lørdag den 17. februar 2018

now we'll be forever holding hands

Jeg havde egentlig købt en anden kjole til dagen, inden jeg faldt over den anden i Magasin.  Heldigvis kunne vi gøre præcis som vi havde lyst til, og helt selv bestemme dagen og påklædning, så vi slappede af på hotelværelset og skiftede tøj, inden vi tog ud at spise. Og så havde jeg altså to pæne kjoler på den samme dag. 
Vi spiste på Årstiderna, der var en enormt hyggelig restaurant i en kælder midt i Malmö. Vi fik en svensk menu med blandt andet Kalix löjrom og en umanerligt mør rensdyrfilet, og det var et par timer i madhimlen. Vinen var god, sød og dyr(!), men der var noget at fejre, så det betød ikke så meget. Vores hotel tog sig godt ud i den kolde nat, og vi kunne vinke til vores værelse på tredjeøverste etage, der ventede på os med et lækkert karbad og mere af den dejlige udsigt. Det var en helt perfekt afslutning på en helt perfekt bryllupsdag, og jeg kan næsten ikke være i mig selv af glæde over, at jeg er blevet gift med mit livs kærlighed. 

onsdag den 14. februar 2018

put your face up to the window

Vi havde egentlig tænkt os at leje et hotelværelse i København for at fejre vielsen, men det føltes simpelthen så fjollet at skulle give mange penge for at sove i en seng et par kilometer fra vores egen. En oplagt løsning var derfor en lettere udvidet staycation i Malmø, der lokkede med en overnatning på et dejligt hotel og et luksusværelse på 23. etage med udsigt over byen og Øresund. 
Vi havde egentlig snakket om at gå en tur i Malmøs fine gader inden vi skulle på restaurant, men hotelværelset var simpelthen så lækkert, at vi faktisk bare blev hængende dér. Den eneste lille fejl ved det ellers perfekte værelse, var billedet af en saxofon over sengen - saxofonen er ubetinget mit hadeinstrument, og jeg kan ikke forestille mig noget værre end en omgang smooth jazz til at akkompagnere en romantisk aften. Det var dog kun et ubetydeligt skår i glæden, for glade var vi - selvom vi stadig ikke helt kunne begribe, at vi lige var blevet gift. 

mandag den 12. februar 2018

'cause there's no one like you in the universe

På trods af tømmermænd hos fotografen tog han os med en tur på Langebro for at tage et par billeder efter ceremonien på rådhuset. Det var isnende koldt, men jakken måtte af, for jeg var (og er) altså ret glad for min kjole, som jeg fandt dagen før på tilbud i Magasin (jeg havde selvfølgelig en anden i reserve). Fotografen blev sendt hjem på sofaen, imens min mand -never gets old - og jeg fejrede vores én time lange ægteskab med bryllupscheesecake i Strædet. Vi havde stedet næsten for os selv, og det var skønt at få varmen med te og varm chokolade, imens vi trippede lidt over at være blevet gift. Jeg havde faktisk været en anelse nervøs under vielsen, og det var rart at kunne puste helt ud og bare være sammen. Bagefter gik vi et smut forbi vores gamle arbejdsplads hvor vi mødtes for snart tretten år siden, og efter en hurtig tur hjemme til modtagelse af smukke blomster fra gode venner og pakning af kuffert, sprang vi igen på metroen med kurs mod lufthavnen og Malmø. 

søndag den 11. februar 2018

beating my heart's record for speeding

Sidste kæresteselfie

I fredags tog jeg min kæreste under armen, hoppede på en 2A, stod af ved Rådhuspladsen og gik op ad trappen til den smukke bryllupssal på Københavns Rådhus. Med en god bekendt som fotograf og vidne sagde vi ja til hinanden foran en enormt sympatisk giftefoged, og nu er min kæreste min mand! Det har været planlagt i et stykke tid, men jeg har med vilje ikke snakket om det eller nævnt det for ret mange, for min kæreste og jeg ville gerne tilbringe dagen kun med hinanden. En del af mig vil også meget gerne holde en stor fest for alle vores venner og familie, men til selve ceremonien var det helt perfekt, at vi kun var os. Giftefogeden fik det til at virke både højtideligt og afslappet på samme tid; han læste et digt af Tove Ditlevsen og var virkelig god til at skjule, at han havde læst det samme digt tusinde gange før. Det lyder helt sarkastisk, men det er ikke meningen - jeg mener virkelig, at det var en nærværende og dejlig oplevelse fyldt med kærlighed. 

Der er så meget mere at fortælle om, hvor glad jeg er for at være blevet gift med min kæreste. Det må komme senere - og jeg har naturligvis maaaange flere billeder at vise fra vores smuttur til Malmø - for nu skal jeg lige nyde en times tid sammen med min mand(!), inden han i et tilfælde af lidt dårlig planlægning rejser til Warszawa.

torsdag den 8. februar 2018

everything about you resonates happiness

Trods kuldegraderne har det faktisk føltes som forår i starten af denne uge, hvor jeg var på miniferie hos min søster og hendes kæreste i Nordjylland. Vejret var koldt og klart og indbød til lange gåture med barnevognen indeholdende min fantastiske lille niece, der er flyttet ind i mit hjerte. Hun er simpelthen en ubegribeligt skøn lille størrelse, og jeg har virkelig nydt et par dage med hendes selskab - samt hundekærlighed, god mad, fastelavnsboller (med chokomousse selvfølgelig), tiltrængt søstertid og andet godt. Til sidst må jeg lige understrege hvor meget jeg respekterer min søster for dagligt at navigere rundt med en barnevogn og to hunde, hvoraf den ene er en uregerlig teenager - det er sygt imponerende, og i samme situation måtte jeg hurtigt give op og overlade ballademageren til min søster. 

lørdag den 3. februar 2018

the planets spin and we watch space pass

Januar er i mit hoved ikke en rigtig måned. Der går altid lige et par uger, før jeg for alvor opdager at et nyt år er i gang; jeg skriver stadig det gamle år på alle mine papirer, og et helt års moralske tømmermænd skal bearbejdes og reflekteres over - og det er naturligvis ganske oplagt at gøre netop dét på nogle af årets koldeste, mørkeste og korteste dage. Månedens sidste uges tid går tit med planlægning af det nye års eventyr, og i år kan jeg se frem til så mange spændende begivenheder, at vi pludselig var i gang med februar måned uden jeg overhovedet havde opdaget det.
Og nu har jeg ferie! Jeg sidder i skrivende stund i toget på vej til Jylland, hvor jeg skal på en lille vinterferie hos min far og søster. Jeg har ikke været hjemme siden jul, og selvom det altid er hårdt at være væk fra min familie, trækker det lidt ekstra i mig at komme hjem til min niece på 11 uger. Hun er en RET sød baby, hvis jeg nu selv skal sige det, og jeg skal hjem og høre hendes holdning til Kasper Kusks tilbagevenden til AaB.
Udover selvransagelse, lange arbejdsdage og planlægning har jeg trods alt også haft tid til lidt andet her i januar, og billederne er fra en virkelig dejlig tur i Zoo i sidste uge med min veninde. Der var gråvejr, næsten ingen mennesker og afsindigt mange nuttede dyrebørn - girafkalven var kun et par dage gammel, men det var alligevel helt klart flodheste- og næsehornsungerne der stjal vores hjerter denne gang.

Jeg har også været et smut i biografen og se I, Tonya. Den er både sjov og trist og lidt for meget, og jeg kan bestemt anbefale denne biopic om skøjteprinsessen Tonya Harding, selvom deciderede Oscar-nomineringer måske er at tage munden lidt for fuld. Sufjan Stevens' nummer af samme navn - der nu ikke har noget med filmen at gøre - er i øvrigt også ret fin - selvom Tonya Harding selv er pissesur over, at han ikke spurgte hende først, hvilket kun giver en endnu bedre krølle på historien.