tirsdag den 14. september 2021

summer's gotten away from us

 


- Jeg har været forkølet on/off i over en måned - hvilket har været overkommeligt, omend moderat irriterende - og nu er det kulmineret i en grad, der nok kræver en sygemelding fra arbejde i morgen. Det er altid umuligt for mig at vurdere, og jeg er den trælse type, der helst skal sendes hjem af mine kollegaer, men denne gang er jeg selv ret sikker på, at jeg bør blive under dynen i morgen. 

- Jeg har ellers lige holdt fri i fire dage netop med henblik på at blive helt fri af forkølelsen. Og jeg synes, at jeg gjorde hvad jeg kunne - fredag spiste jeg is i solen på stranden i Vedbæk, søndag cyklede jeg en langsom tur til Tårnby på venindebesøg, og de andre dage har jeg sovet meget længe, bygget LEGO og lyttet til podcasts. Det var meget tiltrængt, men åbenbart ikke helt nok.

- AaB ligger efter otte runder på tredjepladsen i Superligaen. Dét havde jeg ikke lige set komme! Men hvor er det dog en fornøjelse at se fodbold i øjeblikket, ligesom jeg også sætter stor pris på fanpodcasten Rød Aalborg, der senest havde et super interview med vestegnsdrengen Louka Prip, der er en af mine nye favoritter på holdet.

- Efterårssæsonen er for alvor startet på streamingtjenesterne, og jeg ser herligt mange tv-serier i øjeblikket. Der er nye sæsoner af American Horror Story, The Walking Dead, What We Do In The Shadows, La Casa De Papel og Sunday, og senest er min mand og jeg (lidt sent) blevet blæst bagover af WandaVision. Vi ser naturligvis også Gift Ved Første Blik på DR, selvom jeg egentlig slet ikke er i stand til at tolerere al den akavethed. 

2 kommentarer:

  1. Jep, nu er sjovt /sjovere at være Aab fan igen. Jeg er blevet grebet så meget af stemningen, at jeg skal på Brøndby stadion den 26/09 (selvom man altid føler sig lidt beklemt, som Aab-fan derude på Vestegen..) Personligt kan jeg slet ikke holde ud at se Gift ved første blik i denne sæsonen - for det er max akavet (så hellere de amerikanske sæsoner :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor fedt! Jeg blev faktisk inspireret og gik også ind og kiggede på billetter - men kan åbenbart ikke finde ud af det? Måske sæsonkortholdere skal give besked først. Det er frygteligt, men jeg har snart været på Brøndby Stadion lige så mange gange som Aalborg Stadion..! Min mand og jeg har fundet et udmærket kompromis på familietribunen helt over ved udeholdets (AaB, selvfølgelig) tilhængere - her har jeg jublet mange gange uden at få et par på hovedet. :D

      Ah, måske jeg skulle kaste mig over de amerikanske sæsoner. Jeg er stadig syg, og har ikke engang overskud til at bygge LEGO. Suk. Tak for tip!

      Slet