torsdag den 24. juni 2021

let us bet when we know we should fold

 

- I tirsdags måtte jeg pakke mine fordomme om gråt betonbyggeri langt væk, da jeg besøgte min gode veninde, der bor i Ballerup. For Ballerup er tilsyneladende mange ting, og efter at have nydt en kold cola på hendes solbeskinnede terrasse, gik vi en tur ud i det smukke, kuperede terræn, hilste på får, nød udsigten og fandt skygge blandt de høje, gamle træer i skoven. Jeg udtrykte min forbløffelse og benovelse cirka en gang i minuttet, men min søde veninde var meget forstående - hun ved godt, at hun bor et dejligt sted.  

- I går besøgte jeg en anden veninde, der også bor ret lækkert, omend helt anderledes end et rækkehus med udsigt til det grønne. Her spiste jeg (meget) kage på en anden solbeskinnet terrasse, denne gang tilhørende en lækker stuelejlighed på Sluseholmen i første parket til havnen. Jeg har boligmisundelse i øjeblikket. 

- Jeg har også drukket øl og spist bao på Nørrebro, fejret nyuddannede dyrepassere og hilst på mine gamle lærere; jeg har gyset og jublet over fodbolden og snuppet en aftenbadetur - så det går stadig rigtig dårligt med ikke at fylde min kalender med aftaler. Mit overskud har dog også været lidt større den sidste tid; jeg elsker denne tid på året med de lange, lyse aftener og varme temperaturer. Og så kan jeg se frem til en weekend helt uden planer, hvilket giver mig tid til at lade batteriet op igen. Good times. 

fredag den 18. juni 2021

I don't care if it's a popular refrain

 

Betragtninger fra den sidste tid:

- Jeg har ikke gået op i landsholdsfodbold siden jeg var barn. Det er udelukkende AaB, der er interessant for mig, og det er desværre stærkt begrænset, hvor mange Aalborg-drenge, der kommer på landsholdet. Tilstedeværelsen af Joakim Mæhle var dog nok til at jeg tændte for kampen i lørdags; min mand spillede koncert, så jeg havde kun selskab af min kat - og jeg blev helt utroligt påvirket, da Christian Eriksen kollapsede. Jeg føler næsten, at det er helt forkert at sige, og at jeg påtager mig et chok og en smerte, der ikke er min, men det var så voldsomt at se hans krop ramme jorden og hans øjne kigge på ingenting. Jeg har fundet stor trøst i artiklerne fra krisepsykologerne, der forsikrer mig om, at det er helt normalt at reagere, og at hændelsen kan minde én om tidligere oplevelser - så nu har jeg det lidt bedre med, at jeg har tænkt meget på min mor siden det skete. Hvor er jeg dog glad for, at han er på benene igen!
- NU er jeg i øvrigt interesseret i landsholdsfodbold - et faktum jeg næsten ikke kan få over mine læber, fordi jeg føler mig så hyklerisk. Men jeg har set og læst alle rørende og ærlige interviews med spillere og stab, og jeg synes de har tacklet situationen helt umanerligt godt - og nu er jeg med dem hele vejen. Simon Kjær, altså - jeg kan næsten tilgive at han startede i Midtjylland, og han er bare én af mange gode mænd.  

- Jeg plejer også at have lidt svært ved at give mig hen til fællesfejring, men det var skønt at cykle gennem København i torsdags inden opgøret mod Belgien. Der var glade mennesker og rød/hvide trøjer og flag overalt, den fine gestus til Christian Eriksen var rørende - og så spillede Danmark bare fucking godt!!! Det var en helt forrygende kamp, og trods resultatet blev jeg helt fodboldforelsket igen. 
- Billederne er fra i tirsdags, hvor jeg besøgte Amager Bakke - eller Copenhill - sammen med en af mine søde kollegaer. Det er et kæmpestort energianlæg ikke så langt fra, hvor jeg bor (et lille stykke bag det store, hvide telt på sidste billede), og det er indrettet med en skibakke, en vandresti og en café på toppen, hvilket er verdens bedste idé. Man kan leje ski og blive trukket op med en lift, men det er også muligt at få en god oplevelse og en forrygende udsigt helt gratis ved at tage trapperne eller elevatoren op til toppen - og jeg vil faktisk anbefale at man prøver begge dele, for elevatoren giver et kig ind i den enorme bygning og giver et kæmpe sug i maven. 

- I weekenden skulle jeg have været til Copenhell hos ulven på Refshaleøen, man kan se på første billede - men det må vente til næste år, og jeg skal i stedet mødes med et par gode veninder. Efter vi har spist noget lækker streetfood i en park, skal vi ud og have en øl - for mit vedkommende for første gang siden genåbningen. Det bliver lidt grænseoverskridende, men jeg glæder mig til det gode selskab - og skulle jeg blive alt for presset af nærgående, maskeløse mennesker, er vejret jo heldigvis godt nok til en øl udenfor. 

søndag den 13. juni 2021

I always saw you as a work of art

Knuthenborg har skruet på alle knapper for at lokke besøgende til, og et af deres mest succesfulde tiltag har været Dinosaurskoven. Det har også helt klart været én af grundene til, at et visit i parken har stået højt på min ønskeliste, for selvom dinoerne i Aalborg Zoo er flotte, og dem i København er store og sjove, er det sydpå, de mest imponerende dinosaurer bor. Jeg har taget billeder af dem alle sammen, men jeg skal nok spare jer for dem - og de tager sig selvfølgelig også bedst ud i virkeligheden. Men jeg fik faktisk decideret hjertebanken og kuldegysninger foran flere af dem; den der helvedesfugl - en quetzalcoatlusfra billede tre har givet mig mareridt lige siden mit møde med den. Det var en forrygende udstilling, som jeg gerne vender tilbage til engang.  

Til gengæld slipper I ikke for at se billeder af et af mine nye yndlings-LEGO-sæt, nemlig 'Jurassic Park: T. Rex Rampage', der byder på både den ikoniske port og den fedeste model af Roberta, der er den imponerende Tyrannosaurus Rex fra filmene. Jeg havde en dinosaurplakat hængende over min seng da jeg var barn, og hver aften inden jeg skulle sove, øvede jeg mig på navnene på alle de seje giganter, som jeg havde svært ved at forstå havde eksisteret i virkeligheden. Der er sket ret meget i dinosaurverdenen siden dengang, og jeg er slet ikke lige så up to date, som jeg engang var, men LEGO-modellen rammer rent plet i mit nostalgiske hjerte. Den får ikke udelukkende ros blandt LEGO-entusiaster, hvilket afholdt mig fra at købe sættet i et godt stykke tid - men jeg elsker ALT ved det. 
Jeg kan godt følge lidt af kritikken. Til 1899,- på LEGOs egen hjemmeside (men til 1599,- andre steder, og værd at kigge efter, når der er 30% rundt omkring) er sættet ikke ligefrem billigt, og man burde måske have taget et par hundrede mere for det, og til gengæld smidt en bil eller en anden dinosaur oveni. Der er også lidt kritik af Robertas kæbe og lidt wobbly lårben, men ellers er de fleste imponerede af det store byg - jeg er i hvert fald. Roberta var SÅ fed at bygge, og inden i hende er et easter egg i form af en frø, hvilket er en snu reference til brugen af frø-DNA i Jurassic Park. Hun er massiv, men overraskende nem at få til at posere på forskellige måder, og jeg er lykkelig for, at hun er flyttet ind hos os.   

Porten er også et virkelig fedt byg - jeg er vild med den frodige beplantning på forsiden og den kloge indretning af små rum på bagsiden. Der er mange fine detaljer, hvoraf min yndlings nok er den afrevne arm, der overrasker Ellie, da hun skal tænde for strømmen - men det er også fantastisk, at de har inkluderet toilettet fra en af de mest ikoniske scener i filmen. Minifigurerne er ikke på samme størrelsesskala som Roberta, men det gør ikke så meget, synes jeg, og jeg er vild med, at de er så detaljerede - især Ian Malcolm, der er både solbrun og svedende, men jeg er også glad for den isspisende John Hammond. Jeg kan ikke rigtigt få armene ned over dette sæt, men det er muligvis kun interessant, hvis man i forvejen rigtig godt kan lide dinosaurer. Eller sjove LEGO-byg. What's not to love?

torsdag den 10. juni 2021

hey, what about yesterday?

Det er helt ufatteligt at jeg er kommet igennem de sidste 36 år uden at have besøgt Knuthenborg Safaripark, for min kærlighed til dyr har været flammende lige fra jeg var helt lille - og hvilken uddannet dyrepasser med respekt for sig selv har ikke været i Knuthenborg? Flere af mine gode bekendte har arbejdet i parken, og det samme har min gode veninde, der var formidler for et par sæsoner siden. Hun ville heldigvis gerne hjælpe mig med at rette op på fejltagelsen, og i går kørte vi på verdens bedste roadtrip i verdens bedste solskinsvejr. Det bliver banalt at forsøge at beskrive den glæde, jeg følte ved at køre gennem det grønne sommerlandskab, men hold nu op, hvor det gjorde mig godt at komme lidt ud af byen. 

Knuthenborg var fantastisk og næsten mennesketom (skidt for dem, heldigt for os), og vi kom, da portene blev slået op, og kørte først igen et par minutter efter lukketid. Der var lige en sidste pony, der skulle klappes. Dyreparker er noget helt andet end zoologiske haver, og i den ideelle verden er det nok kun førstnævnte, der har en reel eksistensberettigelse, men uanset hvad var det skønt at se dyrene boltre sig på rigeligt plads. Min veninde var en sand kattalemur-magnet, og vi havde flere fine øjeblikke alene sammen med dyrene. 

Jeg er altid glad for at kigge på ulve og giraffer, og det var også ret sejt at se en afrikansk elefant komme travende hen over en bakke. Men de bedste oplevelser havde vi med de dyr, der gerne ville komme helt tæt på os og snakke, og jeg var ved at gå til over al den nuttethed, der var blandt de mange, mange dyrebørn. Dinosaurskoven blæste mig også helt bagover, og jeg bliver nok nødt til at vise jer et par dinoer eller fem i et separat indlæg, for de var SÅ seje. 
Der var noget helt særligt over at holde fri på sådan en helt almindelig onsdag. Det føltes lidt som at pjække på den gode måde, og med kørecolaer, nedrullede vinduer og vind i håret satte jeg endnu mere pris på min veninde (og hendes bil), der var mere end med på idéen om at køre en tur til Lolland. Efter en lang dag i bilen og på gåben under den bagende sol, var vi helt færdige på vej hjem, og stranden ved Farøbroen bød på en tiltrængt nedkøling af vores varme fødder. Sikke en dejlig tur at skyde sommeren i gang på! 

fredag den 4. juni 2021

it covered up my soul


Det er stukket helt af. Jeg har altid været glad for at bygge LEGO - jeg fik mit første sæt i julegave som fem-årig i 1990 (Forestmen's Crossing) og udvidede op gennem min barndom med sæt fra især Castle- og Islanders-serierne. I mine tyvere købte jeg nogle få sæt; blandt andet enkelte med Lord of the Rings-tema, men jeg begyndte først for alvor at samle igen for nogle år siden, da der langsomt flyttede mere og mere Harry Potter-LEGO ind på hylderne. Det sidste års tid er tempoet dog eskaleret noget, og siden jeg løb tør for HP-sæt, er jeg begyndt at købe alt for mange andre sæt, der tiltaler mig. 
Jeg kan i forvejen godt have svært ved at styre mine besættelser, så det er lidt med vilje, at jeg har afholdt mig fra LEGO Masters og diverse facebook-grupper. Mens jeg sad i lufthavnen og ventede på at flyve til Aalborg for et par uger siden kunne jeg dog ikke længere lade være; og jeg har ikke set mig tilbage siden. Det har både været fantastisk og forfærdeligt at se andre - mange, mange andre - være super meget mere nørdede end mig, for jeg er blevet enormt inspireret til nye byg - men føler også jeg har fået carte blanche til at købe endnu mere LEGO. Og det har jeg gjort! Den næste tid kommer jeg derfor til at dele nogle af mine nyindkøb, og så må jeg også beklage en lille smule at jeg nu har tilføjet endnu en specifik besættelse til bloggen, der nok i forvejen består af lidt for meget Stephen King og lidt for mange chips. 
Hos min søster slugte jeg alle tilgængelige afsnit af det danske LEGO Masters, hvorefter jeg herhjemme har haft både det amerikanske og det australske kørende i baggrunden, når jeg byggede. Jeg er dog på ingen måde kreativ som de ekstremt talentfulde byggere fra programmerne - jeg føler mig helt klart mest komfortabel med bare at følge en vejledning, men nu har jeg opdaget en helt ny verden af LEGO-fans, der deler byggevejledninger til deres egne kreationer, så nu kan jeg få endnu mere ud af mine sæt. 
Jeg er som sagt begyndt at købe de sæt, der tiltaler mig på den ene eller anden måde, og selvom jeg faktisk aldrig har set ret meget Sesame Street, blev jeg enormt draget af farveeksplosionen og de mange nuttede detaljer. Karaktererne kender jeg selvfølgelig også, og jeg kan godt lide, at der er lavet særlige minifigurer med en lidt anden facon end de almindelige - jeg er især glad for Big Bird og Oscar the Grouch. Sættet er nemt og hyggeligt at bygge, og det er fyldt med små easter eggs, som man ikke nødvendigvis kan se, når sættet står færdigt - der er blandt andet en edderkop skjult i kælderen. Selvom jeg ikke kender alle referencerne er jeg vild med dem alle; Sesame Street er et sæt, jeg rent faktisk godt kan lide at lege lidt med, og det er helt bestemt alle pengene værd.  

tirsdag den 1. juni 2021

I felt so good I couldn't feel a thing

I denne weekend nåede foråret lige at vise sig fra sin bedste side inden kalenderen nu siger sommer, og jeg tilbragte det meste af den udenfor. Lørdag besøgte jeg en af mine gode venner, der er flyttet i en lys, stor og skøn lejlighed tæt på Utterslev Mose, og efter at have spist nok helt seriøst den bedste, simple burger nogensinde (Cali Burger Joint, prøv den!), cyklede vi en lang tur og så på fugle. En ellers perfekt dag sluttede lidt ærgerligt med en punktering allerlængst ude i mosen, men så fik jeg også endelig prøvet at have min cykel med i S-tog og metro, og nu tør jeg godt gøre det igen. Nu håber jeg bare, at min cykel kan blive fikset hurtigt, for det er lidt surt at skulle med bussen når vejret endelig er blevet godt.   
Søndag gik en gammel drøm i opfyldelse, da jeg fik udforsket Kongelundsskoven og Sydvestpynten fra hesteryg. En af mine gode veninder (faktisk flere af dem) er gammel hestepige ligesom mig, så jeg skulle ikke betænke mig i mange sekunder, da hun inviterede mig ud til Amager Voksenridetur. Det var en helt ubeskriveligt vidunderlig oplevelse, og jeg følte mig øjeblikkeligt hjemme, da jeg kravlede op på ryggen af en skøn Irish Cob-hoppe, der lød navnet Chantelle (heste er med afstand det hobbydyr der bliver givet flest tåbelige navne). Vi red med en guide og tre andre kvinder, og selvom jeg først var småbekymret ved tanken om, at min veninde havde kategoriseret os som 'øvede' ryttere, var det SÅ fedt at galopere gennem skoven - og som øverste billede antyder, havde Chantelle heldigvis heller ikke ligefrem et livligt arabertemperament. Jeg glemte desværre min telefon på selve rideturen, men det var nok egentlig meget godt, for så kunne jeg have fuld fokus på oplevelsen i stedet for at koncentrere mig om at tage billeder. Det kan jeg gøre næste gang - for jeg vil virkelig gerne have en tur mere snart.