsdag, og jeg bruger lang tid på at tænke på min mor. Det er lidt intenst, men også nødvendigt lige nu, og nu vil jeg få det bedste ud af de sidste dage jeg er alene hjemme. Jimmy bliver overforkælet og reagerer på al opmærksomheden ved at ligge i sofaen - noget han ellers aldrig gør.  

fredag den 23. august 2013

when I was fourteen that was freedom to me


Jeg bruger mine fridage næsten lige som jeg havde forudset, dog med den meget omfattende tilføjelse 'Heroes of Might and Magic V' - og det er især sidstnævnte der gør, at jeg overhovedet ikke får blogget eller støvsuget. Har haft spillet liggende i årevis, købte det engang til min gamle computer, men vidste egentlig godt, at den ikke ville kunne trække det - og nu fandt jeg det altså i en af mine kasser da jeg ryddede op. Ups. Jeg har en tendens til at gå all-in, når jeg først går i gang, og det medfører altså nogle for mig helt vanvittige sengetider i denne uge. Men jeg elsker det. Heroes of Might and Magic, Age of Empires og Tomb Raider er de tre allerbedste spil fra min barndom, og jeg nyder at kunne nørde det lidt igen. Kommer altså også ud - igår holdt jeg f.eks. en baby, hvilket var grænseoverskridende og rart på samme tid, men meget mere om det en anden gang. Måske. Nu ser vi lige, hvordan det går med spillet. 

tirsdag den 20. august 2013

Stephen King - Secret Window, Secret Garden


Anden historie i Four Past Midnight er Secret Window, Secret Garden, der måske ikke helt overraskende handler om en mandlig forfatter fra Maine - det er vel omkring hver femte af Kings bøger, der har sådan en karakter i en af hovedrollerne. Mort Rainey er en interessant én af slagsen; en forsmået forfatter, der efter at have fundet konen i seng med en anden mand har søgt tilflugt i sit sommerhus ved søen. Som om han ikke har problemer nok, bliver han snart opsøgt af manden Shooter, der er helt overbevist om, at Mort har kopieret en af hans historier.Det er faktisk lidt uhyggeligt, for Shooter tror virkelig selv, at han har ret - og så er det svært at overbevise folk om det modsatte. Den modbydelige fremmede slår endda Morts kat ihjel for at understrege situationens alvor, og jeg hader vold mod dyr så meget, at det påvirkede hele historien. Herfra spreder uhyggen sig, og novellen følger Mort ind i en slags sindssyge, hvor det bliver sværere og sværere at skelne mellem virkelighed og fiktion.    

Filmen er et eksempel på et af de sjældne tilfælde, hvor filmatiseringen er bedre end sit litterære forlæg, men med Johnny Depp og John Turturro i hovedrollerne er det også svært at gå rigtig galt i byen. Deres tilstedeværelse gør altså lige en god historie en tand bedre. Langt hen af vejen er filmen også novellen ganske tro, selv ned til de mindste detaljer om, at Mort finder en pakke L&M og en pose gamle Doritos i sin skrivebordsskuffe. (Uhmn, Doritos). Johnny Depp er god til langsomt at blive mere og mere forvirret og til at tale meget med sig selv, og Turturro er oprigtigt skræmmende som den ubehagelige Shooter; 'You stole my story!' Her er det en hund og ikke en kat, der må lade livet, men det bliver det altså ikke bedre af. Plottwistet i novelle og film er det samme, men filmens slutning overstråler til gengæld totalt  novellens lidt skuffende og svage slutning. En ganske hæderlig, og lidt atypisk, Stephen King-filmatisering.   

mandag den 19. august 2013

most times I've met those with a narrow mind

Min kæreste er taget på mini-tour og ferie i Jylland, og de næste mange dage skal jeg være alene med håndværkerne og Jimmy. Sidstnævnte er allerede bedre til at tackle situationen end jeg er - jeg synes det er virkelig ubehageligt, at der bliver larmet og at der er mennesker lige foran køkkenvinduet. Jeg har det ellers godt i de her dage. Jeg har brugt rigtig lang tid på at tænke og på at spejle mig i andre menneskers oplevelser, og så læste jeg en helt fantastisk blog igennem fra ende til anden. Jeg har aldrig tidligere mødt nogen, der så præcist beskriver det svære i at snakke i telefon, at tackle de dumme morgener, og ikke mindst det tankemylder, jeg nogle gange overhovedet ikke kan styre. I perioder ønsker jeg mig en mere anonym blog, hvor jeg kan være hudløst ærlig, men for det meste er jeg ganske tilfreds med bloggens nuværende format. Under alle omstændigheder er det utrolig rart at vide, at jeg ikke er alene med mine mærkelige tanker.

Jeg har en del planer den næste tid. Skal se mine veninder, som jeg stadig forsømmer lidt fra tid til anden, og så har jeg kun to gange tilbage i sorggruppen, så jeg skal lige have presset de sidste tårer ud af citronen. Eller hvad man siger. Starter først mit tredive-timer-om-ugen-skema på arbejdet i september, så jeg skal også bruge lidt tid på at læse bøger, gå og cykle ture, høre en masse musik - gerne nyindkøbene - og lade helt op.  

lørdag den 17. august 2013

I always saw you as a work of art

I dag har vi besøgt min søsters hest Serafina, der er på sommerferie hos sin halvbror Caesar og hans to venner Oscar og Pascal. Jeg havde lovet min søster at tage nogle billeder, men selvom jeg tog en ordentlig stak, var det ret op ad bakke i dag. Det regnede hele tiden, og hestene var lige kommet på en ny fold med masser af græs, så de var mere interesserede i at spise end i at posere for kameraet - men når jeg så prøvede at fotografere Silke og Anouk i stedet, photobombede de konstant. Oh well, det var enormt hyggeligt, og Silke var lykkelig for at kunne lege frit med sin bedste ven på de store marker. Nu ligger min søster og jeg på hver sin sofa og ser 'Scream', der om muligt er endnu dårligere end jeg huskede, og i morgen går turen tilbage til København. De her par dage har været lige det jeg havde brug for.

torsdag den 15. august 2013

and I don't need my shields up high

Har tilbragt eftermiddagen i det allerbedste selskab - nemlig med Louise og Esther, der er vokset utrolig meget på de tre måneder der er gået, siden jeg så dem sidst. Hun er den gladeste og nemmeste baby, jeg nogensinde har mødt! Vi spiste boller og kagemand fra i går, hvor Louise havde fødselsdag, og så kom Alberte hjem fra børnehave med en tegning til mig. Hun viste mig, at hun kunne lave en kolbøtte, og så fik hun lokket sin mor til at gøre det samme, hvilket er noget af det sjoveste jeg længe har set! Jeg prøvede selv at lave en kolbøtte for et par år siden, men der er sket et par ting med min krop siden jeg var ti, og det var ikke helt så nemt som jeg havde forestillet mig. Blev yderligere bekræftet i disse ændringer, da Alberte og jeg tog en gyngetur og hun konstaterede, at 'der er en baby inde i din mave'. Tak. Men nej. Det kan dog tilgives når det kommer fra en treårig. :)