we go from day to day misbehaving

Det har været en ret god uge. Jeg har faktisk stadig lidt feriestemning tilbage i kroppen, for med en ny, dygtig elev på vores afsnit (efter at have været uden i tre måneder) var der stadig masser af luft i arbejdsdagene til at kunne nyde solen lidt på vej til kviktest i Fælledparken. Det er en sand fornøjelse at gå på arbejde i øjeblikket, for stemningen er helt i top, og mit team supplerer hinanden så godt. Selv min mand har lagt mærke til mit ændrede humør - arbejdsglæde skal man ikke undervurdere. 

Min mand havde fødselsdag i fredags og blev fejret af Jimmy og mig - og mad udefra, som vi brugte hundrede år på at vælge. Det må virkelig siges at være et first world problem. Lejligheden roder vildt, fordi jeg stadig er i gang med at rydde op i alle mine ting - og det tager tid at komme helt til bunds. I dag har jeg brugt flere timer på at fotografere siderne i mine gamle dagbøger, og har derefter sorteret dem på computeren - det har været SÅ tilfredsstillende, men rykker jo ikke rigtigt ved alle de andre bunker, der står rundt omkring. Jeg bliver i øvrigt nok nødt til at dele lidt gamle dagbogsskriverier engang, for jeg har været jordens pinligste teenager.  I morgen skal jeg gå en tur med en god veninde, og det er dejligt at have lidt aftaler i kalenderen igen efter en tid med manglende overskud. Jeg har også endelig fået læst Stephen Kings nyeste; 'Later', som jeg naturligvis har meget mere at sige om. Life is good. 

I walk out in the flowers and feel better

God Påske! Jeg har haft lige præcis den ferie, jeg drømte om, og det er lykkedes mig stort set ikke at tænke på mit arbejde, som jeg derfor føler mig helt klar til at starte på igen i morgen efter heroisk at have kæmpet mig hele vejen ud til Bella Centeret i snestorm for en kviktest. Og selvom påskens troldeture heller ikke bød på det allerbedste vejr, har jeg nu heldigvis fået masser af solskin de andre dage - i en sådan grad, at jeg blev lidt rød på næsen. Inden køreturen nordpå besøgte min far og jeg Havnø Skovbegravelsesplads, hvor jeg er ret sikker på, at jeg gerne vil ende mine dage, og vi kiggede lidt uforpligtende på nogle smukke trækandidater at ligge under. Måske det kan lyde en anelse morbidt, men som jeg har nævnt tidligere, er jeg kun glad for at vi kan tale om døden i min familie. Og det må næsten siges at være et tegn, at skovbegravelsespladsen kom lige ved Havnø, for der er min far født, og mine bedsteforældre arbejdede på godset i mange år, så vi har helt særlige følelser knyttet dertil. 

Mit behov for dyrekærlighed blev opfyldt til fulde hos min søster, hvor der - udover hundene Quark og Esther, katten Fanny, hesten Welander (og låne-pony Bette Bo) samt hønseflokken - også er flyttet nitten grimme kyllinger ind i drivhuset. Jeg ville ret gerne have været hjemme på besøg, da de blev udruget og var lidt mere nuttede, men puberteten har også sin charme. Min niece tog det meste af min opmærksomhed - lige som det skulle være - og vi havde nogle sjove, rørende, hæsblæsende og hyggelige stunder. Der er sket meget med hende på de bare to måneder, vi ikke har set hinanden, og der skal ikke gå lige så længe, før jeg skal hjem igen.   

I used to glance beyond the stars

Min tålmodige familie opfyldte endnu et troldeønske for mig i onsdags, da vi kørte den lange vej til Thy for at besøge den kæmpestore Ask fra Ashøj. Thy er nok lidt langt væk næsten uanset hvor i Danmark man befinder sig, men det er et anbefalelsesværdigt udflugtsmål, for Ask er SÅ flot, og skoven omkring ham er perfekt at gå på eventyr i - med både en lille sø, udkigstårn og amfiteater. Det lovede solskinsvejr lod vente på sig, men måske det var meget godt at vi fortsatte vores jagt i gråvejr, for vi nåede at få trolden lidt for os selv.  

Efter troldebesøget kørte vi lidt videre til Vestervig Kirke, hvor min mor blev døbt. Jeg har været i Vestervig som barn, men det føltes helt rart at gense min mors fødeby som voksen, og med lidt hjælp fra min onkel på telefonen fandt vi også den gade, hvor min mormor og morfar boede for mange år siden. Frokosten - en klassisk, fransk hotdog - blev indtaget på Vesterhavshytten i Agger, men tiden var løbet fra os, så den lange gåtur ved det "rigtige" Vesterhav må vente til næste gang. 

Jeg mangler efterhånden kun at se fem af Thomas Dambos trolde i Danmark (der er desværre et par stykker, der igen har trukket sig tilbage i skoven og ikke kan findes mere), og selvom det måske har lidt lange udsigter, er jeg fast besluttet på at få krydset dem alle af listen. Anker Drømmefanger på Fanø bliver nok den største udfordring, men samtidig ville jeg ikke have det mindste imod at besøge den dejlige lille ø igen. 

look quick is it something you missed?

 

Jeg er midt i min velsignede lange påskeferie og er nu nået til Nordjylland efter at have haft besøg af min far og søster siden fredag. Jeg blev fejret igen i weekenden og fik gode gaver, og i lørdags kørte vi på troldejagt. Jeg havde efterhånden fået besøgt alle trolde på Sjælland undtagen Runde Rie ved Lynghøjsøerne uden for Roskilde, så det var en ekstra gave, at jeg endelig kunne krydse hende af på listen. Vejret kunne dog godt have været lidt bedre, for det småregnede og blæste en halv pelikan - og jeg synes generelt, at jeg har været lidt uheldig i dén henseende på mine troldeture - men Runde Rie var det hele værd. Hun blev med det samme en af mine favoritter, og jeg vil gerne besøge hende til sommer også - og måske springe en tur i søen fra hendes fiskesnøre. 

Resten af min familie er også blevet troldetossede, og med en bil er det noget nemmere at besøge flere på én dag, så vi snuppede et par mere og startede med Kaptajn Nalle i Nordhavn. Ham har jeg besøgt en gang før, men han er blevet flyttet nogle hundrede meter siden sidst, og er nu kommet en del tættere på det vand, han leder efter til sin båd. Denne gang havde vi ham for os selv, og jeg benyttede lejligheden til at kravle en tur i båden, hvilket min søster ikke var sen til at forevige. På Amager fandt vi Bjarke Cirkelsten - det var mit tredje visit hos den rolige kæmpe i skoven, men jeg er noget utilfreds med, at han har fået knaldblå øjne siden sidst. Og så er jeg helt generelt lidt træt af, at jeg ikke kan tage mig sammen til at bruge enten mit spejlrefleks- eller systemkamera noget mere, for de fine trolde fortjener en bedre skæbne end mit fedtede mobilkamera. 

I går sejlede vi med resten af Sjælland til Århus, og Kombardo-sangen har siddet fast i min hjerne lige siden. Stadig i troldehumør tog vi en lille omvej omkring Tilst inden vi kørte nordpå, og på den mest mærkelige placering nogensinde, sad troldene Simon og Anine, bygget i 2015. Jeg kan ret godt lide, at man normalt skal lede lidt for at finde Dambos trolde - selvom den enorme interesse for hans trolde har fjernet lidt af mystikken - men det var tydeligvis ikke tilfældet i starten, og Simon Selvgjort sidder det mest charmeforladte sted jeg længe har set. Umiddelbart virker det også lidt makabert, at han sådan sidder og hamrer på Anines hoved, men der er faktisk en meget sød historie bag. Og ligesom med den noget grove Ben Chiller i Mørke, kan jeg godt lide, at man kan se den store udvikling i troldebyggeriet gennem årene. 

pinch this tiny heart of mine

I går havde jeg fødselsdag. Jeg fyldte 36 og havde egentlig ikke tænkt mig at gøre noget særligt ud af dagen, men folk omkring mig ville det heldigvis anderledes. Mit team går igennem en lidt hård periode lige nu, og verdens bedste kollegaer - der tilsyneladende også er ret glade for mig - mente at vi havde brug for en festlig og hyggelig dag. Jeg blev underligt rørt og glad, da jeg mødte ind til skabsudsmykningen i omklædningen, og det fortsatte på afsnittet med oppyntning af min arbejdsstation, kage og snacks i bunkevis -  og endda en lille gave. 

Mine kollegaer mente virkelig, at 36 år bestemt er noget at fejre, så hjemme i lejligheden kunne jeg pynte op med festlige balloner. Min mand lavede lækker aftensmad (det gjorde han også dagen før, så jeg kunne spise en ekstra god frokost på min fødselsdag), og Jimmy var gavmild med spinderi og kattekærlighed. Mine to gymnasieveninder sendte blomster til mig, men endnu engang ville ingen i opgangen åbne for buddet, så jeg cyklede en tur forbi Islands Brygge efter arbejde i dag og hentede den smukke buket. Det føltes næsten som sommer, da jeg cyklede hjem med solen i øjnene og blomster i kurven, og den følelse må gerne fortsætte ugen ud, da min far og min søster kommer på besøg i morgen. 

and the millionaires we'll be someday

 

Når jeg en sjælden gang imellem skammer mig over at bruge mange penge på LEGO, hjælper et besøg i min mands øvelokale altid lidt. Jeg er heldigvis ikke den eneste med nørdede samlinger, og min mands begejstring smitter i sådan en grad, at jeg nu med sikker hånd kan kende forskel på en dreadnought- og en parlorguitar. Hans samling er imponerende flot, men jeg sætter nu også stor pris på, at den befinder sig i en underjordisk bunker og ikke i vores lejlighed. Når vi bliver rige, skal vi have en hel musikfløj, et bibliotek og et LEGO-værelse. Og en gartner. 

Jeg bruger også en del penge på planter, men jeg vil ikke sige, at jeg har en decideret samling af dem. Jeg har nævnt flere gange, at jeg absolut ikke har grønne fingre - men det afholder mig tydeligvis ikke fra at tage en årlig tur i Plantorama med en ukuelig optimisme og købe aaalt for mange planter, jeg ikke kan finde ud af at tage mig af. Og jeg kan mærke, at det snart er ved at være tid igen, for vores vindueskarm trænger gevaldigt til nye beboere.

Der sker heldigvis også andre ting i mit liv end planter, LEGO og guitarer, og den sidste uges tid har jeg set flere mennesker end jeg har gjort i månedsvis (med afstand og sprit og negative tests, selvfølgelig). Jeg har spist billige burgere og set Children of the Corn II, hilst på endnu et nyfødt medlem af venneflokken, gået på kryds og tværs af Assistens Kirkegård og Christianshavns Vold, og har kendisspottet både Lars Mikkelsen og Lukas Graham. I morgen er det Fælledparkens tur til venindegåtur, på onsdag har jeg fødselsdag, og på fredag går jeg på en laaang påskeferie og skal endelig se min familie igen. Det føles næsten som forår.   

my circuits have blown

Jeg har været alene hjemme i flere dage i træk, og selvom jeg samtidig har været delvist nedlagt af en insisterende forkølelse, har jeg stadig udnyttet hvert eneste øjeblik. Det betyder meget for mig, at jeg godt kan tale med min mand om min udprægede introverte side, og han forstår godt, at det ikke handler om ham, når jeg går i huleboer-mode. I weekenden har han besøgt familien i Jylland, og udover et par korte telefonsamtaler har jeg ikke sagt et ord i over tres timer. Det har været perfekt! Jeg har har færdiglæst Wizard & Glass og lyttet til adskillige podcastværter kloge sig om den; jeg har spist livretter og snacks ad libitum, og jeg har haft naturdokumentarer kørende i baggrunden, imens jeg har bygget LEGO til klokken tre om natten. Alt dette kan jeg også sagtens gøre, når min mand er hjemme - men nogle gange er det altså bare rart at være alene. 

both make me cool but one makes me dream

 

I dagens LEGO-gennemgang skal det handle om et af mine yndlingssæt fra Harry Potter-serien; nemlig 'Attack on the Burrow', der er en helt fantastisk udgave af Weasley-huset, der i forvejen er en af de mest ikoniske bygninger i Harry Potters univers. Det var en fornøjelse at bygge; lige fra starten var der fokus på små detaljer (SE lige de magiske strikkepinde) og utroligt mange farver, og især den skæve overetage er lige i øjet. Stueetagen kan foldes ud på både køkken- og stuesiden, hvilket gør sættet endnu federe at gå på opdagelse i, og når huset er samlet, ligner det faktisk originalen til forveksling. 

Minifigurerne passer perfekt til sættet, og jeg er især glad for Nymphadora Tonks og selvfølgelig Bellatrix Lestrange - men min favorit er nok grisen, der har sin egen lillebitte fold ved siden af huset. Sættet er i den dyre ende (899 kr), men jeg synes helt bestemt, at det er alle pengene værd. 

Dagens andet sæt er en fin lille version af den diametrale modsætning til The Burrow; nemlig The Dursleys hjem på Privet Drive. Bilen er (næsten?) mage til den i Whomping Willow-sættet, men jeg kan godt forstå, at de har inkluderet den - den er et vigtigt instrument i Harrys flugt, ligesom den tilhørende kæde og det løse vindue med tremmer for i Harrys værelse er det. Harrys første 'værelse' under trappen er naturligvis også inkluderet, men ellers er huset ret skrabet - en sjov detalje er dog brevene, man kan få til at flyve ud af kaminen, og så hjælper de mange klistermærker også på at gøre omgivelserne velkendte (jeg er især fan af Dursleys familiefoto). Minifigurerne er et stort plus - jeg er underligt tilfreds med at have Vernon, Petunia og Dudley i min samling - Dobby kan jeg leve med, men selv i LEGO-form er han sindssygt irriterende. Sættet koster 649 kr, hvilket igen er en meget rimelig pris for antal brikker og størrelse, men jeg vil til enhver tid anbefale i stedet at give lidt ekstra for Weasleys hyggelige hus. 

AaB kan vi ikke tale om i øjeblikket. Og dog! De sidste ti minutter har lige været de bedste som AaB-tilhænger i hele forårssæsonen, og jeg er igen naiv nok til at mobilisere en lille smule optimisme, selvom det godt nok ser sort ud. Men det her var vendepunktet!