onsdag den 30. maj 2018

it's not heaven I'm pining for

Noget af det allerbedste ved turen til USA var vores roadtrip til Maine. Vi lejede en bil og kørte nordpå, og vi nåede hurtigt turens første destination; Salem. Jeg er vokset op med en historieglad far, der heldigvis altid har været særligt glad for hekse, og den interesse har han givet videre til mig - så at besøge USAs heksemekka var jo helt perfekt. Jeg havde læst, at der stadig bor og arbejder 'hekse' i byen, og at man derfor skulle opføre sig respektfuldt, men byen gik all-in på kosteskafter, spidse hatte og sorte katte, og det var ret underholdende. Det gjorde dog også, at jeg ikke følte det nødvendigt at besøge byens mange 'museer' (yeah right), men nøjedes med en tur til dommer Corwins hus, der var den eneste reelle lokation fra hekseprocessernes tid. Mine hyppige besøg på Tysklands torturmuseer gjorde dog denne oplevelse en anelse undervældende, men det var fedt at lære noget mere om USAs tidlige historie - og vi formåede at afholde os fra stone rubbing(?) på kirkegården.
Det var SÅ fedt at køre rundt i USA. Der var plads på de brede veje (når vi da ikke kørte forbi et helt HUS), vi snackede på både Taco Bell og Wendy's på rastepladserne, og radioen spillede sange så ærkeamerikanske, at det næsten føltes ironisk. (Lyt evt. selv til  nyklassikerne Most People Are Good eller It All Started With A Beer). Der var spøjse restauranter og små dinere; og der var store trucks og amerikanske flag overalt. Det var alt for meget og samtidig helt perfekt. Der går lidt feriealbum i den her på bloggen i øjeblikket, jeg ved det godt; men jeg har haft sådan en god tur, at jeg ikke kan lade være med at dele - og min hverdag er mildest talt ikke særligt spændende i øjeblikket. 

tirsdag den 22. maj 2018

one time out of ten everything is perfect for us all

I går kom jeg hjem fra mit livs måske bedste ferie, der foregik  i New England (+ en smuttur til New York), og jeg er fuldstændig overvældet af indtryk, gode minder og en gennemsyrende træthed. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, men et fornuftigt sted ville nok være med sorteringen af mine 2314 billeder. Allerførst skal jeg dog lige igennem en halvhård arbejdsuge, hvor min hjerne skal forstå, at jeg ikke beder den om at cykle på arbejde klokken et om natten. Jeg efterlader jer med et par ikke så diskrete hints til tre af turens bedste oplevelser, og hvor har der dog været mange! 

fredag den 4. maj 2018

then we'll push off once again

Det er tid til nye strømper og behagelige sko (de blå døde i regnen i sidste uge) - i dag rejser min kæreste og jeg til Boston! Vi skal besøge min gode veninde og hendes mand. Det har jeg ikke rigtig snakket om, men planlægningsfasen har også været en anelse udfordrende, og det er først for en uge siden at vi blev helt sikre på, at ferien blev til noget. Men det gør den! Sytten dage i New England, baby! Jeg skal nørde SÅ meget Stephen King og Fallout, spiste lobster rolls, donuts og diner-måltider på alle tidspunkter af døgnet, gå the Freedom Trail og måske et smut til New York, og jeg glæder mig så meget. Min computer bliver hjemme hos Jimmy, men mon ikke jeg poster et billede eller to på min instagram

tirsdag den 1. maj 2018

you're the loud sound of fun when I'm trying to sleep

I dag fylder min mindstemand hele seks år, og Jimmy er slet ikke så lille mere. Han er faktisk kun blevet større og stærkere i løbet af de sidste par år, og han er nu en stor, flot voksen kat. (I menneskeår er han lige blevet fyrre - ligesom min kæreste). I løbet af det sidste år har han for alvor indtaget lejligheden - han har sit helt eget, meget lidt kønne, palads i hjørnet, og han har flere gange terroriseret mine planter. Han vækker mig også af og til om natten med en pote i mit ansigt, men jeg tilgiver det hele, for den lille fyr  beriger mit liv hver eneste dag. Tillykke, Jimmy - verdens bedste eksempel på adopt don't shop!