Jeg er ikke meget for nytårsforsætter eller større markeringer af, at endnu et år er gået - men årsskiftet er måske alligevel en meget god anledning til at være lidt selvcentreret og gøre en eller anden form for status. Jeg hænger nogle gange lidt fast i fortiden og er ofte slem til at definere mig selv ud fra den person, jeg var engang - selvom jeg er et helt andet sted i livet nu. Derudover kniber det også lidt med at få skrevet mere om, hvad der helt aktuelt ligger mig på sinde, fordi jeg altid føler, at hvert emne skal tildeles sit eget, gennemarbejdede indlæg - med det resultat, at jeg aldrig får fortalt om, hvad der rører sig hos mig lige nu. Derfor følger en meget blandet liste i punktform med lidt fakta om hvem jeg er i januar 2019.
- Jeg er 33 år gammel, født og opvokset lige mellem Øst- og Nordjylland og bosat i København siden 2005. Sidste år blev jeg gift med min kæreste, og om en måneds tid kan vi fejre vores første bryllupsdag - og til maj har vi været sammen i 12 år. Vi bor i en lejlighed på Amager med vores kat Jimmy.
- Vi har ikke børn, og skal heller ikke have nogen. Det har jeg aldrig været det mindste i tvivl om, og jeg har været vant til at være i en evigt undskyldende forsvarsposition, men jeg har rykket mig lidt det sidste års tid. Jeg har fundet nogle childfree-fællesskaber på facebook, hvilket har været en øjenåbner for mig, og jeg har nu en lidt anden tilgang til de dybt grænseoverskridende børnesnakke (uden at være fjendsk og afvisende, selvfølgelig - bare med lidt mere sort humor og absolut ingen undskyldninger for mig selv.) Det er blandt andet et af de emner, jeg gerne vil dykke mere ned i herinde.
- Mange tror, at jeg slet ikke bryder mig om børn, fordi jeg ikke selv skal have nogen. Det er en klassiker at trække niece-kortet, men det gør jeg altså også - for jeg ELSKER min niece. Jeg er også ret glad for mine veninders børn, og det er helt særligt at være med på sidelinjen og se dem vokse op. Men det er nok ikke helt forkert at jeg har lidt sværere ved at falde i svime over børn generelt - der vil jeg ofte være mere tilbøjelig til at dåne over folks kæledyr i stedet.
- På mandag skal jeg tilbage på skolebænken, og om bare fem måneder er jeg færdiguddannet dyrepasser med speciale i forsøgsdyr. Det har været en helt ny retning for mig, og et eller andet sted er jeg stadig lidt overrasket over, at jeg tog springet - men jeg er så glad for det. Når man vælger ikke at få børn, kan man ofte møde den forventning, at man i stedet har en prestigefyldt karriere, og det har taget mig mange år at acceptere, at det ikke er dét, jeg skal eller overhovedet har lyst til. Jeg vil gerne have et arbejde, jeg er glad for, og hvor jeg kan holde helt fri, når jeg går hjem (tidligt) om eftermiddagen - men hvor der er masser af muligheder for at dygtiggøre sig og udvikle sig. Det har jeg fået på min elevplads, og jeg håber sådan, at jeg kan blive der.
- Jeg har haft OCD siden jeg var barn, men det blev først diagnosticeret da jeg flyttede til København. Jeg fortæller ikke vidt og bredt om min diagnose; den definerer mig ikke, men jeg skammer mig heller ikke over den - og der var utroligt mange ting, der faldt på plads for mig, da der endelig blev sat ord på min lidt krøllede hjerne. I dag er det slet ikke slemt - jeg har fundet en god balance med en lav medicindosis og brug af kognitive redskaber, jeg har lært i terapi, og det fungerer virkelig godt for mig. OCD er en utrolig kompleks lidelse, der kommer til udtryk på mange forskellige måder; den undertype, der dominerer hos mig er invasive tanker, katastrofetanker og magisk tænkning - og dermed ikke noget, andre umiddelbart kan se - selvom jeg også har elementer af tælle-, ordens- og tjekkeadfærd. Jeg bruger blandt andet bloggen som et afløb for noget af mit organiserings- og dokumenteringsbehov; hvilket kan forklare den grotesk høje frekvens af indlæg om chips, Stephen King og tv-serier. OCD er endnu et emne, jeg gerne vil skrive mere om ved lejlighed.
- I øjeblikket er jeg meget optaget af hele debatten om overbefolkning. Det er et alt for komplekst emne at tale meget om her, men det er helt uforståeligt for mig, at det ikke fylder mere i folks bevidsthed, i medierne og i debatten om global opvarmning og ressourcemangel. Det vender jeg også tilbage til en dag, men indtil da vil jeg lige efterlade jer med et link til en live-tæller af verdens befolkningstal. Hver dag bliver vi 200.000 flere mennesker på jorden - mennesker, der alle skal have mad, vand, tøj, et sted at bo, uddannelse, arbejde osv. Det kan godt få mit hjerte til at banke lidt hurtigere.
- Jeg har lært at hækle! For folk, der kender mig, vil det være en chokerende oplysning, da jeg altid har holdt mig langt væk fra alt, der bare minder lidt om håndarbejde. Min Boston-bosatte veninde lærte mig the basics over en weekend, og jeg har hæklet granny squares i en lind strøm siden. Jeg vil gerne hækle mere, men nu er jeg jo begyndt at spille Red Dead Redemption II, og det trækker altså lidt mere - trods alt. Jeg havde tænkt mig at vente med at fortælle om min hækling, til jeg stolt kunne fremvise et stort projekt, men lige nu har det lange udsigter, og for den almindelige læser af min blog er det nok heller ikke så vigtige nyheder.
Apropos RDR2 vil jeg nu tænde min Xbox og tage en tur mere på hesteryg. Hvis der er andet I godt kunne tænke jer at vide om mig, spørger I bare - og jeg er også lidt nysgerrig på, hvem I er? Hvad optager dig lige nu?
Mine venner excellerede i det logiske område, men det er mildest talt ikke min spidskompetence. Jeg synes egentlig, at jeg helt overordnet er tilstrækkeligt begavet til at kunne fungere normalt i samfundet, men min hjernekapacitet rækker simpelthen ikke langt nok til at kunne sammensætte simple figurer eller befri en klods på et reb. Jeg løste den klassiske opgave med ræven, hønen og majskolben, der skal fragtes over en å, hvilket jeg er utrolig stolt af - og jeg undrer mig lidt over, at de andre opgaver ikke kunne fange min opmærksomhed, når jeg normalt er glad for at nørkle med ting. 
